Politiet tjekkede en bilist – det gav et foruroligende kig ind i et lovløst parallelsamfund

Natten til onsdag fik en politipatrulje fra Østjyllands Politi øje på en bil på Rosenvangs Allé i Højbjerg. Betjentene besluttede at lave et tjek på føreren af bilen, som det fremgår af en politirapport fra Østjyllands Politi.

 

Det skulle vise sig at være en god idé.

 

Man fandt ud af, at den 23-årige fører af bilen var frakendt kørekortet. Det synes at være mere og mere udbredt her i landet, at folk – især unge mænd med indvandrerbaggrund – kører bil uden at have gyldigt kørekort.

 

Nogle har måske aldrig gjort sig den ulejlighed at få et kørekort – så sparer de også den udgift. Andre er blevet frakendt kørekortet, hvilket ikke forhindrer, at de kører videre uden kortet. Sådan var det altså i dette tilfælde.

 

I omtåget tilstand og med lommerne fulde af penge

Men ikke nok med det. Den 23-årige mand virkede påvirket. Og den var god nok: Han erkendte, at han havde røget hash, inden han satte sig ind bag rattet.

 

Manden blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel uden førerret.

 

Og der var mere endnu.

 

Da politiet undersøgte manden, fandt de ”en del tusinde kroner i kontanter” i hans lomme.

 

Man kan spørge sig, hvorfor manden rendte rundt med alle disse kontanter i lommen. Det må siges at være ret usædvanligt. Men det kan jo forekomme, for eksempel hvis der er tale om indtægter fra kriminel virksomhed – såsom narkosalg.

 

Her bringer politirapporten dog ikke nogen afklaring.

 

En verden, hvor man springer op og falder ned på danske værdier

Til gengæld fremgår det, at betjentene fandt ud af, at manden skyldte SKAT en masse penge! Derfor beslaglagde betjentene de fleste af de mange pengesedler til inddrivelse af gælden.

 

Bilkørsel uden førerret og i narkopåvirket tilstand. Lommerne fulde af penge, som burde have været afleveret til statskassen, så de kunne bruges på velfærd, uddannelse, erhvervsfremme og andre gode formål.

 

Tilsyneladende ragede det denne bilist en papand. Han lever åbenbart i sin egen verden. Et lovløst parallelsamfund, hvor man springer op og falder ned på danske værdier og regler.

 

Tavshed om mandens baggrund

Der foreligger ingen oplysning om, hvilken etnisk baggrund den pågældende bilist havde.  Politiet kender selvfølgelig denne baggrund, men oplyser den ikke.

 

Den politiske korrekthed tilsiger, at danskerne ikke informeres om, hvem der så eklatant bryder de fælles spilleregler, som har tjent det danske samfund så godt igennem årene.

 

Men borgerne har krav på at få besked om, hvad der sker med deres samfund. Det gælder i det store. Og det gælder i det små, hvor en mand kører rundt uden kørekort og i omtåget tilstand. Paveligeglad med det danske samfund.

 

Det kan være svært at få styr på de lovløse parallelsamfund, når samfundssindet mangler hos voksende grupper i befolkningen. Politi og andre myndigheder kan jo ikke kontrollere det hele.

 

Et minimum må dog være, at befolkningen bliver informeret om, hvilke personer med hvilken baggrund der står bag lovløsheden i de konkrete tilfælde.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…