Stop for oliejagt – frem med thorium!

Klimarådet anbefaler stop for fortsat oliejagt i Nordsøen – måske ikke lige det råd, Dan Jørgensen havde håbet på, da han kunne bruge olieindtægten til den grønne omstilling. Det er en svær balance at være både sort og grøn. Det er uforstående, at klimarådet ikke vil tage stilling til kernekraft, men man har måske fået mundkurv på. Flere havvindmøller skal i stedet oprettes med mere brug af backup af biomasse eller gas. Dertil ønskes et stort brintanlæg ved Avedøre Holme. Brint kan være udmærket men har sin begrænsning. Den 3.6.20 havde DR2 en TV udsendelse om en ulykke fra 1964, hvor en stor gasbeholder på Valby gasværk eksploderede, og huse i en halv km omkreds blev smadret. Kunne det samme ske med et brintanlæg, som så ikke bør ligge tæt på beboelse?

 

De nye generationer af kernekraft med thorium i reaktorer som en container er bedre, kan ikke eksplodere eller nedsmelte, og affaldet kan ofte genbruges. 100 g thorium er tilstrækkeligt til en persons livslange energiforbrug til alt. Der er thorium i verden til 1000 års globalt energiforbrug. To danske forskergrupper er klar til produktion 2025-30, men det bliver desværre ikke i Danmark.

 

For 360 mio. år siden var der klimaændringer, der medførte en massedød af liv på jorden. Perioden varede i 20 mio. år og skete, fordi et varmere klima med saltdampe fra havvandet opløste ozonlaget, der beskytter livet på jorden for solens uv-stråler. Engelske forskere fra Southampton universitet mener, at det ikke som tidligere antaget var fra vulkaner men fra et varmere klima. Seniorforsker ved GEUS i København Sofie Lindström kalder det en sandsynlig teori og sammenligner det med de nuværende klimaændringer: ”Kloden gør selv ting, som ikke altid er så gode for livet på den. Der er ingen grund til, at vi bidrager, og det er derfor vigtigt, at vi begrænser udslip af drivhusgasser.”

 

I 1987 indførtes Montreal Protokollen, der skulle stoppe drivhusgasser fra bl.a. køleskabe, som havde lavet hul i ozonlaget. CFC (chloro-fluoro-carbon), HFC o.a. kemikalier fra køleskabe og industri havde skabt hullet. Disse gasser er nu forbudt men anvendes stadig i visse lande, og der er stadig et hul i ozonlaget, som nødig skulle blive større, da det ville være ødelæggende for klimaet. 

 

Madagaskar er klodens 4. største ø og ligger i det indiske ocean og har – eller rettere havde – et usædvanligt rigt dyreliv og mange naturressourcer. Øens hovederhverv har til dato været fiskeri, men overfiskning pga. befolkningseksplosion og klimaændringer har betydet, at en mand med 7 børn slet ikke kan skaffe føde nok til familien. Interessant nok har befolkningen selv taget fat på problemet og underviser kvinderne i familieplanlægning med prævention, og det er bedst, når det ikke bliver påduttet dem udefra, men at de selv både kan se problemet og selv gøre noget ved det. 

 

Madagaskar kan betragtes som et mini verdenssamfund med alle dets problemer. 90% af øens træer er i dag fældet for at skaffe plads til dyrkning af bl.a. sisal, hvoraf hovedparten sendes til Europa til at producere miljøvenlig emballage! Det betragtes af miljøfolket som en succes, men det ludfattige øsamfund må leve med manglen på træer, hvilket har skabt en miljømæssig katastrofe for Madagaskar. Træerne på øen opsugede regnvand som et dræn og holdt på vandet som en svamp til senere brug. Nu er der intet, der holder på vandet fra monsunen og med vandet skylles muldlaget væk fra de oversvømmede marker, så der er ingen afgrøder, og kun lidt kan dyrkes. Disse samfund findes overalt i verden, hvor træer fældes, bl.a. til biomasse. Andre steder er det til dyrkning af soja eller palmeolie – og alle steder går det ud over biodiversiteten, så derfor har en privatmand anlagt en park, hvor de sjældne Madagaskar lemurer kan overleve. Desuden er der oprettet en frøbank, så øens ca. 1000 forskellige træer kan overleve – ikke på øen endnu men i fremtiden.

 

Jordens overbefolkning og menneskets ødelæggende aktiviteter giver ikke plads til mange vilde dyr, og mangel på biodiversitet er en katastrofe for civilisationen. Befolkningstallet vil nok ikke fortsat stige med 80 mio. om året, men jordens bæredygtighed er 2,5 mia. mennesker, så vi bør bremse nu. Den amerikanske indianerhøvding Seattle (1786-1866) har sagt: Hvis der ikke var vilde dyr, ville mennesket dø af åndelig ensomhed, og det, der sker for de vilde dyr, vil også ske for mennesket.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…