Regeringen er nødt til at tage et opgør med Sundhedsstyrelsen om corona-strategien

Søren Brostrøm og Mette Frederiksen

På onsdagens pressemøde om corona-indsatsen opstod der et pinligt og skræmmende øjeblik.

 

I de seneste dage har både regeringen og Sundhedsstyrelsen talt meget om, at ”vi skal teste mere” for corona.

 

Det har givet offentligheden et indtryk af, at der er enighed om strategien. Men så tog Sundhedsstyrelsens centerchef for planlægning, Helene Probst, ordet. Og hun fik demonstreret, at denne enighed ikke er reel.

 

Helene Probst blev spurgt til, om hun var enig i WHO’s budskab om, at Danmark og andre lande skal teste for corona i størst muligt omfang for at få styr på smittespredningen.

 

Dette WHO-budskab har sundhedsminister Magnus Heunicke sagt klart ja til. Men det gjorde Helene Probst på ingen måde.

 

Hun sagde meget vævende, at man ikke entydigt kan fortolke WHO’s anbefaling på samme måde i lande med vidt forskellige sundhedssystemer.

 

Helt uholdbart

Men WHO anbefaler meget entydigt, at alle lande bør gå meget aktivt (”aggressivt”) til værks for at opspore og teste folk for smitte og for at få fat i de personer, som de pågældende har været i kontakt med.

 

Man skal ”teste, teste, teste” som WHO’s generalsekretær har formuleret det, og man skal finde frem til mulige nye smittede for at bryde smittekæden.

 

De forskellige signaler fra henholdsvis sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen er helt uholdbare.

 

Regeringen er nødt til at tage et opgør med Sundhedsstyrelsen om corona-strategien. Ikke nødvendigvis i fuld offentlighed med blodet flydende – men sådan, at det politiske mål for indsatsen mod smitten står fuldstændig klart.

 

De asiatiske landes succes mod corona-smitte

En meget aktiv brug af at teste har været opskriften på den succes i kampen mod corona, der findes i lande som Sydkorea, Taiwan, Kina og Singapore. Og det er efter WHO’s mening også en afgørende forudsætning for succes i Danmark.

 

I gårsdagens avis gav vi et eksempel på, hvordan man helt konkret går frem i Sydkorea.

 

Her er man meget udfarende med at spore smittede gennem screeninger og tests. Derefter går man for fuldt tryk i gang med at finde ud af, hvem smittede har været i kontakt med, så de ikke bærer smitten videre. De potentielt smittede kommer i karantæne.

 

Man oplyser sågar om de steder, hvor smittede har opholdt sig – uden navns nævnelse – så folk ved, om de har befundet sig de samme steder.

 

Man venter altså ikke på, om folk har symptomer på at være smittede. Man prøver at bryde smittekæderne, inden smitten bæres videre.

 

I nogle tilfælde går man meget langt i Sydkorea og de andre østasiatiske lande. Længere, end vi bryder os om ud fra respekten for privatlivets fred. Men selve den meget aktive indsats for at inddæmme smitten kan vi i høj grad lære af.

 

Sundhedsstyrelsen er passiv og afventende

I Danmark er Sundhedsstyrelsens strategi mere passiv og afventende.

 

Man reagerer, når folk viser symptomer. Og man definerer særligt udsatte grupper (for eksempel ældre patienter over 80 år) og grupper med særligt vigtige funktioner (ikke mindst sundheds- og plejepersonale).

 

Man tester i forhold til disse grupper, og man tester, når andre har symptomer på sygdommen, som der skal gøres noget ved.

 

Men man har ikke den ’aggressive’ opsporing af smitten, som man har i blandt andet Sydkorea. Derfor ved myndighederne i Danmark også meget lidt om, hvem der har været smittet.

 

Sundhedsstyrelsens alvorlige fejlvurdering af corona

Sundhedsstyrelsen har svinget en del i sine begrundelser for den mere passive holdning i Danmark.

 

Nogle gange giver man indtryk af, at det ikke er nødvendigt i et udviklet land som Danmark. Andre gange taler man om, at der mangles personale. Andre gange igen tales der om manglende udstyr.

 

Indimellem kommer der også en forklaring om, at vi jo ikke har været så godt gearede til at tage tingene i opløbet, fordi vi ikke har oplevet den store SARS-epidemi.

 

Disse svingende signaler fra den ansvarlige myndighed er meget lidt betryggende. Og de bliver endnu mindre betryggende, når man ved, at Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen i første omgang fuldstændig fejlvurderede corona og dens farlighed.

 

Brostrøm mente så sent som den 28. januar, at der var ”meget lille sandsynlighed” for, at denne virus overhovedet kom til Danmark.

 

Bedre blev det ikke, da Brostrøm senere sagde: ”Hvis vi ikke har symptomer, vurderer vi, at der er meget lille risiko for, at man smitter.”

 

Men analyser af udviklingen i Kina, som har været omtalt i Den Korte Avis, tyder på, at en stor del af smitten er blevet bragt videre af personer med svage eller ingen synlige symptomer på corona.

 

Professor Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed slår da også fast, at man kan smitte, selv om man ikke har symptomer.

 

Hurtige og effektive politiske reaktioner

Når det gælder tests og sporing af smittekæder har det danske sundhedssystem altså haltet alvorligt efter de mest succesrige lande.

 

Den danske indsats har været langt bedre på et andet vigtigt punkt: Det politiske system har været ret hurtigt og effektivt til at lukke ned for alle mulige aktiviteter i samfundet, som kan bære smitten videre:

 

Lukning af skoler og daginstitutioner. Lukning af butikker og andre virksomheder. Stramme regler, der sikrer, at man kun kan færdes i meget små grupper.

 

Her har de danske politikere været langt mere handlekraftige og overbevisende end for eksempel de svenske.

 

Regering og Folketing har desuden taget helt nødvendige skridt for at holde liv i økonomien.

 

En katastrofe tegner sig i Sverige

I Sverige er børnene for eksempel blevet ved med at gå i skole, folk sidder sammen på cafeer, og de går i fitness-center. Nu er der en skræmmende stigning i dødstallet i Sverige, som formentlig hænger sammen med denne hovedløse håndtering. En katastrofe tegner sig.

 

Nedlukning af aktiviteter i samfundet og meget aktiv brug af tests og opsporing af smittekæder bør gå hånd i hånd. Til sammen kan de to strategier mindske corona-plagens varighed og befolkningens lidelser.

 

Derfor bør regeringen gå videre i sit opgør med de kræfter i Sundhedsstyrelsen og andre steder, som bremser den offensive test-strategi.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…