Sig mig engang – er corona virkelig farlig?

Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt corona er noget farligt, man skal holde sig fra eller ej.

 

Nu har vi været lukket ned i tre måneder. Vi har nærmest badet i håndsprit, når vi listede os ind i et supermarked for at købe noget, der er pakket ind i en masse emballage. Ved kassen har vi holdt afstand, og medarbejdere har været bag plexiglas og iført handsker, når vores emballerede varer blev skubbet hen ad båndet og vores bon udleveret.

 

Jeg er nok ikke den eneste, der gik i chok, da statsministeren lukkede landet ned, og dronningen fulgte op med en højst usædvanlig tale til folket om at følge instruktionerne og lade være med at samles. Og statsministeren måtte på det personlige plan udskyde sit bryllup, og dronningen aflyste alle festligheder i anledning af sin 80-års fødselsdag.

 

Jeg er heller ikke den eneste, der parerede ordre. Jeg har ikke nogen sundhedsfarlig uddannelse, og jeg har ingen særlig viden om pandemier, så jeg gjorde, hvad jeg regner med, dem der er klogere end jeg, sagde jeg skule gøre.

 

Nu er landet ved at folde sig ud igen, men de seneste måneder sidder lige under huden. Jeg krammer ikke nogen udenfor den allernærmeste familie, jeg giver ikke hånd til alle og enhver, for man ved jo aldrig om en enkelt lille virus kan forcere søer af håndsprit og gøre skade.

 

Smitter corona – ja eller nej

Jeg havde sympati med myndighederne, da fjolser ignorerede forsamlingsforbuddet og fandt en solstråle på Islands Brygge. Så kunne de måske lære det. Basta.

 

Men så mente en gruppe muslimer i Aarhus ikke, at forsamlingsbuddet ragede dem, så de samledes til fællesbøn i anledning af ramadanen.  Tilsyneladende var der ingen risiko for smittespredning i den store gruppe, for politiet var ikke til stede med bødeblokken.

 

Senest har vi oplevet en sammenstimling uden lige i København, fordi en kriminel sort mand døde under en anholdelse i Amerika. Misforstå mig endelig ikke, for jeg syntes bestemt ikke, at sorte mænd skal dø under én anholdelse, men det er ikke det, historien handler om. 

 

Tusinder af mennesker stimles samen i de amerikanske storbyer, i London, i København, i Tel Aviv og Gud må vide hvor ellers. Det virker absurd, at vi stadig skal spritte hænder og holde afstand i supermarkedernes kassekøer og indtil nu ikke har måttet give gamle familiemedlemmer på plejehjem et tiltrængt knus af hensyn til smittefaren, som myndighederne understreger stadig er en risiko, mens der ikke er nogen smittefare forbundet ved at stimle sammen og skrige sig hæs eller plyndre et par forretninger, når man bare har hjertet på rette sted og protesterer over en sort kriminel mands død.

 

Hvis coronaen alligevel ikke var farlig, så må myndighederne komme frit frem og sige, at de tog fejl. Så kan vi få åbnet ruchebaner og den slags skæg og ballade uden tanke på, om vi risikerer vores – og andres – liv og helbred, alle kan gå på arbejde igen og vi kan spare en mindre formue i håndsprit.

 

Om myndighederne i givet fald risikerer at stå tilbage som tåbelige og hysteriske, betyder ikke så meget. Vi er vant til hvert fra den kant.

 

Hvis coronaen alligevel er hammer farlig, og det er vigtigt at stoppe spredning af virus ved at holde afstand og spritte hænder, så går politiet en travl tid i øde ved at gennemse alle de videoer, der er optaget i sammenstimlen og få sent bøder ud til alle dem, der trodsede forsamlingsforbuddet. 

 

Brian Mørch er Byrådsmedlem og folketingskandidat Dansk Folkeparti

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…