Ved de to årlige uddelinger af danske statsborgerskaber i Folketinget, er der ingen ende på den ros, der fra talerstolen lyder til de nye statsborgere med tak for, at de har valgt Danmark.
Da Folketinget den 1. november sidste år uddelte godt 3.600 danske statsborgere, lød det således typisk i noget, der lignede en takketale fra den radikale Andreas Steenberg:
”Tillykke med, at I nu alle sammen kan blive en fuldbyrdet del af Danmark og også deltage i demokratiet,” lød det fra den radikale ordfører, som fortsatte:
”Også tak for, at I alle sammen har valgt at blive så velintegrerede, at I kan leve op til kravene for at blive danske statsborgere: at være i beskæftigelse, holde sig væk fra kriminalitet, bestå en indfødsretsprøve og lære dansk.”
Og Andreas Steenberg sluttede:
”Det viser, at I er blevet danske, og nu har I så også valgt at tage det sidste skridt og blive danske statsborgere og blive en fuldbyrdet del af Danmark. Tak for det, og tillykke.”
Nu viser det sig, at over fire tusinde af dem har begået kriminalitet
Det er muligt, at Steenbergs nye statsborgere har holdt sig væk fra kriminalitet, indtil det rødbedefarvede pas med garanti mod udvisning var hjemme, men så har en pæn del af dem til gengæld efterfølgende taget revanche.
Således viser en opgørelse fra Danmarks Statistik for perioden frem til 2018, at i alt 4.423 personer er blevet dømt for en eller flere overtrædelser af strafloven inden for fem år efter, at de har fået dansk statsborgerskab.
Det drejer sig om 195 personer af vestlig oprindelse og ikke færre end 4.228 personer af ikke-vestlig oprindelse, og hvor lidt under halvdelen af dem er er dømt flere gange.
Og det er ikke småting, de er blevet dømt for.
Seksualforbrydelser og vold, narko og våben
Desværre oplyser Danmarks Statistik ikke, hvad samtlige er dømt for, men kun om første strafferetlige overtrædelse, der omfatter i alt 2.702 to personer, der er blevet dømt for første gang inden for fem år efter, at de har fået dansk statsborgerskab.
Ligeledes er denne statistik heller ikke opgjort på etnicitet, men det er i denne forbindelse en ledetråd, at vestlige personer, der har begået kriminalitet efter opnåelse af dansk statsborgerskab, kun udgør 4,4 procent, medens ikke-vestlige dermed udgør de resterende 95,6 procent.
Således er i alt 674 flygtninge og indvandrere blevet dømt 674 seksual- og voldsforbrydelser første gang efter, at de har fået dansk statsborgerskab. Det drejer sig om 619 mænd og 55 kvinder.
Inden for særlovene er eksempelvis 357 blevet dømt for narko fordelt på 336 mænd og 21 kvinder, medens 152 mænd og 13 kvinder, eller i alt 165 personer er blevet dømt for ulovlig våbenbesiddelse.
Der er således her tale om forbrydelser, der typisk ville medføre udvisning alt efter grovheden, men som altså ikke kan effektueres på grund af Folketingets mani med at uddele statsborgerskaber.
Derudover ligger indbrud med i alt 1.861 dømte, blandt dem 1119 mænd og 742 kvinder, på førstepladsen.
Og så er der banderne, hvor 70 procent ifølge en opgørelse fra Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet fra august 2017 har dansk statsborgerskab.
Men uddelingen af statsborgerskaber fortsætter uanfægtet.
Således fik i alt 1.861 personer dansk statsborgerskab den 23. juni i år, og til oktober vil der blive fremsat et nyt lovforslag om indfødsrets meddelelse, som det hedder.
Det er endnu ikke oplyst, hvor mange, der denne gang er på listen.
Denne artikel er baseret på følgende kilder:
https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRFNA23)
https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRFNA25)
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l180/20191_l180_efter_2behandling.htm