Indvandrer anklages for at lyve sig syg og modtage socialhjælp for 15 millioner – her bliver han afsløret

Den sigtede 'syge' mand på vej ind i bil med indkøb (Foto fra Politivideo)

Snyd med bistandshjælp er ikke noget nyt fænomen i hverken Danmark eller Sverige.

 

Men nu viser det sig, at en svensk statsborger med indvandrerbaggrund formentlig har slået alle rekorder. Han skal nu for retten anklaget for omfattende svindel.

 

Han fik i 2010 diagnosen multipel sklerose, der er en nervesygdom, og det blev vurderet, at han var for syg til at arbejde, men tværtimod også var afhængig af at få hjælp i hjemmet for overhovedet at kunne klare dagligdagen.

 

Det betyder, at han siden 2010 inklusive udgifterne til hjemmehjælpen har modtaget bistandshjælp for et samlet beløb på lidt over 15 millioner svenske kroner. Det skriver Aftonbladet.

 

Men nu er festen slut og manden er anklaget for bedrageri

Det var politiet, som efter et anonymt tip, begyndte at undersøge mandens forhold og overvåge ham.

 

Således fulgte efterforskere fra politiet regelmæssigt manden, og kan blandt andet på en videooptagelse afsløre, at han i et byggemarked købte to tunge metalrammer og bar dem uden problemer hen til kassen og videre ud til sin bil.

 

Ligeledes har politiet videooptagelser, der viser manden more sig på en rutsjebane i en forlystelsespark og i en gynge på en legeplads.

 

Man ser også manden på vej med fyldte indkøbsposer til en stor bil.

 

Se videoen her

 

Desuden kunne politiet konstatere, at manden regelmæssigt var i stand til at tage i moskéen og heller ikke var mere syg, end at ofte kunne tage på ferie i sit hjemland.

 

”Han har levet et normalt liv uden at behøve at arbejde og har rejst til sit hjemland stort set hver sommer,” oplyser anklager Anders Persson til Aftonbladet. Han oplyser dog ikke noget om, hvilket land, det drejer sig om.

 

Manden advokat: Han har et omfattende behov for pleje

Udover videoerne fra blandt andet en forlystelsespark har politiet også billeder fra mandens besøg i hjemlandet.

 

Ifølge Aftonbladet anerkender myndighederne fortsat, at han lider af multipel sklerose, men mener, at han har snydt og stærkt overdrevet sin tilstand over den lægespecialist, der gennem årene har undersøgt ham.

 

Det er hans advokat rygende uenig i.

 

”Han er blevet diagnosticeret med multipel sklerose i 2003 og har et omfattende behov for pleje. Han har dermed ikke leveret forkerte oplysninger til myndighederne om sin sygdom eller sit behov for hjælpere,” siger hans advokat, Hilda Bokvist, til Aftonbladet.

 

Politiet: Der er også blevet svindlet med hjemmehjælpen

Ikke nok med, at den muslimske svenske statsborger nu er under anklage for at have løjet om sin tilstand og dermed uberettiget kostet den svenske stat et to-cifret millionbeløb, så mener politiet også, at der er endnu mere svindel i sagen.

 

En del af de personer, der har været mandens hjælpere, har aldrig været der, men har delt deres løn i porten med manden og hans kone.

 

”Syv personer har angivet, at de har været hans hjælpere, men min påstand er, at de ikke har udført et eneste minuts hjælp. De har bare stået på et stykke papir og fået udbetalt løn og sørget for at den 48-årige og hans hustru fik en del af pengene,” siger anklager Anders Perrson.

 

Og sådan har alle fået deres del af kagen.

 

Læs mere her:

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/Adg00z/misstanks-ha-spelat-sjuk-i-atta-ar–fuskade-till-sig-15-miljoner

jp.DK

EB.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…