Regeringen vil fjerne støtten til Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet – det må være en ond drøm

Regeringen har sat Grundtvig i skammekrogen (Collage)

Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

 

Danmark kan ikke prale af overvældende mange personligheder på den internationale kulturscene, men dog immervæk Ludvig Holberg (denne klummes overskrift er lånt fra hans komedie Jeppe paa Bjerget), H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Karen Blixen, Carl Th. Dreyer – og så netop N.F.S. Grundtvig – digter, præst, historiker, politiker og pædagogisk tænker. Hans omfattende virke har sat afgørende præg på dansk samfund, kultur og kirkeliv.

 

Og nu vil en kulturløs kulturminister fra en socialdemokratisk regering, der smider penge ud til højre og venstre til støtte for integrationsuvillige indvandrere, bortskære den årlige støtte på 10 mio. kroner til et internationalt respekteret forskningscenter. Og hvem protesterer bortset fra Jyllands-Posten, Kristelig Dagblad og Dansk Folkeparti?

 

Som Jyllands-Postens kulturredaktør Palle Weiss skriver: “Regeringen skalter og valter gerne med kulturen og lader kynismen råde, når der skal forhandles. Grundtvig Centret skal nu håbe, at der findes midler i den såkaldte reserve på finansloven på 1,5 mia. kr. I det billede fylder 10 mio. ikke meget, men her skal også findes 255 mio. kr. til regeringens venner i DR, de store klimainitiativer, uddannelse og forskning, for det er også blevet nedprioriteret.”

Fortjenstfuldt har Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt kaldt den håbløse kulturminister Joy Mogensen i samråd vedr. denne beslutning og bl.a. bedt ministeren “redegøre for Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs værkers betydning set med ministerens øje, og hvilken indflydelse ministeren mener, at Grundtvig har haft for dansk demokrati, historie, kultur, kristendom og åndsliv.”

Regeringens forslag vil være en katastrofe for centret og dermed for dansk kulturformidling og givetvis betyde, at mange års forskningsarbejde vil være spildt. Og dette er i sandhed en katastrofe, for N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er skam ikke hvem som helst. Han rager op som et vældigt bjerg i d. 19. århundredes Danmark og har haft betydning ikke blot for folkekirken, men også for dansk litteratur og kultur i almindelighed i kraft af sin salmedigtning uden hvilken Den danske Salmebog, der er vores fineste lyrikantologi, ville være mere end ufuldstændig.

Overvældende produktiv som Grundtvig var, fik han skrevet flere end 1.400 salmer, hvortil kommer et utal andre digte, som f.eks. hans hyldest til vort modersmål, ”Moders Navn er en himmelsk Lyd”. Kan vi undvære ”Den signede Dag med Fryd vi ser”, ”I al sin Glands nu straaler Solen” og bryllupssangen ”Det er saa yndigt at følges ad”? Og kan vi overhovedet fejre jul uden  salmerne ”Et Barn er født i Bethlehem”, ”Kimer I Klokker” og ”Det kimer nu til Julefest”?

Hertil kommer så Grundtvigs pædagogiske ideer, der bl.a. har resulteret i oprettelsen af folkehøjskolen og voksenundervisning, hvilket fik umådelig politisk og kulturel betydning ikke blot i Danmark, men over hele kloden. Heller ikke hans indsats for demokratiet, censurens afskaffelse og fuld ytrings- og åndsfrihed bør glemmes i disse tider, hvor netop disse værdier trues. De berømte og yderst aktuelle linjer: ”Frihed for Loke saavel som for Thor” stammer netop fra Grundtvig.

Falder støtten til centret bort, vil en lang række forsknings- og formidlingsopgaver blive stoppet og mange års arbejde have været forgæves. Først of fremmest drejer det sig om projektet Grundtvigs Værker, der er en digital videnskabelig udgave af det trykte forfatterskab. Iflg. planen forventes udgaven, der blev påbegyndt for ti år siden, afsluttet i 2030 og vil i færdig form omfatte ca. 1.000 værker fordelt på 3.000 sider. Den vil indeholde kommentarer bl.a. til de mere vanskelige passager i teksterne samt indledninger til hvert enkelt værk. Hele udgaven skal naturligvis være frit tilgængelig på nettet og udstyres med en række søgemekanismer, men er nu truet med standsning. Arbejdet var ellers planlagt til at fortsætte frem til 2029.

Desuden har centret udgivet og har også planlagt fremover at udgive bøger om Grundtvig på engelsk. Udkommet er bl.a. i 2011 et udvalg af hans pædagogiske tanker, The School for Life: N.F.S. Grundtvig on Education for the People, og i 2013 en Ph.D.-afhandling skrevet af en kinesisk kandidat om Grundtvigs politiske ideer og pædagogik, der åbenbart udøver en stor fascination i udlandet.

 

Endnu et tegn på centrets dynamik er en række aktuelle forskningsprojekter, der ikke blot omfatter Grundtvig som person, men også hans forhold til samtiden og placering i eftertiden. Et af projekterne kaldes for Grundtvig og dansk sangkultur og sætter vores nationale kultur i relief i forhold til omverdenen specielt i krisetider. Opgaven formuleres således: ”Grundtvig er en del af Danmarks kulturelle immunforsvar; Grundtvigs sange og den sangkultur, han var med til at fremelske, er stærke virkemidler, når det danske samfund møder modstand – om det så er krig eller Corona”. Dette projekt skulle udføres i samarbejde med DR.

 

Endnu et forskningsprojekt, Kampen om kvinden: En begrebs- og følelseshistorisk analyse af kvindebegrebet i Danmark, tager udgangspunkt i N.F.S. Grundtvigs kvindebegreb.

 

Endelig danner den sociale og institutionelle tillid, der karakteriserer det moderne danske samfund, udgangspunktet for en undersøgelse af de mulige rødder for denne tillid i den lutherske teologi, som N.F.S Grundtvig var en af 1800-tallets fremmeste fortolkere og formidlere af.

 

Og der er endnu flere projekter på beddingen, så Center for Grundtvigforskning er ikke noget torneroseslot, men en yderst aktiv og dynamisk institution. Alligevel er det nu andet år i træk, at regeringen lægger op til, at centret skal have frataget sit tilskud. Sidste år lykkedes det dog via forhandlinger at finde 10 millioner kroner, så centret kunne fortsætte i 2020.

 

På Grundtvig Centeret mener centerleder Katrine Frøkjær Baunvig åbenbart ikke – og det kan man næppe fortænke hende i – at centret kan gøre mere for at overbevise politikerne. Så derfor må vi være dobbelt taknemlige for Dansk Folkepartis og Morten Messerschmidts initiativ.

 

Det er iøvrigt ikke første gang Dansk Folkeparti har gjort en indsats på det kulturelle område. Det er nærliggende at pege på, at partiet stod bag et beløb på fem mio. kroner til sikring af den fortsatte udgivelse af Søren Kierkegaards samlede værker i regi af Kierkegaard Forskningscentret i perioden 2004 -2006. Beløbet blev fulgt op af i alt 33 mio. kr. i 2007-2009 til færdiggørelse af udgaven.

 

I 2005 fik partiet afsat syv mio. kr. for at fremme forskning og viden ved Aalborg Universitet om digterpræsten Kaj Munks liv og arbejde og erhverve dennes arkiv og indboet fra Vedersø Præstegaard.

 

Vi husker ligeledes partiets modstand mod det håbløse forslag om at flytte Rigsarkivet til provinsen og partiets indsats i 2008 for at restaurere og dermed redde den forfaldne fregat ”Jylland”.

 

Så lad det hele kun være en ond drøm!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…