Pludselig lagde TV2-journalisten en vammel og nedladende hånd på den unge sorte mands skulder

Skærmprint fra video optaget af Steen Raaschou

Over 15.000 mennesker demonstrererede søndag mod racisme i København. Sådan lyder politiets skøn. Det svarer nogenlunde til, hvad venstrefløjen på gode dage kunne mønstre til sine demonstrationer for nogle årtier siden.

 

Det er stærkt beklageligt, at man afholdt en demonstration, hvor så mange mennesker ar så tæt på hinanden. Regeringen advarer ellers kraftigt mod faren for såkaldt supersmitte – det vil sige, at enkeltpersoner med corona kan sætte en smittebølge i gang, når de færdes i store forsamlinger.

 

Politidrabet på en sort mand

Det hele begyndte med politidrabet på den 46-årige sorte George Floyd på en gade i den amerikanske by Minneapolis den 25. maj.

 

I næsten ni minutter pressede en politimand sit knæ mod Floyds nakke, så han lå med hovedet ned mod asfalten. Betjentens kolleger assisterede.

 

Gentagne gange sagde Floyd: ”I can’t breathe” – ”Jeg kan ikke få luft”. Men politimanden flyttede ikke sit knæ. Så døde George Floyd.

 

Det var modbydeligt, og det efterlod et indtryk af, at der var racisme involveret i behandlingen af offeret.

 

Herefter kom hele mediedækningen til at dreje sig om racisme – også i de danske medier.

 

Man filtrerede stort set alle informationer væk, der ikke kunne bruges i fortællingen om hvide betjentes racisme.

 

En højlydt venstreekstrem debattør

Der blev sagt meget lidt om, at George Floyd var kriminel og narkoman. Han fik en slags helgenstatus.

 

Der blev også sagt ret lidt om sorte, der brugte drabet på Floyd som anledning til at gå amok i plyndring og smadring af butikker. Til trods for, at dette var en menneskelig tragedie for de forretningsdrivende, som det gik ud over.

 

Herhjemme undlod de fleste medier pænt at trampe i, at en højlydt venstreekstrem debattør ved navn Jens Philip Yazdani svælgede i, at han gerne så flere amerikanske politistationer brændt af!

 

Når man i medierne hørte sorte demonstranter i København forklare, hvori racismen bestod, var det ret tyndt med de konkrete eksempler. Men det skulle handle om racisme – også i Danmark.

 

Fri os for venstreorienterede vamlerier

En journalist fra TV2 News interviewede en demonstrerende sort ung mand. Da den unge mand skulle svare på et spørgsmål, lagde TV2-journalisten pludselig en vammel og nedladende hånd på hans skulder.

 

Som om det stakkels ’offer’ ikke selv kunne klare at svare, men skulle have kærlig omsorg og opmuntring for at finde ud af det!

 

Sorte i USA eller Danmark har ikke brug for venstreorienterede journalisters vamlerier. De har brug for at ruste sig til at klare sig godt i samfundet.

 

Det handler ikke kun om, hvordan andre behandler dem. Det handler også om, hvordan de behandler sig selv. Hvilken rolle de selv indtager.

 

Sorte og asiater

Man kan jo prøve at se på en anden stor gruppe af ikke-hvide indvandrere, der er kommet til USA og i mindre målestok til Danmark. Nemlig folk fra de asiatiske lande.

 

En meget stor del af disse var fattige, da de ankom. Alligevel er det lykkedes for dem at skabe sig en stærk position i det amerikanske (og det danske) samfund.

 

Den franske avis Le Figaro bragte søndag en række nøgletal om de forskellige etniske grupper i USA.

 

Blandt de sorte er der dobbelt så stor en andel af arbejdsløse som blandt asiaterne. Mere end dobbelt så mange asiater har en videregående uddannelse sammenlignet med sorte.

 

Asiater har i gennemsnit en indkomst på mere end det dobbelte af sorte.

 

Blandt de sorte er der dobbelt så mange fattige som blandt asiaterne (grænsen går ved 12 dollars om dagen).

 

En tredjedel af de indsatte i amerikanske fængsler (32,8 procent) er sorte. Asiaterne kan knap fanges i statistikken – de er med i en lille gruppe på 2,5, der kaldes ”andre”.

 

Så vidt Le Figaros gennemgang.

 

To forklaringer

Det er jo lidt svært at bruge ”racisme” som forklaring på, at de sorte klarer sig så meget dårligere end asiaterne i det amerikanske samfund. Asiater er som bekendt heller ikke hvide.

 

Hvorfor fremstiller Journalistisk Venstreparti alligevel så ensidigt racisme som problemet?

 

Hvorfor prøver de hele tiden at gøre sorte til stakkels ofre, der skal have en nedladende journalist-hånd på deres skulder for at få det bedre?

 

Det er der formentlig to forklaringer på:

 

Den ene er, at de venstreorienterede og politisk korrekte elsker at hade deres eget samfund. Det kan de blandt andet gøre ved at se racisme overalt.

 

Den anden forklaring er, at racisme-kortet bliver brugt i disse kredses kamp mod den stramme udlændingepolitik.

 

Den stramme udlændingepolitik

Den stramme udlændingepolitik drejer sig om at kæmpe for de traditioner for frihed, demokrati, ligestilling og kritisk tænkning, som bærer det danske samfund. Det er der massiv tilslutning til i befolkningen.

 

Men i den aktuelle debat forsøger nogle kræfter at miskreditere den stramme udlændingepolitik ved at koble den til ’racisme’.

 

Ved en demonstration for nylig stod disse ’antiracister’ og råbte mod Inger Støjberg på amerikansk maner: ”Lock her up!” (”Bur hende inde!”).

 

Der er tale om et lille ekstremistisk mindretal, som den danske befolkning ikke vil vide af.

 

Men i medierne gør Journalistisk Venstreparti et ihærdigt arbejde for at dreje hele debatten hen på racisme. Sådan som det også skete i søndags.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…