46 procent af de coronasmittede på Vestegnen har pakistansk baggrund – det har store konsekvenser for danskerne

Arkivfoto 2015

Mandag lå antallet af nye corona-smittede på over 300 for tredje dag i træk. Smitten er for alvor vendt tilbage, og man fornemmer en usikkerhed hos regeringen og eksperterne over, hvordan situationen skal gribes an.

 

Man kan vælge at gennemføre en hård nedlukning af samfundet som den, vi så i foråret. Den vil klart bidrage til at få smitten ned. Men den vil samtidig have betydelige negative konsekvenser for vores økonomi og sociale liv.

 

Derfor vil regering og folketing sandsynligvis forsøge at klare situationen med mindre voldsomme indgreb. Herunder mere hjemmearbejde, stramninger i forsamlingsforbuddet og lokale nedlukninger.

 

Og så vil man forsøge at få ånden fra foråret frem hos danskerne igen. Med de kendte slogans om at holde afstand, vaske og spritte hænderne og undgå sociale kontakter, der godt kan undværes.

 

Men er det nok, hvis man ikke foretager en direkte ny nedlukning på samfundsplan?

 

Unge og indvandrere

Hvis nedlukningen skal undgås, stiller det stærke krav til befolkningens ansvarlighed og disciplin. Alle i vores samfund skal i vidt omfang selv sørge for, at smitten ikke spredes.

 

Det kræver ikke bare, at man holder afstand og spritter hænder. Det kræver også, at man begrænser sine sociale kontakter.

 

Hvis man i stor stil render rundt og mænger sig med en masse mennesker, man ikke kender, vil corona-smitten med stor sikkerhed blusse op igen.

 

På det seneste har vi set dette mønster blandt en del danske unge, der har festet og krammet og søgt sammen i større flokke.

 

Det har udløst advarende røster hos eksperter, politikere og medier. De unge – og de andre aldersgrupper -må holde igen med festlighederne, lyder det.

 

Det er også rigtigt. Men det er langt fra nok. Selv om de unge for tiden ser ud til at sprede smitten noget mere, så kommer den største smittetrussel i befolkningens adfærd et andet sted fra: ikke-vestlige indvandrermiljøer, der lever efter helt andre normer end danskere.

 

TV-Avisens opsigtsvækkende tal

TV-Avisen bragte mandag nogle opsigtsvækkende tal fra hovedstadsområdet:

 

På Københavns vestegn udgøres hele 46 procent af de corona-smittede af mennesker med pakistansk baggrund. Men pakistanerne udgør kun 3,5 procent af befolkningen i området! Det er en helt vild skævhed.

 

Ifølge TV-Avisen ser man samme mønster i selve hovedstaden: Her udgøres 24 procent af de smittede af mennesker med pakistansk baggrund.

 

Til disse opsigtsvækkende og skræmmende tal for pakistanere skal man lægge andre store grupper af ikke-vestlige indvandrere, der bidrager til corona-smitten.

 

Skal man tro TV-Avisen, er corona-problemet altså i meget betydelig grad et indvandrerproblem.

 

Tidligere har Statens Serum Institut kunnet fortælle, at den ikke-vestlige befolkning i landet udgør 9 procent af befolkningen, men hele 18 procent af de corona-smittede.

 

Vi ved ikke præcis, hvorfor det er sådan, og politisk korrekte eksperter og medier hjælper os ikke meget med nøgterne oplysninger.

 

Personligt ansvar og samfundssind

Men den udbredte smitte blandt pakistanere og andre ikke-vestlige indvandrere har formentlig meget at gøre med en anden måde at leve på end den danske.

 

Store familier lever sammen under fælles tag. Den bredere kontaktflade til slægten og klanen er meget mere tæt end blandt danskere. Kravet om at indordne sig under traditionelle regler og forpligtelser er meget større. Det har man for eksempel set ved begravelser, der har trodset alle corona-regler.

 

Sidst, men ikke mindst: I det protestantiske Danmark spiller det personlige ansvar for sig selv og andre en stor rolle i vores normer og værdier.

 

I kampen mod corona har vi i høj grad kunnet trække på dette. Man har holdt afstand, af hensyn til både sig selv og andre. Man har sprittet hænder for at beskytte sig selv, men også for at beskytte andre.

 

Personligt ansvar og samfundssind er gået hånd i hånd og har i høj grad bidraget til at holde smitten nede blandt danskerne.

 

Men hvis vi skal undgå en ny nedlukning, så skal vi komme endnu længere ad den vej. Så må vi selv være meget skarpe med, hvad vi gør, og hvad vi skal lade være med at gøre.

 

Svaret blæser i vinden

Vi må satse på det personlige ansvar og samfundssindet. Vi kan ikke satse på traditionen, slægten og klanen – med masser af sociale kontakter og æresbegreber, der står højere end kampen mod corona.

 

Kun et meget stærkt personligt ansvar og et meget stærkt samfundssind kan få os igennem den nye bølge af corona-smitte uden dramatiske nedlukninger.

 

Men hvordan sikrer man dette, når den ikke-vestlige indvandring har skabt en stærkt voksende del af befolkningen, der fungerer efter andre normer og værdier?

 

Svaret blæser desværre i vinden.

 

Nye indgreb og nedlukninger

Den store ikke-vestlige indvandring til Danmark gør det ekstremt svært at få styr på corona-smitten. Det taler for sig selv, når 46 procent af de corona-smittede på Københavns Vestegn er pakistanere, som kun udgør 3,5 procent af befolkningen.

 

Befolkningens sammensætning har ændret sig dramatisk på grund af indvandringspolitikken, og den fortsætter med at ændre sig. Derfor skal vi heller ikke regne med, at gode folkelige dyder som personligt ansvar og samfundssind er nok til at få styr på corona – så vigtige de end er.

 

Vi må indstille os på nye indgreb og nedlukninger – i hvert fald lokalt. Og så må vi leve i håbet om en effektiv vaccine inden for overskuelig fremtid.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…