Politiet jager to mænd – de er mistænkt for brutalt hjemmerøveri i Holstebro

Foto: Politiet

Midt- og Vestjyllands politi efterlyser nu den 20-årige William Hakeem Goma og den 20-årige Mathias Kragskov.

 

Politiet mener, at de står bag et hjemmerøveri i Heimdalsparken i Holstebro mandag aften den 6. juli i år.

 

Mente, at der var et større kontantbeløb i ejendommen

Boligens beboer blev overfaldet og slået flere gange i ansigtet med både knyttet og flad hånd.

 

Udbyttet ved røveriet var to lamper, noget tøj og et mindre kontantbeløb.

 

Politiet i Holstebro har tidligere oplyst, at formålet med hjemmerøveriet havde været at få fat i et større kontantbeløb, som de to mistænkte hjemmerøvere mente var i lejligheden.

 

Ud over fotos af de to mistænkte gerningsmænd har Midt- og Vestjyllands Politi offentliggjort følgende signalementer:

 

William Hakeem Goma: 20 år, mørk i huden, cirka 180 centimeter høj, kort sort hår, spinkel.

 

Mathias Kragskov: 20 år, lys i huden, cirka 180 centimeter høj, Muskuløs.

 

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde frem til de to mænd, vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre fra dig på telefon 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…