Svensk anklager: Mordet på Oluf Palme vil være opklaret i første halvdel af 2020, og navnet på den skyldige vil være kendt

BKP / Wikipedia

Efter mordet på den svenske statsminister Oluf Palme den 28. februar 1984 har en særlig efterforskningsgruppe siden 2017, den såkaldte Palmegroup, arbejdet på at opklare drabet.

 

Gruppen består udover anklager Krister Persson af fire efterforskere fra den nationale politifuntionsafdeling (NOA), der svarer til det danske Rigspolitiet.

 

Nu efter 34 år efter mordet er der en opklaring på vej, lyder det fra Krister Persson.

 

”Jeg ser optimistisk på at kunne præsentere, hvad der skete omkring mordet og hvem, der er ansvarlig for det,” siger han til SVT, der svarer til det danske DR.

 

Vil præsentere et resultat i første halvdel af 2020

Krister Persson overtog efterforskningen af det uopklarede Palme-mord i 2017, og mener, at gruppen er godt på vej mod en opklaring.

 

”Mit mål er at præsentere en opklaring i første halvdel af 2020. Jeg er optimist. Vi har arbejdet hårdt, og vi har spor, vi er sikre på,” siger Persson til SVT og fortætter:

 

”Vi er kommet så langt, som man kan komme, men jeg vil på nuværende tidspunkt ikke siger noget om, hvad vi vil præsentere i løbet af dette første halve år.”

 

Ligeledes vil Krister Persson heller ikke oplyse noget om, hvorvidt en eventuel gerningsmand er død eller fortsat er i live og kan retsforfølges.

 

Men hvis det virkelig lykkes for Palmegroup at opklare et 34 år gammelt mord og stille en gerningsmand for retten, vil det virkelig være en sensation.

 

Havde givet sine livvagter fri og var gået i biografen

Oluf Palme blev født den 30. januar og blev kort tid efter sin 59-års fødselsdag som nævnt myrdet den 28. februar 1986.

 

Han overtog i 1969 statsministerposten efter Tage Erlander og rykkede Socialdemokratiet til venstre. Året før sin død havde han ved valget i 1982 generobret statsministerposten, efter at Socialdemokratiet havde været i opposition siden 1976.

 

Palme var med især sine udenrigspolitiske og antiamerikanske synspunkter meget kontroversiel i både Sverige og i den vestlige del af udlandet.

 

Da han på klods hold blev skudt i ryggen med en pistol og døde på stedet om aftenen lidt over klokken 23, havde han været i biografen med sin hustru Lisbeth, som blev ramt af et strejfende projektil.

 

Parret spadserede på det tidspunkt på Sveavägen og var på vej hjem.

 

Sent om eftermiddagen have Palme givet sine livvagter fri, da han oprindeligt havde planer om at blive hjemme. Beslutningen om at gå i biografen blev først truffet på et senere tidspunkt.

 

Mange mistænkte og én dømt – men han blev senere frikendt

Mordet på Palme udløste en af de største efterforskninger nogensinde og omfattede både Sverige og det daværende Vesttyskland.

 

Senere har åbningen af østtyske Statis arkiver afsløret, at også den østtyske efterretningstjeneste efterforskede mordet.

 

Ligeledes var den kurdiske modstandsbevægelse PKK under mistanke, ligesom mordet gav anledning til at hav af konspirationsteorier om fremmede efterretningstjenesters indblanding.

 

Efterforskerne endte med at udpege en vanekriminel, Christer Petterson, som den skyldige og den 27. juli 1989 blev han ved Stockholms Tingsret idømt livsvarigt fængsel som den skyldige i mordet på Oluf Palme.

 

Han appellerede imidlertid dommen, der var blevet afsagt et flertal mod to juridiske dommere, der ville frikende ham, og han blev frifundet i 1998, hvor anklagemyndigheden forsøgte at genoptage sagen, men blev afvist den svenske Højesteret.

 

Siden da har der været stille om Palme-mordet, men nu lader det så til, at den 34 år gamle drabssag omsider er på vej mod den opklaring, som mange nu imødeser med spænding.

 

Læs også:

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/palmemordet-narmare-en-losning-besked-innan-sommaren

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…