I Koranen kan man læse de mest forfærdelige holdninger til jøder

Arkiv/skærmprint Memri

Et kendt citat om jøderne er ikke fra Koranen, men fra en hadithsamling og lyder således:

 

Den sidste time vil ikke komme, før muslimerne vil kæmpe mod jøderne, og muslimerne vil dræbe dem, til jøderne vil gemme sig bag en sten eller et træ, og stenen og træet vil sige: ”Muslim, Allahs tjener, der er en jøde bag mig; kom og dræb ham, men Gharqad træet vil ikke sige det, for det er jødernes træ.”

Sahih Muslim 6985.

 

Koranen har en række nedsættende udtalelser om jøderne eks.:

  • De bliver forvandlet til aber, hvis de bryder sabbaten. K:2:65
  • De er forbandede af Gud. K: 9:30 og 2:61
  • De korrumperer landet. K: 5:32-33 og 5:13.
  • De bryder aftaler. K: 4:155 og 5:13.

 

Men Koranens opfordringer til drab gælder alle vantro og ikke kun jøderne.

Eks. K: 9:123:

”I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse! I  skal vide, at Gud er med de gudfrygtige!”

Eller K: 9:11:

”Gud har købt de troendes liv og ejendom af dem mod, at de vil få Haven. De skal kæmpe for Guds sag, dræbe og selv blive dræbt…”

 

Islam er ikke kun baseret på Koranen, men også på  Sunnaen, dvs. Ibn Ishaqs beskrivelse af Muhammeds liv og haditherne. Ingen af dem er som historiske kilder særligt troværdige, men det er det, muslimerne tror på, og hvoraf de udleder deres forhold til næsten.

 

Som der står skrevet i Koranen er Muhammed udsendt af Gud og et smukt eksempel til efterfølgelse. K: 48:28-29, 33:21 og 2:124.

 

Da Muhammed i Medina fik magten til det, fordrev han de 3 jødiske stammer fra byen. Den sidste, Banu Qurayzah, blev massakreret, idet mændene blev halshugget og kvinderne solgt som slaver.

 

Senere fulgte Muhammeds overfald på jøderne i Khaybar. De blev, efter deres overgivelse, tvunget til, som dhimmier, fremover at betale halvdelen af deres landbrugsindtægter til muslimerne.

 

Hertil kommer snigmord på enkeltpersoner som jøden Kab ibn al-Ashraf, som havde skrevet et digt med kritik af Muhammed.

 

Hvad har alt dette med vor tid at gøre?

 

Islam udviklede sig som religion under den arabiske ekspansionsperiode fra 622 til 750 i opposition til jødedom og kristendom, og jødehadet har været en del af religionen siden Muhammeds tid.

 

Det indledende citat er således citeret ordret i Hamas’s Charter kap 1.

 

Jødehad bliver i dag udbredt i skoler, moskeer og medier i Mellemøsten.

https://www.memri.org/tv

www.memri.org/jews

www.palwatc.org/jews

Det kan derfor ikke undre, at antisemittiske holdninger er mest udbredte blandt mennesker i Mellemøsten og Nordafrika: 74%, Østeuropa: 34% og Vesteuropa: 24%.

https://global100.adl.org/map

14 imamer har fået indrejseforbud i Danmark. De kaldes hadprædikanter, men de er ikke mere hadske end andre i Mellemøsten og citerer blot de hellige skrifter på samme måde, som folkekirkens præster citerer Det Nye Testamente omend med et noget andet budskab.

Som Jesus angiveligt sagde, da de romerske soldater ville arrestere ham i Getsemane Have, og en af hans tilhængere huggede øret af en mand:

”Stik dit sværd i skeden igen, thi alle, som griber til sværd, skal falde ved sværd.”  Mathæus 26:52.

 

Evangelisterne var loyale over for Rom og skrev ikke noget, der kunne udfordre de romerske magthavere. Ingen opfordringer til vold eller skattenægtelse.

 

Datidens oprørske jøder fik skylden for korsfæstelsen af Jesus, hvad der historisk set er ukorrekt, men bl.a. medført kirkens jødehad til og med Holocaust. Opfordringer til drab fra prædikestolen ville i dag være utænkeligt, ja en skandale.

 

Man behøver ikke se ret mange videoer på MEMRITV for at blive overbevist om, at der ikke er sket et tilsvarende holdningsskift  i Islam.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…