Politikere snorksover – vi må i gang med udvisninger af kriminelle, hvis vi vil redde vores land

Tilfældigt udsnit af migranter

Hvornår får politikerne nok? Hvornår bliver de klar over, at ekstra lys på gaden, overvågning på perroner og i tog, bandepakker, ghettoplaner og andre nytteløse tiltag er fuldstændigt ude i hampen?

 

Ved de ikke, eller tør de ikke vide, hvor vi er på vej hen? At især svenske, tyske, engelske og franske tilstande er lige om hjørnet?

 

Hvornår tror de, at befolkningen har fået nok og begynder selv at tage affære? Altså virkelig tager affære og fjerner ondets rod?

 

Vi – danskerne – har indgået en kontrakt med staten. Den har voldsmonopolet; vi forholder os rolige og giver afkald på at udøve selvtægt.

 

Den kontrakt har staten brudt. Alligevel forventes vi stadig ikke at begå selvtægt, selv om voldsmonopolet stort set er overladt til importerede forbrydere.

 

Import af forbrydere

Hvordan mon de danske politikere reagerede, da en skolelærer i Frankrig, der ville undervise i ytringsfrihed og herunder vise muhammedtegningerne, blev halshugget af en tjetjensk ”flygtning” (se DKA)? Trak de blot på skuldrene og skuttede sig i lettelse over, at det jo ”var langt væk”?

 

Hvordan reagerede de, da de opdagede, at det ikke var så langt væk endda, da en dansk lektor blev truet på Facebook af fanatiske muslimer for at ville undervise i ytringsfrihed og herunder vise vise muhammedtegningerne?

 

Hvordan reagerer de, når danskernes hverdag efterhånden består i (at undgå) overfald, mishandling, knivstikkeri, røveri, skuddrab, mordforsøg, mord og voldtægt?

 

Lauritz og Martin er bare to ud af mange hundrede danske unge, der mirakuløst slap levende fra – nej ikke grov vold – men mordforsøg.

 

Og har nogen mon glemt voldtægten af den den 10-årige pige i Gullerup?

 

Der er simpelthen ikke plads nok til alle de links, der beskriver danskernes dagligdag med grove forbrydelser, der blive værre dag for dag. Men internettet flyder over med dem, så ingen kan sige: ”Jeg vidste det ikke”.

 

Hvordan reagerede politikerne, da den første danske kvinde, Marlene, i 2008 blev mishandlet af araberen Frank Saksik og kastet ud af et vindue? Og fik ødelagt sit liv.

 

Forbryderen blev belønnet med at afsone den halve tid og et job hos stjernekokken Peter Meyer. Det skulle vist gøre det ud for rehabilitering. Tror nogen virkelig på, at  han kan rehabiliteres?

 

Araberen var fransk statsborger og dermed EU-borger. Og sådan nogle må man ikke uden videre smide ud af landet. Udvisning af den slags skal være bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det ser ikke ud til, at danskerne udgør en del af den.

 

Hvordan reagerede de, da den anden danske kvinde, Louise, i 2019 blev mishandlet og kastet ud af et vindue af en fanatisk afghaner Sulaiman Mizan? Som det fremgår af linket, kan han ikke fordrage danskere. Men alligevel fik han dansk statsborgerskab (nr. 379 på listen).

 

Skal vi bare lettet konstatere, at der i denne omgang ikke var tale om mord, fordi  drabsforsøgene ikke lykkes? Skal vi være lettet over, at vi i det mindste slipper for politikerinvitation til sammenstimlen med fakler, blomster, bamser og ”vi synger i kor”. Og hykleriske taler om at ”stå sammen” og ”fortsætte som vi plejer”. Dertil sådan rigtigt kraftfulde udtryk, der kan skræmme enhver islamist til at rette ind: ”vi vil ikke finde os i det”, og ”det er uacceptabelt”.

 

Hvor meget skal der til, før det går op for selv den mest faktaresistente politiker, at vi er i elevte time, hvis vi skal redde stumperne af Danmark?

 

De onde konventioner

Hvad i alverden stiller vi op, når de danske politikere skriver alt under, der udgår fra FN eller EU? Uden at skænke det den fjerneste tanke, om en konvention har ødelæggende konsekvenser for den danske befolkning.

 

Der er næppe en eneste af de af Danmark ratificerede konventioner, der tilgodeser den indfødte befolkning. Konventionerne er beregnet til at give kulturfremmede og hadefulde udlændinge en masse rettigheder, som de indfødte kun kan drømme om skulle komme dem til gode.

 

Statsløse med et fædreland  

Politikerne underskrev Statsløsekonventionen på Danmarks vegne – bemærk især artikel 8. Herved overtrådte politikerne Grundloven groft, jf. Grundlovens § 44, stk. 1: Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.

