Regeringen satte Sundhedsstyrelsen på plads i forhold til skoler og daginstitutioner – bag dette lurer et større opgør

Søren Brostrøm og Mette Frederiksen

I denne uge begynder Danmark at genåbne daginstitutionerne og skolernes små klasser.

 

Det skal bidrage til den bredere åbning af samfundet, fordi forældrene får lettere ved at passe deres arbejde, når børnene er i skole eller institution.

 

Men netop som man var i gang med forberedelserne til dette, opstod en konflikt mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen. Eller rettere: Regeringen satte Sundhedsstyrelsen på plads.

 

Protest fra kommuner

Sundhedsstyrelsen havde lagt op til, at børn fra familier, hvor der var en eller flere covid-19 smittede, godt kunne komme i skole eller daginstitution.

 

Men det protesterede landets fire største kommuner – København, Aarhus, Aalborg og Odense – imod. Alle disse kommuner er socialdemokratiske ligesom regeringen.

 

Regeringen fulgte deres krav og underkendte Sundhedsstyrelsens afgørelse. Nu kan børn alligevel ikke komme i skole og institution, hvis der er covid-19 i familien.

 

De fire kommuners indsigelse skyldes givetvis, at de fornemmer en nervøsitet blandt forældre. Ikke bare skal de sende deres børn af sted under helt nye vilkår. Men der bliver også føjet en særlig risikofaktor til, hvis der åbnes for børn fra familier med covid-19.

 

Det ville regeringen ikke trumfe igennem hen over hovedet på kommunerne. Så sundhedsminister Magnus Heunicke ændrede Sundhedsstyrelsens afgørelse.

 

Dette er tilsyneladende bare en konkret uenighed om et konkret problem. Men i virkeligheden er det meget mere end det.

 

Flokimmunitet

Det har længe stået klart, at de danske sundhedsmyndigheder vil bekæmpe corona-smitten med den såkaldte flokimmunitet.

 

Den indebærer, at befolkningen skal gøres immun over for corona-smitten ved at et tilpas stort antal bliver smittede.

 

Målet er, at man så vidt muligt skal holde denne smitte inden for kontrollerede former. Men når folk smittes, vil en del af dem uundgåeligt dø.

 

Flere røster i det danske sundhedssystem har givet udtryk for, at det er den pris, man må betale. Der kan være tale om en størrelsesorden på 10.000 døde.

 

Men menneskeligt og politisk er dette meget kontroversielt. Regeringen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut afviser da også, at der skulle eksistere en strategi, der bygger på flokimmunitet.

 

Det er dog et spil om ord. Man kan kalde det strategi eller noget andet. Kendsgerningen er, at de danske sundhedsmyndigheder kalkulerer med, at smitten må øges så meget i den danske befolkning, at man opnår flokimmunitet.

 

Omvendt må smitten ikke spredes så voldsomt, at sundhedssystemet bryder sammen.

 

Børnene og smitten

Det er altså inden for de to ’hegnspæle’, at sundhedsmyndighederne vil føre kampen mod corona.

 

Sundhedsstyrelsens melding om børnene i skoler og daginstitutioner skal formentlig ses i den sammenhæng:

 

Hvis børn med covid-19 i familien kommer i skole og daginstitution, kan det give et bidrag til kontrolleret smitte af befolkningen. Man satser på, at denne smitte ikke kommer ud af kontrol, fordi corona-virus ikke smitter børn så voldsomt.

 

Men det sætter regeringen altså nu en stopper for efter krav fra de fire store kommuner.

 

Regeringen siger dog ikke noget om, at man vil gøre op med sundhedsmyndighedernes tanker om flokimmunitet. Man fremstiller udelukkende beslutningen om daginstitutioner og skoler som en konkret imødekommelse af et konkret ønske fra de fire store kommuner.

 

Regeringen gør intet for at standse projekt flokimmunitet, hvor flere skal smittes. Og man forsøger slet ikke at formulere en alternativ strategi.

 

En alternativ strategi med succes

I Danmark har vi formået at begrænse smittespredningen ved at sikre afstand mellem borgerne – ikke mindst på grund af befolkningens samfundssind.

 

Men samtidig trives tanken om flokimmunitet i toppen af vores sundhedssystem. Her ignorerer man stort set den alternative strategi, som en række lande med succes er slået ind på. En strategi, der i stort omfang har formået at lukke ned for smitten.

 

Det gælder asiatiske lande som Sydkorea, Taiwan, Singapore og Vietnam. Men det gælder såmænd også Island og Færøerne. Og det gælder vores naboland Tyskland.

 

Fælles for disse lande er, at de satser meget stærkt på omfattende testning af befolkningen for corona-smitte. Hvis man bliver testet positiv for covid-19, bliver man isoleret.

 

Samtidig gøres der en stor indsats for at finde og teste de mennesker, som den smittede har været i kontakt med, så smittekæderne kan kortlægges.

 

I stedet for at lukke ned for smitten, lukker man ned for debatten

I vores naboland Tyskland tester man hver uge omkring 500.000 mennesker – det er klart flere end i Danmark, selv når man tager befolkningernes forskellige størrelse i betragtning.

 

Tyskland har også formået at holde den andel af de smittede, der helbredes, høj. Halvdelen af de personer, der har været smittede, er erklæret raske. Samtidig er antallet af døde meget lavt – til trods for, at Tyskland har en ret gammel befolkning.

 

I en række østasiatiske lande er smitteraten imponerende lav sammenlignet med Danmark. Det samme gælder for Færøerne og Island, der står Danmark så nær.

 

Det kan jo i princippet tænkes, at toppen af det danske sundhedssystem har en god forklaring på, at vi ikke slår ind på samme vej som disse lande. Men vi får i hvert fald ikke en sådan forklaring.

 

De ledende sundhedsfolk fører praktisk talt ikke nogen offentlig debat om disse erfaringer. I stedet for at lukke ned for smitten, lukker de ned for debatten.

 

Nu må regeringen kræve åben debat

Det er mærkværdigt, at man ikke fører en mere åben debat.

 

Regering og opposition er også tavse om dette. Men det er jo heller ikke så nemt for politikere at kaste sig ud i en debat, som sundhedsmyndighederne boykotter.

 

Regeringen har taget et konkret opgør med Sundhedsstyrelsen i forbindelse med åbningen af skoler og daginstitutioner.

 

Men man må gå længere. Man må kræve, at de danske sundhedsmyndigheders kommer med deres vurdering af erfaringerne fra lande, der synes at lukke ret effektivt ned for corona-smitten – mens vi venter på vaccinen.

 

Jo længere vi går i retning af at genåbne samfundet, jo vigtigere er det, at der bliver slået konsekvent ned på smittespredning. Vi skal åbne det danske samfund. Men det skal være en kontrolleret åbning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…