Regeringens planer for at bekæmpe coronasmitten er for slappe – man er nødt til at gå mere kontant til værks

Foto: Steen Raaschou

I går lagde regeringen op til nye stramninger for at bekæmpe corona.

 

En del af disse stramninger skal gælde alle borgere på landsplan. En del skal kun gælde for hovedstadsområdet, og specielt vil man sætte ind i forhold til 17 kommuner i hovedstadsområdet.

 

De tørre tal viser, hvorfor man koncentrerer indsatsen her:

 

I perioden 21.-27. november befandt 50 procent af alle smittede i landet sig i hovedstadsområdet. Hele 23 procent af den samlede smitte var koncentreret i de 17 særligt udsatte kommuner, hvoraf de fleste er karakteriseret ved en høj andel af ikke-vestlige indvandrere.

 

Den Korte Avis har længe peget på den særlige smitterisiko i indvandrertætte områder – et fænomen, der er velkendt fra udlandet. Men det bliver stort set fortiet af regeringen og myndighederne.

 

I stedet taler man om, at der specielt er stigende smitte blandt unge i alderen 15-25 år – og det er jo rigtigt. Også på plejehjem ser man en fornyet stigning i smitten.

 

Regeringens udspil

Der indføres nu en række krav og anbefalinger for at holde smitten nede.

 

På landsplan skal butikker på over 2.000 kvadratmeter ensrette kundestrømmen i butikken, så folk ikke render ind i hinanden. Der indføres også minimumskrav til, hvor meget plads der skal være pr. person i butikkerne – afhængigt af deres størrelse.

 

Desuden indskrænker man mulighederne for at samles 500 personer ved siddende arrangementer. Man lægger også op til, at eleverne på uddannelsesstederne spiser hver for sig i klasserne, og der indføres forbud mod undervisning på tværs af klasser på ungdoms- og voksenuddannelser.

 

Samtidig strammer man kravene til, hvor mange der må samles til idræts- og foreningsaktiviteter. Fra 7. december må der kun deltage max. 10 personer i disse aktiviteter. Man anbefaler, at fag med stor risiko for dråbesmitte på ungdoms- og voksenuddannelser aflyses. For eksempel idræt og musik.

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke udelukker ikke, at det kan blive nødvendigt med yderligere restriktioner på denne side af juleaften.

 

For slapt

Men disse restriktioner er ret bredt definerede. Meget af det er opfordringer og anbefalinger. Og så satser man på, at danske unge (og ældre) har så megen sund fornuft og ansvarlighed, at de tager disse opfordringer alvorligt og følger dem frivilligt.

 

Det har vi da også gode erfaringer med – et stykke ad vejen. Danskernes samfundssind er og bliver en afgørende faktor i kampen mod corona.

 

Men de bløde opfordringer og anbefalinger rækker altså kun et stykke ad vejen. Det er jo netop derfor, vi er havnet i suppedasen med en alt for høj smitte, især i de 17 hovedstadskommuner.

 

Regeringen satser for ensidigt og optimistisk på, at den slags venlige fremgangsmåder klarer opgaven. Men det er for slapt.

 

Nu giver de den hele armen på barer og restauranter

Alle håber selvfølgelig, at de kommende vacciner i sidste ende kan klare ærterne for os. Ingen tvivl om, at en effektiv vaccine kan blive en ”game changer”, der giver os helt nye muligheder. Men vi kan ikke satse på, at vaccinen skaffer enhver risiko af vejen.

 

Vi er nødt til at stramme op på indsatsen for at begrænse smitten. Her kan vi lære meget af andre lande. Det gælder ikke mindst lande i Sydøstasien – såsom Sydkorea, Taiwan og New Zealand. Disse lande har været de mest succesrige i kampen mod corona.

 

Der er indimellem kommet nye smitteudbrud i nogle af disse lande. Men generelt er deres smitteniveau meget lavt. I blandt andet Sydkorea giver folk den nu hele armen på barer og restauranter, fordi smitteniveauet er bragt radikalt ned.

