Topmødet i Davos blev en sejr for Trump takket være aftalen med Kina

Skærmprint, Euronews, You Tube/arkiv

Af Sven Hakon Rossel

 

Baggrunden

The World Economic Forum (WEF) med hovedsæde i Genève er en såkaldt NGO (Non-Governmental Organization), dvs. en regeringsuafhængig organisation, der blev grundlagt i 1971. WEF har netop været vært ved et årligt firedages møde d. 21.-24. januar i den yderst mondæne schweiziske vintersportsby Davos. Det overordnede emne var det kapitalistiske systems overlevelsesmuligheder, der skulle belyses gennem foredrag, samtaler på tomandshånd og deltagelse i diskussioner med henblik på. Den officielle formulering lød anderledes kompliceret. Hensigten med mødet skulle være “at forbedre levevilkårene i verden af idag ved at involvere erhvervsfolk, økonomer, fremtrædende politikere og forskere og andre ledende repræsentanter i samfundet i et forsøg på at udforme globale, regionale og industrielle planer og programmer”. I kølvandet på gæsterne fulgte en lang række journalister, for disse sammenkomster – hvor mange møder op især for at blive set – har gennem årene udviklet sig til et medieshow af de helt store.

 

Hvad koster det at deltage?

 

I år deltog omtrent 3.000 gæster fra 117 lande og ialt 53 statsoverhoveder med den amerikanske præsident Donald Trump og den tyske forbundskansler Angela Merkel i spidsen. De fleste ankom i ca. 1.000(!) privatfly, mens ca. 2.000(!) limousiner stod til rådighed for at transportere gæsterne fra luksushotellerne til de forskellige mødelokaler. Dette er pikante tal, al den stund man under mødet fokuserede på klimaforandringerne som menneskehedens største trussel.

 

At Davos ikke er for Gud og hvermand fremgår af medlemskontingentets størrelse: det årlige medlemsskab for enkeltpersoner koster mere end 50.000 dollars, et firmamedlemskab mere end 270.000 dollars, og er man en såkaldt ”strategic partner” er beløbet over en halv mio. dollars. Alene det at deltage i det årlige møde koster ekstra 20.000 dollars.

 

Hvem var de celebre gæster?

 

I spidsen for de celebre gæster kunne man blandt statscheferne ud over Donald Trump og Angela Merkel finde den italienske premierminister Giuseppe Conte, den engelske Prins Charles og Europakomissionens formand Ursula von der Leyen. Hertil kom António Guterres, De forenede Nationers generalsekretær, og Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, hvilket altsammen giver mening. Derimod kan man nok sætte spørgsmålstegn ved det relevante i fx. at invitere NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg og det totalt irrelevante i at invitere Hans Hellighed Patriark Bartholomæus, ærkebiskop af Konstantinopel. Og naturligvis var også Jennifer Morgan, den allestedsnærværende emsige direktør for Greenpeace International, tilstede.

 

Og har man sagt A, må man også sige B. Som noget nyt havde organisatorerne indbudt ti såkaldte “ledere”, der alle var under 20 år, og som skulle repræsentere en yngre generations synspunkter. Og her var stjernen – hvilkert næppe kan undre – ingen anden end den uundgåelige svenske klimaaktivist Greta Thunberg.

 

Konfrontationen mellem Donald Trump og Greta Thunberg

 

Som det kunne forventes, blev sammenstødet mellem Trump og Thunberg, mellem to diametralt modsatte livsanskuelser, Davos-mødets højdepunkt. Utallige gange har Thunberg på sin bedemølleangtige måde anklaget politikerne og erhvervslivet for en altfor passiv holdning over for den truende klimakatastrofe, forårsaget af vor klodes forurening, der igen skyldes kapitalismens umådeholdne profitbegær.

