Pengene fosser ud af statskassen: Over en halv milliard i SU til udenlandske studerende – de skylder i forvejen 300 millioner

Det danske uddannelsessystem er dyrt.

 

Og det bliver ikke billigere af, at en EU-dom i 2013 tvinger Danmark til at give SU til studerende fra EU og lande som Norge og Schweiz.

 

I 2019 løb udgifterne op i 520 millioner SU-kroner til i alt 11.900 studerende, skriver Berlingske.

 

Det beløb er langt højere end de 442 millioner, et politisk flertal ved den seneste EU-reform blev enige om skulle være maksimum SU til udenlandske studerende, der ifølge EU-dommen har status som vandrende arbejdstagere.

 

Beløbet på lidt over en halv milliard er i realiteten større, da der i øjeblikket hænger 332 millioner kroner i såkaldt misligholdt gæld, som det er svært at inddrive fra tidligere udenlandske studerende, som rejst hjem efter at have fået en uddannelse i Danmark.

 

Danmark skal ikke andre landes uddannelsesbyrde

Den næsten hundrede millioner kroners overskridelse af maksimumbeløbet i SU-udgifter til udenlandske studerende har fået Venstres tidligere uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, op af stolen:

 

”Det er ikke i orden. Det er rigtig, rigtig mange penge. Det har aldrig nogensinde været meningen, at Danmark skulle løfte andre landes uddannelsesbyrde, sådan som tallene tyder på. Det er oplagt, at vi løser opgaver for andre lande. Det er jo ikke sådan, at de 11.900 alle bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse,” siger Ulla Tørnæs til Berlingske.

 

Hun opfordrer nu regeringen til at redegøre for, hvordan den vil forhindre SU-udgifterne i at vokse yderligere, i stedet for blot at sidde på hænderne uden at gøre noget, som hun udtrykker det.

 

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at rammen fra 2013 ikke overskrides yderligere? Hun er ikke kommet med et eneste bud,” lyder det fra Ulla Tørnæs.

 

Som minister har Ulla Tørnæs været med til at reducere antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

 

Senere skar hendes partifælle Tommy Ahlers som minister i antallet af engelsksprogede pladser på universiteterne. Nu frygter hun, at dette ”værnsinitiativ, som vi ved virker”, ikke vil blive brugt af regeringen. Ifølge forståelsespapiret vil den ”fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser.”

 

Erkender, at beløbet er for højt

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at de 520 millioner er et foreløbigt skøn og tilføjer, at hun inden længe vil fremlægge de præcise tal for 2019.

 

”Man vi er nødt til at diskutere alternativer, hvis det bliver ved med at ligge så højt. Når vi ryger ud over loftet i SU-forliget, skal vi tage det alvorlig,” siger hun til Berlingske og fortsætter med henvisning til forståelsespapiret:

 

”Vi fjerner naturligvis ikke noget som helst, før vi har en bedre løsning at sætte i stedet.”

 

Danmark har et af verdens bedste og mest favorable økonomiske støttesystem for studerende, og det har fået udlændinge til at strømme til landet, efter at EU-domstolen dømte Danmark til at betale SU til udenlandske studerende, er ifølge domstolen er at betragte som vandrende arbejdstagere.

 

Således er antallet af udenlandske studerende steget fra 5.100 i 2014 til de 11.900 i 2019. Tilbage i 2010 var der blot 300, skriver Berlingske Tidende.

 

Læs hele i historien i Berlingske Tidende her:

https://www.berlingske.dk/samfund/su-til-udlaendinge-runder-en-halv-milliard-det-har-aldrig-nogensinde

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…