Aia Fog: Den Danske Publicistklub skal værne om ytringsfriheden – men formanden vil genindføre blasfemiparagraffen

Aia Fog (Foto: Trykkefrihedsselskabet)

Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet

”Den Danske Publicistklub er en forening for danske journalister og andre mediefolk, der beskæftiger sig professionelt med samfundsmæssige forhold og værner om ytringsfrihed og lødig publicistvirksomhed.”

 

Sådan indledes formålsbestemmelsen i Publicistklubbens vedtægter, men det er tvivlsomt, om klubbens formand, Reimer Bo, er bekendt med formålet for den forening, han er sat i verden for at repræsentere.

 

I hvert fald har han i et indlæg i JP den 23. september advokeret kraftigt for en begrænsning i ytringsfriheden ved at genindføre den forhadte blasfemiparagraf, der forbød kritik og latterliggørelse af religion.

 

Baggrunden for, at formanden for Publicistklubben ønsker begrænsninger i ytringsfriheden genindført er hans forargelse over udgifterne på 128 mio. kr. til at beskytte Rasmus Paludan. Reimer Bo mener nemlig at kunne drage en lige linje fra afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017 og de eksorbitante udgifter til at holde voldelige muslimer stangen ved Rasmus Paludans énmands-demonstrationer.

 

Det er beskæmmende, at Publicistklubbens formand, der selv er journalist og i årtier har fået sit udkomme af, at vi har ytringsfrihed i Danmark, finder det påkrævet at genindføre blasfemiparagraffen for at spare penge: ” Deres trusler og vold skal jeg på ingen måde forsvare. Men undskyld: Hvad skal det til for? Har vi lavet en grundlov, der beskytter koranafbrænding – koste hvad det vil?” spørger han.

 

Hertil er der blot at svare: Ja, Reimer Bo – det er lige præcis, hvad vi har: Vi har en grundlov, der forbyder censur og en lovgivning, der med ganske få begrænsninger sikrer befolkningens ret til at tænke og tale frit. Disse lovgivningsmæssige garantier er imidlertid intet værd, hvis de ikke bakkes op at statens og myndighedernes vilje og evne til at forsvare ytringsfriheden og bruge de nødvendige ressourcer på at sikre alle borgeres ret til at udtrykke sig inden for de givne rammer.

 

Vi kunne ganske givet få meget velfærd, sundhed og/eller uddannelse for de 128 mio. kr. som vi er nødt til at bruge på de voldelige og antidemokratiske elementer, der angriber en fredelig provokatør, men Reimer Bos krav om genindførelsen af blasfemiparagraffen er præcis det forsvar for deres ”vold og trusler”, som han ellers forsværger. Det er pinligt, at han ikke kan se det dybt modsætningsfyldte i sit eget udsagn, og endnu mere pinligt, at han er villig til at sælge ud af det frie ord for 128 mio. kr.

 

Og det bliver kun værre, når Reimer Bo sætter en art trumf på sine såkaldte argumenter for en genindførelse af blasfemiparagraffen:

 

”Man kan sagtens kritisere muslimer, jøder, kristne eller buddhister uden at være blasfemisk.”

 

Ja, det kan man da, og mere end det – med alle andre trosretninger end islam: vi aldrig oplevet voldelige optøjer som følge af udskamning eller latterliggørelse af Jesus eller i forbindelse med en bibelafbrænding, ligesom der heller ikke er fortilfælde af vold fra jøder, hinduer eller buddhister fordi de følte sig krænket på deres religion.

 

Kombinationen af krænkelsesparathed, religionskritik og vold er udelukkende en muslimsk cocktail, fordi al kritik af islam eller profeten Muhammed pr. definition er blasfemi og blasfemi berettiger i muslimsk sammenhæng til vold.

 

Det burde Reimer Bo som journalist og formand for Publicist-klubben vide – ikke mindst i disse dage, hvor vi til overflod har markeret 15-året for Muhammed-tegningerne.

Aia Fog

cand. jur.

Formand for Trykkefrihedsselskabet

 

Aia Fog, LL.M.
Chairman of the Free Press Society

 

www.trykkefrihed.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…