Superflotte vine fra Alsace

Vinregionen Alsace i det nordøstlige Frankrig er berømt for sine hvide vine. Området ligger i læ af bjergkæden Vogeserne, og det giver et tørt og solrigt klima, hvilket i kombination med en forskelligartet jordbund rigt på mineraler giver optimal grobund for vinproduktion. 

 

Totalproduktionen ligger på omkring 160 millioner flasker om året, og af dem udgør hvidvinen 90%, mens resten er fordelt på rød Pinot Noir og boblevinen Crémant d’Alsace.

 

Romersk og tysk indflydelse

Vinkulturen i en af de smukkeste provinser i Frankrig med et utal af landsbyer med bindingsværkprydede bygninger er udviklet gennem både romersk og tysk indflydelse. Da Romerriget var på sit højeste, dyrkedes der vin i Alsace, og produktionen udbyggedes kraftigt af de stortørstende stormandsslægter Merovingerne og Karolingerne, der startede deres regimer i Frankrig, Belgien og Tyskland i det 5. århundrede og nåede deres højdepunkt i 1500-tallet. På det tidspunkt var omkring 200 landsbyer involveret i at lave vin.

 

300 års pause

Men vineventyret sluttede brutalt med Trediveårskrigens start i 1618. Hele regionen blev lagt øde. idet Alsace blev udplyndret, affolket og sygdomsramt, og al kommerciel virksomhed faldt dramatisk. Og rent faktisk skulle der gå 300 år, før vindyrkningen efter 1. verdenskrig blev genoplivet. Til gengæld besluttede vinbønderne sig for at fremstille kvalitet frem for kvantum, og det besluttedes kun at d’Alsace, Pinot Gris og Gewurtztraminer + de oversete Chasselas og Pinot Auxerrois.

 

Stramme regler 

Efter 2. verdenskrig strammedes denne politik med afgrænsning af vinmarkerne og en streng vinlovgivning. Det blev i 1962 belønnet med garanti-statusbetegnelserne Appellation d’Origine Controlée (AOC), Alsace Grand Cru AOC i 1975 og Crémant d’Alsace AOC i 1976.

 

I sagens natur er Grand Cru-markerne forbundet med den bedste vin og hen over årene er der i alt udpeget 51 med denne betegnelse. Forudsætningen for at kunne smykke sig med Grand Cru er overholdelse af en række kvalitetskrav, som bl.a. består af skarp afgrænsning af de enkelte marker, et høstudbytte under gennemsnittet, særlige regler for dyrkning og beståelse af en blindsmagningstest. Derudover skal der af etiketten altid fremgå årgang, navnet på vinmarken samt druesorten. Med få undtagelser må kun druesorterne Riesling, Gewurtztraminer, Pinot Gris og Muscat dyrkes på Grand Cru-markerne.

 

I de bedste årgange kan Alsace-vinene få tildelt en af de to klassifikationer ”Vendange Tardive” (sen høst) eller ”Selection de Grain Nobles” (udvalgte, håndplukkede druer angrebet af ædel råddenskab). Fælles er naturligt rige og søde vine af sent høstede druer.

 

Domaine Paul Blanck

Siden 1400-tallet har vinbroderskabet Confrérie Saint-Étienne arbejdet på at garantere og promovere Alsace-vinene. Det har hovedsæde i landsbyen Kientzheim 6 km vest for Colmar, som er administrativ hovedby i departementet Haut-Rhin. 

 

Læs også
Godt vin-nyt fra Rhônedalen

Her finder vi også familie-vingården Paul Blanck, hvis historie ifølge annalerne går tilbage til 1610. Det ledes i dag af fætrene Philippe og Frédéric Blanck, hvis indsats har bragt huset helt op i førergruppen blandt Alsace’ vinproducenter. De råder over 35 hektarer, hvoraf de 18 har Grand Cru-status. Det drejer sig om Schlossberg, Furstentum, Mambourg og Sommerberg. 

 

Paul Blancks fremragende vine, hvis stil er tør med høj aroma og behagelig fedme og syre, importeres af Vinslottet i Greve, hvis sortiment består af følgende: 

 

2015 Furstentum, Alsace Grand Cru. Druetype hvid: Pinot Gris. Normalpris 299 kr. – Tilbudspris 269 kr. 

 

2017 Patergarten, Alsace AOC. Druetype hvid: Riesling. Normalpris 199 kr. – Tilbudspris 179 kr.

 

2018 Gewurtztraminer, Alsace AOC. Druetype hvid: Gewurtztraminer. Normalpris 165 kr. – Tilbudspris 149 kr.

Læs også
Rioja – moderen til Spaniens topvine

 

 

2017 Pinot Noir, Alsace AOC. Druetype rød: Pinot Noir. Normalpris 159 kr. –

Tilbudspris 143 kr.

 

2018 Riesling, Alsace AOC. Druetype hvid: Riesling. Normalpris 145 kr. – Tilbudspris 130 kr.

 

2018 Pinot Blanc, Alsace AOC. Druetype hvid: Pinot Blanc. Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 89 kr.

 

Se også: www.vinslottet.nu

Læs også
Vejret slår kolbøtter, men vinen er stabil

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…