 

Det fik ingen konsekvenser for politikerne. Til gengæld kan man spørge om, på hvilken måde denne konvention tilgodeser danskerne?

 

Hvordan kan statsløse komme os ved? Det ansvar må deres respektive fædrelande påtage sig, om vi så skal fratage landene de tilskud, kun få af dem kan leve foruden.

 

Indfødsret skal under alle omstændigheder – statsløs eller ikke – kun gives i sjældne tilfælde, hvor en fremmed gennem en meget lang årrække har udvist en særlig fortjenstfuld adfærd over for Danmark.

 

Der må simpelthen opstilles betingelser, så den nyslåede dansker ved, at indfødsretten vil blive frataget ved den allermindste form for kriminalitet eller forsøg på at få indført tilstande, som de kendes fra de muslimske lande.

 

Dansk indfødsret er en gave, som det danske folk forærer en fremmed, der har gjort sig fortjent til det. Indfødsretten er ikke bolsjer, der uddeles ved en børnefødselsdag.

 

Familiesammenføringer

Kun etnisk danske skal kunne få familiesammenført en udlænding.

 

Alle andre må familiesammenføres til ægtefællens hjemland. Besynderligt nok giver Menneskerettighedskonventionen ikke folk ret til at bestemme, i hvilket land de vil bosætte sig, men i praksis går familiesammenføringen fra et 3. verdens land til et europæisk land.

 

De uønskede: Afslag på asyl, kriminelle på tålt ophold og dømt til udvisning

Da Danmark til alle sider er omgrænset af sikre lande, har vi ingen flygtninge i Danmark, udover de personer vi accepterer at modtage via UNHCRs lejre.

 

Den eneste måde, hvorpå man migrere til Danmark, er derfor at møde op ved grænsen og sige ”asyl”. Det siger sig selv, at asylbehandling burde være ufornøden, da der netop er tale om migranter. Derfor skal ingen migranter, der ikke er særligt inviteret, sætte foden på dansk jord.

 

Den praksis, der følges, er både til stor skade og en stor økonomisk omkostning for de danske skatteydere.

 

De migranter, der får afslag på asyl, kan nægte at rejse hjem og bliver så bosat i åbne centre til den dag, de får så stor en pose penge af de danske skatteydere, at det er fristende at tage hjem.

 

De kriminelle inddeles i to grupper:

 

De kriminelle, der hævder, at de ved tilbagevenden risikerer at blive udsat for eksempelvis dødsstraf eller tortur. Ifølge Torturkonventionen, art. 3 skal vi derfor beholde selv grove forbrydere, som kommer på såkaldt tålt ophold.

 

De kriminelle der ikke risikerer at blive udsat for dødsstraf eller tortur, hvis de udsendes af landet, men som nægter at rejse.

 

For begge grupper gælder, at der ikke er tale om børn, der er blevet lokket, men voksne mennesker, der har foretaget et valg om kriminalitet.

 

Begge disse grupper bor også i åbne centre. Også de er en voldsom belastning for befolkningens liv og helbred.

 

Forpligtelsen til at påtage os ansvaret for disse personers kriminalitet har politikerne taget på vores vegne gennem et utal af ratificerede konventioner.

 

Udvisninger, udvisninger, udvisninger

Der er ingen vej uden om. Vi kan ikke vente længere, men må i gang med udvisninger i massevis. Ikke noget med ”tålt ophold” og ”jeg vil ikke hjem”.

 

De, der har fået dansk statsborgerskab og ikke også har bevaret deres hidtidige statsborgerskab, føler sig (med rette) sikre i sadlen uanset hvilken alvorlig forbrydelse, de har begået.

 

Det danske statsborgerskab skal fratages dem, da det er opnået ved svig. De skal mærke, at de har gjort regning uden vært, og at vi er nået til enden af vores langmodighed.

 

Ingen skal trues eller have deres liv smadret.

 

Grænsen af konventionerne

Mange hjemsendelser vil ”gå tæt til grænsen af konventionerne”. Men hellere det end at gå over grænsen af befolkningens tålmodighed.

 

Lad os få nogle politikere (90 af dem) med det nødvendige mod til at sætte EU og FN stolen for døren.

 

Vedtag love, der ikke er til at komme udenom for domstolene. Opsig alle konventioner eller ignorér dem, der ikke beskytter danskerne.

 

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at ingen konventioner bliver opsagt på ”hans vagt”.

 

Vi må nok konstatere, at ingen konventioner bliver opsagt på nogens vagt med de politikere, vi i øjeblikket har.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…