 

Det kan og bør vi lære af. Og så har vi for resten også oplevet en indsats mod corona i Danmark, som kan være et vigtigt lærestykke. Nemlig nedlukningen af Nordjylland!

 

De er bedre end Danmark til at bryde smittekæderne

Det har været påfaldende at iagttage, hvor uinteresserede danske myndigheder har været i de asiatiske erfaringer, til trods for deres store succes i bekæmpelsen af corona. Erfaringerne fra Nordjylland har heller ikke den plads i debatten, som de burde have.

 

Naturligvis er det hele ikke bare pingeling i lande som Sydkorea, Taiwan og New Zealand. Men der er vigtige træk ved indsatsen, som vi kan lære af.

 

Sydkorea, Taiwan og andre kører således med en meget omfattende smitteopsporing.

 

Når en person er konstateret smittet, gør man alt for at finde ud af, hvor smitten helt konkret kommer fra. Og man gør alt for at forhindre, at den nysmittede person sender smitten videre til arbejdskolleger, venner eller familie.

 

På den måde bryder man smittekæderne væsentligt mere effektivt, end vi hidtil har gjort i Danmark.

 

Danskernes samfundssind klarer det ikke alene

De danske myndigheder har taget til sig, at omfattende testning er nødvendig – det kører godt. Men den danske indsats er ikke skarp nok, når det drejer sig om at finde ud af, hvor en smittet person har hentet sin smitte – og neutralisere smittekilden.

 

Den er heller ikke skarp nok, når det drejer sig om straks at informere og undersøge folk, der har gået op og ned ad en smittet – for eksempel på en arbejdsplads.

 

Herhjemme satser vi for meget på at klare problemerne med brede anvisninger om at holde afstand, ikke omgås for mange osv.

 

Vi er kommet langt på den måde, blandt andet fordi de fleste danskere har samfundssind og ansvarsbevidsthed. Men det er ikke nok.

 

Styr på grænserne

Hos et andet asiatisk land, New Zealand, kan vi lære at holde bedre styr på vores grænser.

 

I New Zealand er der meget kontant styr på indrejser og udrejser.

 

Overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut har tidligere nævnt en faktor, som har været overset i den danske corona-debat:

 

Hun peger på, at ikke-vestlige indvandrere i Danmark er klart overrepræsenterede blandt de smittede. Og hun nævner som en af forklaringerne, at disse indvandrere modtager mange besøg fra Somalia, Irak, Marokko osv.

 

Rejseaktivitet spreder smitte over grænserne. Og rejseaktivitet fra ikke-vestlige lande spreder særlig megen smitte.

 

Men ikke i New Zealand. Her har man blandt andet skrap grænsekontrol og 14 dages karantæne ved indrejse. Og altså en meget begrænset smitte.

 

Læren fra Nordjylland

Det kan undre, at dette ikke bliver diskuteret mere i Danmark. Og det kan undre, at regeringen heller ikke efter den nye smittestigning gør sig overvejelser om at begrænse rejseaktiviteten inden for landets grænser for en periode.

 

Man gjorde det jo i Nordjylland, da smitten her om ud af kontrol, blandt andet på grund af minkene. Nordjyderne måtte ikke krydse kommunegrænserne.

 

Det virkede. Smitten er nu meget lav i Nordjylland. Alligevel følger regering og myndigheder ikke op på denne positive erfaring.

 

Man har heller ikke mod på at begrænse rejseaktiviteten på tværs af landet. Guderne skal da også vide, at det er noget farligt bøvl.

 

Men hvis der ikke snart kommer væsentlige fremskridt i at få bragt smitten ned – specielt i hovedstadsområdet – må man jo til at overveje, hvilke rejsebegrænsninger der midlertidigt kan blive nødvendige.

 

Konsekvent smitteopsporing. Midlertidige rejserestriktioner. Hård kost. Men erfaringer fra andre lande tyder på, at det virker. Og det er det, vi har brug for – ikke mere retorik.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…