Siden sidste år har Danmark hældt over en halv milliard kroner i Somalia – men det kniber stadig med at få landet til at tage egne statsborgere retur

Parallelsamfund i Toveshøj ved Aarhus (Arkivfoto: Privat)

Somalia er et af de lande, hvor det er besværligt at få myndighederne til at tage imod egne statsborgere, der skal sendes retur.

 

Det kan enten være afviste asylansøgere, udviste kriminelle eller somalier, der har fået deres opholdstilladelse inddraget.

 

Men samtidig fosser pengene ud af statskassen til Somalia, der et af de lande, der i høj grad nyder godt af den danske bilaterale udviklingsbistand.

 

Således modtog Somalia sidste år i alt lidt over 400 millioner kroner og i år har landet til og med 7. september modtaget i al 248,5 millioner kroner.

 

På finanslovsforslaget for 2021 er der afsat 160 millioner kroner i bistandshjælp til Somalia. Det samme beløb skal landet modtage i 2022, medens der for 2023 er afsat 130 millioner kroner til landet med de mange pirater i Adenbugten.

 

Altså alt i alt 450 millioner kroner i løbet af de næste tre år.

 

Omkring 250 somaliere har fået inddraget deres opholdstilladelse, men …

Siden regeringen i 2017 begyndte at inddrage somaliske opholdstilladelser i Danmark, har omkring 250 somaliere inklusive familiesammenførte enten fået deres opholdstilladelse inddraget eller har fået afslag på forlængelse af opholdstilladelsen.

 

Det er sket med den begrundelse, at forholdene i Mogadishu-området nu er så stabile, at der er grundlag for at hjemsende dem, men indtil videre har de danske myndigheder dog gjort regning uden vært.

 

For det første nægter de fleste somaliere at rejse hjem, og for det andet er det så besværligt at få de somaliske myndigheder til at tage mod egne statsborgere, der hjemsendes med tvang, at det frem til juni 2019 kun er lykkedes at hjemsende 28 somaliere.

 

Siden da har der været larmende tavshed om hjemsendelserne.

 

Spørgsmål fra Folketingets medlemmer om situationen, bliver af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) besvaret med henvisning til fortrolige besvarelser, som offentligheden ikke må få indblik i.

 

Og nu spænder Mette Frederiksen & Co. ben for hjemsendelser

Under valgkampen bedyrede Mette Frederiksen (S), at der ikke ville blive slækket på den stramme udlændingepolitik, hvis Socialdemokratiet overtog regeringsmagten.

 

Det løfte gjaldt tilsyneladende kun, indtil regeringsmagten var i hus. Efterfølgende har Mette Frederiksen ikke løftet en finger for hjemsendelse af blandt andre somaliere.

 

Således indgik Mette Frederiksen i juni sidste år en aftale med de røde støttepartier og Morten Østergaard & Co. om, at flygtninge, der skal hjemsendes, kan få lov til at blive i Danmark, hvis de har været i beskæftigelse i to år og fortsat er i beskæftigelse.

 

Det gælder blandt andet også for den gruppe af somaliere, som myndighederne siden 2017 stort set forgæves har forsøgt at få hjemsendt til Somalia.

 

Inger Støjberg: Et klokkeklart løftebrud

Aftalen om at lade dem blive med beskæftigelse som betingelse faldt mildt sagt ikke i god jord hos tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg.

 

”Det er en underminering af bestræbelserne på at sende somaliere og andre hjem, der ikke længere har brug for beskyttelse,” sagde Inger Støjberg til Politiken den 27. juni sidste år og fortsatte:

 

”Det er et klokkeklart løftebrud i forhold til de garantier, Mette Frederiksen (S) gav i valgkampen om at fastholde den stramme udlændingepolitik.”

 

”Kernen i paradigmeskiftet er, at flygtninge sendes hjem, hvis det overhovedet er muligt. Nu lemper regeringen, så flygtninge, der her været her i kun to år, kan få lov at blive, selv om der er fred i deres hjemland,” understregede Støjberg.

 

Til gengæld var Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, ifølge Politiken glad for, at der bliver ”stukket en kæp i hjulet på Støjbergs Somalia-projekt”.

 

Tilbage står dog, at der stadig er et hav af somaliere, der aldrig nogensinde har set en arbejdsplads bortset fra politiets og fængselspersonalets arbejdspladser.

 

Men i og med at regeringen åbenbart ikke har i sinde at tage føregreb på somaliske myndigheder, men tværtimod hvert år forgylder dem med trecifrede millionbeløb, har det formentlig lange udsigter med at få hjemsendt de somaliere, der ikke mere har krav på at opholde sig i Danmark.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://openaid.um.dk/da/countries/?Y=2020

https://fm.dk/media/18181/ffl21a.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/uui/spm/187/svar/1600063/2093408/index.htm

Læs også:

https://politiken.dk/indland/art7274407/Somaliere-som-risikerer-at-blive-sendt-hjem-f%C3%A5r-nu-en-ny-chance

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…