Rioja – moderen til Spaniens topvine

Lad det være sagt med det samme: Vindistriktet La Rioja i det nordlige Spanien står med rette for mange vinnydere som indbegrebet af spansk kvalitetsvin. Området har kun i de seneste par årtier været udsat for konkurrence fra opkomlingen fra Ribera del Duero, som der i disse år nærmest drives rovdrift på med det resultat, nu er kommet hak i kvalitetsniveauet.

 

Vin-udvikling

Det er ikke sket i Rioja, for selvom den udfarende kraft ikke er oppe på de samme nagler som i 1980’ og 1990’erne, så har visionære vindyrkere her i enklaven mellem Navarra og Baskerlandet gennemført en modernisering og udvikling af deres vine fra at være fadprægede bamser til at blive elegante og frugtrige i takt med de krævende sommeliers og forbrugeres krav til moderne topvin.

 

Klima i top

Rioja er begunstiget af den bedste klimatiske beliggenhed bl. a. beskyttet af bjergkæden Sierra de Cantabria mod Atlanterhavets alt for vandmættede vinde, samtidig med, at det har kunnet mage sig sådan, at man dyrker vindruer i en stigende højde fra 300 meter op til 800 meter over havet. Denne forskel i klimaforskellighed har ført til områdets opdeling i hhv. Baja, Alavesa og Alto.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Superflotte vine fra Alsace

 

 

 

 

Lavt og højt

Det lavtliggende Baja modtager halvt så meget regn som de højere liggende Alavesa og Alto, og selvom vinene fra Baja kan være gode, så når de sjældent over middel.  Alavesa og Alto er derimod sagen for vinnyderne og er kendetegnet ved et mildt klima om dagen og ved kølighed om natten, hvilket er komponenter, som vinstokke elsker og belønner med vine, der er komplekse og har dybde og potentiale til et langt liv i flasken.

 

14.000 vinbønder

Omkring 14.000 vinbønder deler Riojas ca. 62.000 hektarer vinmarker mellem sig. Kooperativer sidder på halvdelen af produktionen, mens omkring 100 bodegaer vinificerer resten af de omkring 2,6 millioner hektoliter, som området fremstiller.

 

Til den ende kan føjes, at der dyrkes syv grunddruetyper, nemlig rødvinsdruerne Tempranillo, Garnacha, Mazuelo og Graciano og hvidvinsdruerne Viura, Malvasia og Garnacha Bianca. På dispensation kan man finde Cabernet Sauvignon og Merlot. De røde er efter min opfattelse de bedste, men er man heldig kan man blandt de hvide finde vine, som kan matche de bedre hvidvine fra Bourgogne. De er fede og cremede.

 

Læs også
Godt vin-nyt fra Rhônedalen

Hos Philipson

Blandt stjernerne i Rioja finder vi Bodegas Roda, der har hovedkvarter i byen Hora, som i Danmark importeres af Philipson Wine i Kokkedal. På hylderne her står 22 forskellige produkter, hvoraf to vine er fra Rodas vingård i Ribera del Duero, der hedder Bodegas La Horra, samt en lækker olivenolie fra Mallorca.

 

Bag bodegaen står familien ROtillant-DAurella, som lagde grundstenen i 1987 og en ny stil for Rioja-vin, som fra starten vakte en vis opsigt, fordi man satsede på en stil med elegance, intensitet og dybde og dermed tog têten i det, man i dag betegner som produktudvikling. 

 

4 Rioja-kvaliteter

Bodegas Roda producerer fire 6-stjernede kvaliteter: Roda I, Roda Reserva, Sela og Cirsion, og fælles for dem er, at de alle har vokset på økologisk dyrkede vinstokke med en minimumsalder på 30 år. På årsbasis produceres i Rioja 350.000 flasker, mens vinhuset i Ribera del Duero bidrager med omkring 100.000 flasker. 

 

Druerne er også opdelt i fire kategorier. De, som giver kraftigt strukturerede, højintense vine til lang tids lagring, anvendes til Roda I, mens de, som giver blødhed og frugt anvendes til Roda Reserve, der yderligere tilsættes en dosis Garnacha for at understrege vinens charme. Sela er bodegaens friskeste vin fra de yngste vinstokke, mens Cirsion er den ultimative kultvin, der er lavet på 9/10 Tempranillo og 1/10 Graciano. 

 

Priserne starter ved 159,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker for at ende ved 1495 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker. Se i øvrigt nærmere om de enkelte produkter på www.philipsonwine.com

 

Læs også
Vejret slår kolbøtter, men vinen er stabil
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…