To store eksplosioner rystede Stockholm i nat – nye choktal afslører, hvor galt det gik i 2019

Arkiv fra en tidligere eksplosion

I nat oplevede Stockholm to store eksplosioner. Det var i de indvandrertætte forstæder Husby og Krista.

 

Eksplosionerne skete i nat med få minutters mellemrum. De ramte ejendomme, der ligger kun 500 meter fra hinanden.

 

Der er omfattende skader og beboerne i en af bygningerne er evakuerede. Det skriver expressen.se

 

Læs også og se fotos i Aftonbladet

 

Avisen har talt med flere beboere. De fortæller, at bragene var meget høje, og at bygningen og møblerne rystede.

 

Choktal for 2019

Medens Danmark i 2019 oplevede i alt ni bombesprængninger og udelukkende i det storkøbenhavnske område, så det sidste år noget anderledes ud i Sverige.

 

I juni måned blev den centrale del af Linköbing rystet af en voldsom bombeeksplosion, der raserede eller skadede ikke færre end 109 lejligheder i et ejendomskomplekst.

 

Tyve mennesker blev lettere kvæstet og adskillige bygninger i kvarteret blev beskadiget.

 

Bomben i Linköbing var ikke en enlig svale

 

I 2019 blev Sverige hærget af i alt 257 bombeangreb mod bygninger og biler. Det er en voldsom stigning på hele 59 procent i forhold til 2018, hvor antallet af bombeeksplosioner løb op i 162.

 

Svensk politi har ved flere lejligheder givet udtryk for, at anvendelsen af sprængstoffer i stigende grad er blevet et våben i indvandrerbandernes indbyrdes krige, som nu er helt ude af kontrol.

 

Her i avisen kunne vi således den 14. januar i år bringe et citat fra den svenske rigspolitichef, Anders Thornberg, som udtalte, at Sverige er i en gråzone mellem fred og krig.

 

”Der er brug for støtte fra militæret,” lød det fra rigspolitichefen.

 

Skyderier som i en amerikansk film om forbudstiden i 1930’erne

Indvandrerbanderne bruger ikke kun sprængstoffer mod hinanden i deres indbyrdes krige.

 

Der er indimellem heftige skyderier i bedste Al Capone stil, selvom skyderierne ifølge det svenske telegrambureau TT er aftaget noget i forhold til 2018.

 

Således blev politiet natten til torsdag den 12. december kaldt ud til skyderier ved en natklub, hvor der var blevet skudt gennem ruderne. Da en patrulje nåede frem, fandt betjente to hårdt sårede mænd, som senere døde af deres kvæstelser.

 

De to skuddræbte ved natklubben indgår sammen med en 15-årig dreng, der blev skudt ned og dræbt på åben gade i Malmø, i den kedelige statistik for 2019:

 

I alt 41 personer blev således sidste år dræbt som følge af skudvekslingerne i indvandrernes bandekrige.

 

Al i alt blev der i 2019 rapporteret om ikke færre end 320 bekræftede skyderier med bandeforbindelse, oplyser det svenske telegrambureau, TT, som bringer denne oversigt:

 

Stockholm: 85 skjutningar, 16 döda.

Syd: 65 skjutningar, 10 döda.

Mitt: 53 skjutningar, 5 döda.

Väst: 40 skjutningar, 2 döda.

Öst: 33 skjutningar, 2 döda.

Nord: 28 skjutningar, 2 döda.

Bergslagen: 16 skjutningar, 4 döda.

Källa: Polisen

 

De seneste tal om lignende skudepisoder og dræbte i Danmark er fra Rigspolitiets årlige gennemgang af rocker- og bandekonflikten i 2017.

 

Her fremgår det, at der i 2017 var 56 registrerede skudepisoder og fire dræbte med relation til rocker- og bandekonflikten.

 

Næste fem hundrede flere svenske kvinder blev voldtaget i 2019

Medens antallet af skudepisoder i Sverige ifølge svensk politis officielle opgørelser har vist et svagt fald, forholder det sig modsat med voldtægter.

 

Stadigt flere kvinder og mænd blev sidste år voldtaget i Sverige, og især mænd er i stigende grad blevet udsatte voldtægtsofre.

 

Det samlede antal voldtægtsofre i Sverige løb ifølge den svenske BRÅ-statistik op i ikke færre end 8.350 ofre.

 

Af dem er de 4.670 voldtagne kvinder. Det er en stigning på 443 tilfælde eller i alt ti procent i forhold til 2018.

 

I alt blev 260 mænd voldtaget i Sverige i 2019. Der er her tale om er en voldsom stigning på 35 procent eller i alt 67 tilfælde i forhold til 2018.

 

Tilbage står, at ikke færre end 3.410 børn og unge i alderen op til 17 år sidste blev udsat for voldtægt i Sverige.

 

Det er nogenlunde samme antal som i 2018, skriver BRÅ-statistik, der hører under det officielle Statistiska centralbyrån.

 

Svært at sammenligne med danske forhold

Danmarks Statistik har endnu ikke en samlet statistik over anmeldte forbrydelser i 2019, og i øvrigt er det også svært sammenligne den måde, der føres statistik på i Sverige med den danske metode, når det gælder voldtægtsofre.

 

Således har Danmarks Statistik ikke den opdeling i ofre, som man har i Sverige, hvor man opdeler i køn og alder.

 

I Danmark registres blot voldtægtsofre. I 2018 løb anmeldelserne op i 1.079.

 

Desuden er der en registrering af seksualforbrydelse mod barn under 15 år. Her blev der i 2018 indgivet 425 anmeldelser.

 

Endelig findes der en opgørelse over seksualforbrydelser mod barn under 12 år. Her blev der i 2018 indgivet i alt 363 anmeldelser.

 

Den ros skal svenskerne trods alt have, når der er tale om statistik: De er hurtigere og på nogle områder mere uddybende og hurtigere, end Danmarks Statistik er.

 

Læs mere her:

https://tt.omni.se/skjutningar-minskar-i-storstader/a/b5JrOA

 

https://politi.dk/-/media/mediefiler/dokumenter/landsdaekkende/statistikker/bander-og-rockere/rockere-og-bander-2017.pdf?la=da&hash=6DCC4EECFB75FECC3A40AEA2BB60B83EC02433FC

 

Artiklens statistiske oplysninger vedr. Sverige og Danmark finder du her.

https://www.bra.se/om-bra/nytt-fran-bra/arkiv/nyheter/2020-01-16-anmalda-brott-2019—preliminar-statistik.html

 

https://www.statistikbanken.dk/10059 (Tabelkode: STRAF20)

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2020/svensk-politichef-vi-er-i-en-graazone-mellem-fred-og-krig-der-er-brug-for-stoette-fra-militaeret/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…