Indlæg fra læserne, 23. juni: Grundlovens ord om sædelighed # Sorte dræber sorte i USA # Betyder hvide liv ikke noget?

Grundlovens ord om sædelighed

Af Ivan Norling

Grundlovens paragraf 67 lyder således:

“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Det har for mange, også mange jurister, været svært at forstå ordet sædelighed som i vore dage klinger lidt af bakkanaler, hedenske orgier og sorte messer, men ordet sædelighed skal simpelthen forstås som god opførsel (efter danske normer og skikke naturligvis). Det var i hvert fald meningen med ordet i 1849. Ingen tvivl om det. Ordet kan ses i talrige stillingsannoncer fra midten af 1800-tallet som fx denne:

 

“En Jomfru, veloplagt til Boutikshandel, kan strax tiltræde en fordeelagtig Plads; dog uden gode Anbefalinger for Troskab og Sædelighed nytter det ikke at melde sig. Man kan melde sig i Pilestrædet nr. 97. A. Bendix” (Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 5. maj 1859)

 

Sædelighed i al almindelighed betød naturligvis meget forskelligt, fx at man overholdt aftaler, var høflig, afholdt sig fra at bande, lyve eller stjæle osv. Hvis der tænktes specielt på opførslen på det seksuelle område, blev det for det meste tydeliggjort som i dette referat:

 

“…kun var Mangelen paa Sædelighed i Forholdet mellem begge Kjøn nu, ligesom i gamle Dage, Gjenstand for retfærdige klager.” (Referat fra Landmandsforsamlingen i Kiel om de tjenende Classers Forhold, Kjøbenhavnsposten, 15. september 1847).

 

I 1880’erne debatteredes sædeligheden på det kønslige område i flere år, bl.a. inspireret af et skuespil af Bjørnstjerne Bjørnson. Den langvarige debat blev siden navngivet “Sædelighedsfejden 1883-1887”, og efter den tid er ordet sædelighed stort set reserveret til opførsel på det kønslige område.

 

Men i grundlovsparagraffen som er videreført fra den første grundlov, står der altså blot at man i sin gudsdyrkelse skal opføre sig ordentligt, dvs. efterleve danske normer og skikke og ikke forstyrre den offentlige orden.

 


Af Michael Bischoff

 

Mens der udkæmpes krigslignende gadekampe, plyndringer, adskillige påsatte bygningsbrande og med indtil videre, 11 dræbte i USA – synes det helt objektivt, at almindelig sund fornuft og interesse for, hvordan ‘verden’ ser ud – er forduftet – facts er komplet ligegyldige!

 

– I alt fald er det for BLM organisatorerne, en anledning til at polarisere dem selv, endnu mere!

 

– Mainstream medierne, dem der burde holde sig over alle andre, beskriver heller ikke faktiske statistiske forhold.

 

Derfor – for lige at sætte det skete lidt i perspektiv omkring op/ned i sagen, om påstande om racistiske drab og eventuel racisme i USA, har vi tjekket op på statistikker fra US Department of Justice.

 

Anholdelsen af den sorte amerikaner, George Floyd, var uden nogen tvivl, usædvanlig voldsom og ubegrundet, idet George Floyd på tidspunktet, hvor han får sat et knæ på halsen, allerede lå ned og havde håndjern på. RIP.

 

Intra-racial drab

Findes der racisme og racistiske drab i USA, så må det blive intra-racial drab, altså drab begået af sorte, mod sorte.

 

– Al empiri indsamlet i perioden 1980-2008 viser, at 93 procent af dræbte afroamerikanere blev dræbt af afroamerikanere.

– At 52,5 % af alle drabsmænd i USA er afroamerikanere

– til trods for, at afroamerikanere kun udgør 13,4 procent af USA’s samlede befolkning.

– Drab begået af afroamerikanere er altså næsten otte gange højere end hvide.

 

Indsatte i USA’s fængsler

Ud af det samlede antal indsatte i USA’s fængsler, er 37.9 procent afroamerikanere. – Igen, set i forhold til, at de udgør 13,4 procent af den samlede befolkning, er afroamerikanernes kriminalitets rate skyhøj.

 

Dræbte politiofficerer i USA 2019

I 2019 blev i alt 89 betjente dræbt under tjeneste, heraf blev 48 dræbt i forbindelse med kriminalitet. 41 blev dræbt under andre hændelser/ulykker.

 

Kilder:

Race and crime in US.

Afroamerikanere i procent, USA

 

Afroamerikanere i USA’s fængsler

 

Politi dræbt i tjeneste, her og her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


BLACK LIVES MATTER – WHITE LIVES DON’T

Af Mogens Justesen

Fra TV2’s hjemmeside mandag aften (22/6):

 

“Kort før mandag aftens Premier League-kamp mellem Manchester City og Burnley stjal et fly med de provokerende ord “WHITE LIVES MATTER BURNLEY” henover Manchester City-hjemmebanen Etihad Stadium opmærksomheden.

 

Minutter efter fordømte udeholdet hændelsen med flyet og udsendte en pressemeddelelse:

 

– Burnley FC fordømmer kraftigt handlingerne fra de ansvarlige for flyet og det stødende banner, der fløj over Etihad Stadium mandag aften.”

 

Videre oplyses det i TV2-artiklen, at man i Premier League har genstartet sæsonen uden spillernes navne på ryggen og i stedet gjort plads til teksten ‘Black Lives Matter’.

 

Så spørger jeg: Hvorfor er ‘Black Lives Matter’ på trøjerne helt i orden, mens ‘White Lives Matter’ på et banner er “provokerende” og “stødende”?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…