Dagens debat: Skudår – så må der vel skydes fra hoften…!

Foto: Folketinget / Anders Hviid

Det er skudår, hvorfor jeg i den anledning tillader mig at bruge disse spalter til et par skarpe skud fra hoften. Desværre er der nok at skyde på. Jeg beder blot om, at det ikke opfattes som gold kritik eller slet og ret som god gammeldags brok. Det er i hvert fald ment konstruktivt og som et råb om, at vi i mange sammenhænge må sætte en anden og en ny dagsorden, hvis vi vil gøre os selv og demokratiet en tjeneste.

 

Svære vilkår for en fri og en rummelig offentlig debat

Så er vi fremme ved det første skud, for hvordan har demokratiet og folkestyret det egentlig? Det deprimerende svar er: Ikke særlig godt (!). I et sundt og levende folkestyre skal der være plads og rum til en fri offentlig debat styret af uenighed og forskellige holdninger, men samtidig båret af tolerance og gensidig respekt. Man så det f.eks. i ”Debatten” på DR2 for kort tid siden, hvor tre skingre kvindelige debattører med den radikale Sophie Carsten Nielsen i spidsen anklagede Pernille Vermund og Søren Espersen for, at de og deres partier var årsag til den nynazistiske vold på den yderste højrefløj. De gjorde, hvad de kunne for at tilbagevise den horrible påstand og rettede skytset mod de politisk korrekte selv. Episoden er et skoleeksempel på den intolerance, der udvises af de politikere og meningsdannere, som mener at have patent på sandheden. – Anderledes tænkende spiddes med skældsord og tillægges de mest skumle motiver, når man selv har patent på at være et ordentligt menneske. Og sådan umuliggør man enhver saglig debat, fordi man ikke giver den frie meningsudveksling en fair chance.

 

Hvornår lever de politisk korrekte selv op til ønsket om en ordentlig og saglig demokratisk debat?

Hvis man holder af sit land og sin kultur, får man et stempel i panden, hvor der står ”intolerant nationalist”. – Hvis man problematiserer den massive indvandring fra den muslimske verden, fordi integrationen har vist sig meget svær i praksis grundet fundamentale kulturforskelle, udløser det automatisk et nyt stempel i panden: ”Fremmedhader og højteekstremist”. Sådan kunne man blive ved i det uendelige. Ordentlighed har således intet at gøre med, hvordan man behandler og omtaler andre. Det har noget at gøre med, om man har de ”rigtige” holdninger. Hvis man har det, har man samtidig en naturlig håneret over for alle de formastelige undermennesker med de ”forkerte” holdninger. Så når debattører og politikere fra især kulturradikale kredse og fra den politiske venstrefløj maner til besindelse og opfordrer til dialog og en åben debat, er der kun ét svar på det, og det er et spørgsmål: Hvornår begynder I selv at leve bare en lille smule op til jeres egen opfordring?

 

Ensidig manipulerende og undertrykkende debat

Udlændingepolitikken er kun et enkelt eksempel blandt mange. Klimadebatten og den grønne omstilling er således også temaer, hvor enhver, der formaster sig til ikke kritikløst at følge strømmen anført af en svensk teenagepige, må lægge pande til endnu et stempel: ”Klimafornægter”! Hvis man vælger at lytte til nogle af de mange eksperter, som ikke har samme adgang til medierne som dem med de ”rigtige” meninger, er fanden løs i Laksegade- Formaster sig f.eks. til at tage det synspunkt alvorligt, at CO2-udledning blot er en lille del af et stort klimapuslespil, hvor eksempelvis solens skiftende aktivitet over tid også spiller en væsentlig rolle, så opfattes man mildt sagt ikke som en del af det gode demokratiske selskab, som vil redde verden fra undergang. Man er nærmest håndlanger for at fremme Ragnarok. Et godt gammelt råd: Følg med tiden, men ikke nødvendigvis altid med strømmen (!).

 

Vi skal gøre op med den misforståede humanisme

Det andet og sidste skud fra hoften skal være lanceringen af nogle alternativer i forhold til det politisk korrekte meningstyranni, der er ved at kvæle en fri  folkelig debat. Når det gælder især den muslimske indvandring, så bør den styres effektivt ud fra en erkendelse af, at der her ikke er tale om at give plads til religionsfrihed. Der er dybest set tale om at byde en totalitær politisk ideologi indenfor i det land, som vore forfædre har ofret blod, sved og tårer på at gøre til et frit og et trygt land med et stærkt folkeligt fællesskab. Den gave skal vi have det moralske mod til at værdsætte og til at forsvare og videreføre. Væk med enhver form for had – herunder også det kulturelle selvhad. Der skal naturligvis være plads til moderate muslimer, men enhver form for totalitær adfærd skal modarbejdes konsekvent. Vi skal gøre op med den misforståede humanisme, som inderen Dhamu Chodavarapu så rammende beskriver i et avisindlæg  ”Danskerne er som udkogt spaghetti” . Som han bl.a. skriver: ”…der er noget skik og brug i Danmark, det skal man bevare og respektere. Det skaber stolthed for generationer, skaber rygrad. / Uden den respekt udvandes det hele”. – Sådanne ytringer spreder ikke ”brun pest”. De er respektable og bør opfattes som sådan – også hvis man har en anden holdning.

 

Sikre jordnære klimainitiativer at foretrække frem for luftige og usikre tiltag

Og lige til allersidst: Hvorfor fylder det så lidt i klimadebatten, at vi  måske kan bruge pengene bedre ved at iværksætte initiativer for at begrænse befolkningseksplosionen, ved at iværksætte konkrete initiativer som kystsikring, digeforstærkninger og udvidelse af kapaciteten i vores kloaknet for at gardere os bedst muligt mod de klimaforandringer, vi næppe kan bremse – i hvert fald ikke helt? Det er jordnære og fornuftige satsninger i modsætning til de langt mere usikre tiltag som f.eks. den panikagtige og uigennemtænkte udskiftning af hele bilparken til el-biler og det politiske slag i luften om at reducere CO2-udslippet med 70% inden for 10 år. Når klimaskatterne uden påviselig gavn for klimaet begynder at regne ned over skatteyderne, er det for sent (!). Og både De Radikale og de øvrige støttepartier presser regeringen for, at udplyndringen af det danske folk skal iværksættes hurtigst muligt

 

Måtte dette skudår samtidig give startskuddet til en styrkelse af et ægte og stærkt demokrati båret af kærlighed til de værdier, vi har fået i arv fra dem, der har været her før os. Lad os gøre op med et aggressivt meningstyranni, hvor de ”gode” har givet sig selv retten til at mistænkeliggøre de ”onde”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…