 

I sin åbningstale tog Donald Trump, som han plejer, tyren ved hornene og rettede flg. ord til de tilstedeværende: ”Vi må afvise de evindelige undergangsprofeter og deres forudsigelse af den sig nærmende dommedag. Der vil altid findes sortseere, der helst ønsker at se, hvordan alt slår fejl.” Og endnu engang lød en advarsel mod ”alle de, der varsler undergang og de professionelle pessimister”. Man kunne næsten mærke en vis form for skadefryd, da Trump remsede spådommene om overbefolkning, hungersnød og oliemangel op, der ikke er gået i opfyldelse. De, der har advaret mod temperaturstigninger og andre økologiske katastrofer, betegnede han som ”arvtagerne af gårsdagen tåbelige profeter”!

 

Greta Thunberg, der på forhånd havde afvist at træffes med Trump, da et møde for hende ville være ”den rene tidsspilde”, sad med sit forstenede ansigt og lyttede til den amerikanske præsidents optimistiske budskab, der tydeligvis ikke passede i hendes kram. Da det blev Thunbergs tur, delte hun lussinger ud til alle sider ikke mindst til politikerne som helhed: ”Højrefløjen, venstrefløjen og midten – alle har de svigtet.” Og så fulgte de ofte hørte ord, fremført med de sædvanlige tårer i øjnene – og her burde ethvert tænkende menneske krumme tæer: ”Vores hus brænder stadigvæk. Jeres passivitet puster uden ophør til flammerne. (…) Det nytter ikke at bygge på teknologier, som endnu slet ikke reelt findes. Vi vil ikke, at alle disse ting (?!) bliver bragt i orden før 2050, 2030 og selv før 2021. Vi kræver, at det sker nu”! Jublen var enorm!

 

En negativ tysk reaktion på Trumps tale

 

Donald Trump er som bekendt bedst, når han provokerer, og det lykkedes da fuldtud, hvilket den tilstedeværende formand for det tyske parti De Grønne, Robert Habecks reaktion er et tydeligt eksempel på: ”Talen er helt ved siden af og én eneste katastrofe. Jeg er målløs.” Og senere: ”Vi må tage kampen op med Donald Trump. Han er vores modstander.“ Habecks parti bliver muligvis – hvad guderne må forbyde – koalitionspartner i den næste tyske regering, hvilket vil sikre ham et topjob i tysk politik. Hans holdning er desværre udbredt blandt vore sydlige naboer. Her har en meningsmåling udnævnt den amerikanske præsident til at være verdens farligste mand. Lærer tyskerne intet? Selv den engang borgerlige avis Berlingske har d. 26. januar formuleret denne advarsel: ”Hvor grov kan man være i sin kritik af Tysklands nærmeste allierede, når man samtidig vil være landets næste kansler?”

 

Trumps positive triumf

 

Nu kan Trump gudskelov være ligeglad både med Habeck og Thunberg. Til gengæld kunne han i Davos sole sig i underskrivelsen af en aftale med Kina d. 16. januar, der er det første vigtige skridt i bilæggelsen af den akutte handelsstrid mellem de to lande. Aftalen medfører, at Kina i de næste to år importerer yderligere amerikanske varer til et beløb på 200 mia. dollars for herigennem at skabe mere ligevægt i betalingsbalancen. Til gengæld vil USA reducere tolden på en række andre varer. Dette er en ”deal”, som Trump elsker at gøre, og som virkelig betyder noget for USAs økonomi og kan være med til at sikre hans genvalg senere på året.

 

Facit

 

For denne verdens klimaaktivister vil Greta Thunbergs optræden nok blive set som en sejr. Men denne vil dog næppe umiddelbart have nogen virkning, al den stund, der ikke er videnskabelig enighed om årsagen til klimaforandringerne. Men hvad vi andre kan lære af mødet i Davos er, at det ikke kan nytte blot at jamre og kræve uden samtidigt at fremlægge konkrete og konstruktive planer, der rækker ud over kravet om at vi skal spise mindre kød og køre med dyre elektriske biler – hvis batterier iøvrigt kommer til at skabe store økologiske problemer.

 

Skrot derfor pessimismen og forsøg med optimistiske resultatorienterede tiltag, hvilket Trumps Kinapolitik er et godt eksempel på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…