Netmediet Journalistica.dk og Ekstra Bladet kunne forleden berette, at Sundhedsstyrelsen har betalt 61.000 kroner for at få den tidligere DR-journalist Tine Gøtzche til at lave et syv minutters interview med Søren Brostrøm.
Nu viser det sig imidlertid, at ikke alle dokumenter var blevet udleveret i forbindelse med aktindsigten, skriver Ekstra Bladet.
Sundhedsstyrelsen havde ved en fejltagelse glemt at sende oplysninger om en anden video, hvor også Tine Gøtzche interviewer Brostrøm.
Endnu dyrere end den første video til 61.000 kroner
Denne video viser sig at have været endnu dyrere end den første, fremgår det i et svar fra Sundhedsstyrelsen til Ekstra Bladet.
I svaret hedder det, at:
”I den aktindsigtsafgørelse, der blev sendt til Journalista og Ekstra Bladet, manglede der beklageligvis en akt. Akten er en faktura på det første af i alt to interviews mellem Tine Gøtzsche og Søren Brostrøm. Fakturaen er på 86.500 kroner eksl. moms.”
Hvis der er betalt 25 % moms af dette beløb, så er de samlede omkostninger på 168.125 kr.
Uden moms er betalingen for de to interviews på 134.500 kr.
Og nu fortryder Sundhedsstyrelsen videoerne – de fungerede ikke
Sundhedsstyrelsen fortryder nu de dyre videoer, siger enhedschef Niels Sandø til Ekstra Bladet:
‘Vi har afprøvet forskellige formater på sociale medier. De to små videoer, hvor Tine Gøtzsche interviewer Søren Brostrøm, fungerede slet ikke,” lyder det fra Niels Sandø, som fortsætter:
”Produktionen af videoerne var for tidskrævende, og resultatet blev for kunstigt. Vi valgte selv at stoppe efter den anden film, selvom der fra bureauets side var planlagt flere.”
Og sådan har Sundhedsstyrelsen smidt over 130.000 kroner plus moms ud til ingen verdens nytte.
Læs mere her og se en af videoerne:
Børnesange
Her finder du Danmarks største samling børnesange. Find sange til børn i alle aldre.