SIDSTE NYT: Politi og PET har forhindret islamistisk terrorangreb i København – måske søger terrorister at udnytte corona-krisen i Europa

Arkiv fra Colourbox

En mand er i dag anholdt mistænkt for at planlægge islamisk terror i Danmark.

 

Manden blev anholdt i en lejlighed i Københavnsområdet. Det skete ved en koordineret aktion med deltagelse af Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste.

 

Baggrunden for aktionen er en mistanke om forberedelse af terrorangreb med et “militant islamistisk motiv”. Manden mistænkes for planer om at skyde mod folk og mod politiet, siger justitsminister Nick Hækkerup.
Måske søgte manden et islamisk martyrium ved at blive dræbt i aktion af politiets kugler.

 

Manden har formentlig handlet på egen hånd.

 

På et kort pressemøde kl. 16.30 fortalte chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi og Flemming Drejer, operativ chef i PET , om baggrunden for aktionen.

 

Ifølge Flemming Drejer understreger sagen, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig.

 

Også terror i Paris

Mandag blev der gennemført et terrorangreb mod to politifolk i Paris: En mand kørte en BMW ind i to politifolk på motorcykel. Betjentene blev hårdt kvæstede.

 

Også i Tyskland er der forhøjet terroralarm. Tysk politi stormede torsdag morgen flere moskeer og forbød Hizbollah. (BILD )

 

Den anholdte islamist i København  er sigtet for at ville anskaffe skydevåben og ammunition. Han er sigtet efter terrorparagraffen. Men politiet kunne ikke sige noget om terrormål og tidspunkt af hensyn til efterforskningen.

 

 

Terrortruslen er høj i Danmark

Tidligere operativ chef i PET, Frank Jensen, sagde ligeledes til TV2 News, at den afslørede terrorplan er en ny understregning af alvoren i terrortruslen mod Danmark.

 

I sin vurdering af terrortruslen mod Danmark, skrev PET i sin analyse fra 20. marts i år blandt andet:

 

”På trods af terrortruslen fra IS er reduceret, så er sikkerheden i Danmark vores højeste prioritet. Det er fortsat CTA’s (PET’s Center for Terroranalyse, red.) vurdering, at der er personer i Danmark og udlandet med sympati militant islamisme, der kan udgøre en trussel mod Danmark.”

 

https://www.pet.dk/Nyheder/2020/VTD2020.aspx

Analysen er lavet før udbruddet i COVID-19 epidemien. Men den 20. marts vurderer Center for Terroranalyse, at COVID-19-epidemien i Danmark og tiltagene for at undgå yderligere smittespredning ikke øger terrortruslen mod Danmark eller giver anledning til at ændre hovedkonklusionerne.

 

Men udviklingen i coronakrisen sidenhen har måske givet terrorister blod på tanden at optrappe deres terror mod Europa. Det har skræmmende perspektiver.

 

Så sent som i december måned blev et andet stort terrorangreb mod Danmark afværget.

 

Dengang var et bredt islamistisk netværk på vej til at gennemføre en uhyggelig aktion.

 

Også dengang fik politiet og PET fik det bremset i tide. (Den Korte Avis)

 

I den nuværende situation er der mere end nogen sinde brug for, at danskerne viser, hvilket stof vi er gjort af.

 

Vi skal kæmpe mod både islamistisk terror og mod corona-virus. Og vi skal vinde begge kampe.

 

Opdateret 5.50 og 18.50 …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…