Iran og Saudi-Arabien eksporterer deres stridigheder og voldskultur til Danmark – hold jer væk!

Da politiet og PET fredag eftermiddag den 28. september 2018 isolerede Sjælland i flere timer ved at indstille alle færgeforbindelser og lukke alle broer, skyldes det jagten på et formentlig iransk dræberhold, der skulle likvidere den ene af tre eksiliraner.

 

De tre iranere var på det tidspunkt under PET-beskyttelse, fordi man netop havde en begrundet mistanke om, at de iranske myndigheder havde planer om at likvidere dem.

 

Nu er de anholdt for spionage efter den milde spionparagraf 108 stk. 1.

 

Det oplyste chefen for PET, Finn Borch Andersen, under et pressemøde i dag mandag eftermiddag.

 

Danmark som international kampplads

Sagen er på sin vis helt grotesk og viser med al ønskelig tydelighed, hvordan Danmark takket være tidligere års uhæmmede indvandring nu har gjort Danmark til en international kampplads.

 

De tre iranere, der er medlem af gruppen ASMLA, der er involveret i forsøg på at skabe en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran, blev i dag anholdt og sigtet for spionage til fordel for Saudi Arabien i perioden 2012 – 2018.

 

Desuden er de sigtet for at hylde et terrorangreb i det sydvestlige Iran.

 

Ligeledes er der nu rejst sigtelser mod en navngiven person fra den iranske efterretningstjeneste.

 

Han havde til opgave at likvidere en af de nu anholdte eksiliranere, og er nu ligeledes fængslet, men in absentia og efterlyst, da han ikke befinder sig i Danmark.

 

Den iranske efterretningsagent var ifølge Finn Borch Andersen styringsofficer for en dengang 39-årig norsk-iraner, der skulle at tage til Ringsted og gennemføre likvideringen af formanden for ASMLA.

 

Norsk-iraneren blev hurtigt identificeret anholdt i Göteborg og udleveret til Danmark, hvor han den 22. oktober 2018 blev varetægtsfængslet i dybeste hemmelighed ved Københavns Byret.

 

PET-chefen: Det kan og vil vi ikke acceptere

Under pressemødet kaldte PET-chef Finn Borch Andersen sagen for kompleks og oplyste, at også den hollandske efterretningstjeneste har foretaget anholdelser i sagen.

 

Eller, som PET-chefen meget rammende udtrykte det:

 

”For anden gang på halvandet år har vi set eksempler på, at fremmede lande sager deres stridigheder med her til lander og driver spionage. Det kan og vil vi ikke acceptere.

 

Som følge af sagen udenrigsminister Jeppe Kofod (S) indkaldt Det Udenrigspolitiske Nævn til et møde, der startede klokken 16:30.

 

”Spionagesag: Alvorlig og komplet uacceptabel sag. Jeg har på den baggrund hasteindkaldt Folketingets Udenrigspolitiske Nævn til et ekstraordinært møde,” skrev han på Twitter.

 

Holdt Danmark medansvarlig for terrorangreb i Iran

Efter et terrorangreb lørdag den 22. september 2018 mod en militærparade i den iranske by Ahvaz i det sydvestlige Iran holdt de iranske myndigheder blandt andre Danmark medansvarlig for angrebet.

 

Under angrebet blev mindst 29 soldater og civile dræbt og mere end 70 såret.

 

Straks efter angrebet blev den danske ambassadør sammen med sin hollandske og engelske kollega indkaldt til et møde i det iranske udenrigsministerium.

 

Efter iransk opfattelse huser de tre lande iranske oppositionsgrupper, skriver det iranske halvofficielle nyhedsbureau Irna dengang.

 

”Det er ikke acceptabelt, at disse grupper ikke bliver betragtet som terrororganisationer af EU, så længe de ikke begår terrorangreb i Europa,” lød det fra det iranske udenrigsministeriums talsmand, Bahram Qasemi.

 

Han opfordrer derfor Danmark, Holland og Storbritannien til at ”udlevere angrebets gerningsmænd og deres medskyldige.”

 

Det nægtede Danmark – og så sendte iranerne en dræberkommando

Det ønske nægtede daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) at efterkomme, og så var det, at iranerne tog sagen i egen hånd og udsendte den dræberkommando, der en uge efter attentatet i Iran var årsag til, at Sjælland i nogle timer blev afskåret fra omverdenen.

 

Der findes flere forskellige arabiske grupper, der vil have det sydlige Iran med byen Ahvaz, hvor terrorangrebet fandt sted, løsrevet som selvstændig stat fra det persiskdominerede Iran.

 

Flere af dem er samlet under paraplyorganisationen Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz (ASMLA).

 

Organisationens talsmand er en af de studerende ved Københavns Universitet, Yacoub al-Tostari, og han understreger over for TV 2, at det er en gruppe under ASMLA, der står bag terrorangrebet.

 

”Ahvaz National Resistance tager ansvar for angrebet. Vi er en koalition af forskellige større og små grupper, hvor jeg er talsperson for ASMLA. Det er ANR, der står bag. Grunden til at vi tager ansvar, er at Islamisk Stat til at starte med tog ansvaret, men det er forkert,” siger han til TV 2.

 

Og det var altså denne Yacoub al-Tostari, der var målet, og iranerne havde åbenbart længe inden terrorangrebet haft ham kikkerten, siden de straks efter angrebet indkaldte den danske ambassadør i Teheran.

 

Og sådan er Danmark nu takket være en ukontrollabel indvandring nu blevet en kampplads for internationale konflikter, som overhovedet intet har med Danmark at gøre, men som tværtimod koster det danske samfund ressourcer.

 

Som for eksempel lukning af færge- og broforbindelser.

 

Læs mere her:

https://denkorteavis.dk/2018/efter-terrorangreb-med-29-doede-og-over-70-saarede-iran-beskylder-danmark-for-at-holde-haanden-over-terrorister/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…