Søndag morgen den syvende december 1941 tegnede til at blive en solrig dag, som kunne nydes på strandene på Oahu, hvor Pearl Harbor ligger. Først skulle man lige overstå morgenandagten, derpå var der landlov for besætningerne på de amerikanske krigsskibe der lå i havnen, alt tegnede til at blive ”A perfect day”, men den blev til alt andet, den blev til et mareridt for hele USA og ikke mindst for soldaterne på flådebasen.
Ved omkring otte tiden blev morgen freden pludselig brudt af støjen fra talrige motorer fra japanske jagerbombere og torpedofly, der nærmede sig flådebasen. Den kejserlige Japanske Flåde havde indledt det som Franklin Delano Roosevelt betegnede som ”A day that will live in infamy” Med et enkelt slag var USA blevet inddraget i anden verdenskrig. USA var i krig med Det Kejserlige Japanske Imperium.
Det er historien om en meget lang proces, for Japan. Den japanske kejserlige flåde var en top moderen krigsmaskine. Dens leder hed Isoroku Yamamoto en højt intelligent admiral. Yamamoto blev beordret til at planlægge et angreb på den amerikanske stillehavsflåde der havde hovedkvarter på Hawaii, nærmere betegnet Pearl Harbor.
Ordren kom fra alle højeste sted nemlig kejser Hirohito. Hirohito var blevet tudet ørene fulde af den japanske hærledelse om vigtigheden af at kontrollere Stillehavet. Det var vigtigt for de japanske styrker i Kinas forsyninger. Det var ikke en ordre der huede Yamamoto, han havde ved flere lejligheder besøgt USA blandt andet ved Washington flåde konferencen i 1922, der fastsatte størrelsen af de forskellige skibstyper i alverdens landes krigsflåder.
Han vidste hvor stort et potentiale USA besad, og advarede, at ved at angribe USA ville man vække en sovende tiger, det var ikke noget han meddelte kejseren, man kritiserede ikke den japanske kejser endsige sagde ham imod, den sidste der gjorde det blev halshugget, det skulle Yamamoto ikke nyde noget af.
Japanerne var fuldt ud klar over, at det ikke ville være muligt for Japan at besætte USA, alt hvad ville kunne opnå ville være at tvinge den amerikanske stillehavsflåde tilbage til San Diego, dets amerikanske hovedkvarter, på den måde ville det vestlige Stillehav være et slags mare nostrum for Japan, og bane vejen til Hollandsk Ostindien og dets olie. Japan havde så at sige ingen naturlige resurser. Efter Japans angreb på kina i 1937, drejede USA hanen om for olie eksport til Japan, ligeledes gik det for de store mængder skrotmetal og jernmalm som Japan købte i USA. Japan måtte sikre sig disse vigtige resurser, og de fandtes i Kina og Hollandsk Ostindien, dertil kom gummi som skulle hentes i Sydøst Asien blandt andet i Burma.
Yamamoto’s holdning til flød den japanske regering, det var knap så farligt. Kravet om angreb på Pearl Harbor blev fastholdt af kejseren og Yamamoto adlød. Det skal her nævnes at Yamamoto var en stor forkæmper for anvendelsen af hangarskibe, han så deres potentiale og forstod deres betydning i en moderne krig. Akilleshælen var Admiral Chuichi Nagumo der var af den gamle skole, en slagskibs admiral uden den store tillid til hangarskibe. Ikke desto mindre blev han udnævnt til chef for den flåde på hele seks hangarskibe der skulle foretage angrebet.
Planlægningen af angrebet blev som sagt lagt i hænderne på Yamamoto. Pearl Harbor var ikke et sted der var egnet til torpedo angreb, vanddybden var for lav for anvendelse af traditionelle torpedoer. Man eksperimenterede med forskellige måder at overkomme dette forhold og fandt også en måde at mutere de almindelige torpedoer så de kunne anvendes i Pearl Harbor.
Den 26 november 1941 afsejlede han fra Japan med kurs mod Hawaii. Radiotavshed blev befalet og opretholdt helt frem til ankomsten nær Hawaii. Den anden december blev radiotavsheden brudt fra den japanske flåde kommando. Ordren lød “Niitakayama Nobore” (Climb Mount Niitaka), det var kodeordet til angrebet på Pearl Harbor.
Der var planlagt tre angrebsbølger, men Nagumo mente at han havde opnået tilstrækkeligt ved de to første og afbrød angrebet på Pearl Harbor. Det var en beslutning som Yamamoto blev meget vred over med god grund. Flådebasen blev efterladt næsten uskadt, og det var en meget stor fadæse fra Nagumos side.
Skaderne på de amerikanske skibe var betydelig, USS Arizona blev sænket og ligger den dag i dag stadig på bunden af havnen, hun er nu et mindesmærke for angrebet og et must hvis man besøger Hawaii. Flere andre skibe blev sænket, med de vigtigste, de to helt nye hangarskibe USS Yorktown og USS Enterprise var væk, de kom til at danne kernen i de nye flåder som USA byggede under krigen.
2.335 amerikanske soldater omkom ved angrebet. Japans håb, at USA ville bede om fred skete ikke, tværtimod blev amerikanerne mere beslutsomme på at kæmpe.
Yamamoto forårsage, at Japan havde seks måneder til at sikre sig herredømmet over det vestlige Stillehav, hvis det ikke skete havde Japan tabt krigen. USA’s potentiale ville overgår Japans og det ville være skæbnesvangert for Japan. Yamamoto fik ret. I juni måned 1942 blev Nagumo sendt afsted mod Midway øerne, det var en strategisk nødvendighed at besidde disse, hvis Japan skulle kunne kontrollere Stillehavet. Endnu engang svigtede Nagumo. Slaget ved Midway medførte at Nagumo mistede fem hangarskibe ud af syv. Flåden mistede mange af dets erfarne piloter, der ikke kunne komme til at lande på hangarskibene, men måtte lande på havet i stedet.
Japan ønskede at stoppe krigen efter nederlaget ved Midway, i erkendelse af at have tabt krigen, men hverken kejser Hirohito eller præsident Roosevelt ønskede at stoppe krigen, den måtte løbe linen ud.
Nagumo var en katastrofe for den Japanske flåde. Angrebet i det Indiske Ocean mellem den første og niende april 1941 var også et nederlag for Nagumo, nok lykkedes det at sænke to krydsere og et hangarskib, men Admiral Sommerville, chefen for de engelske flådestyrker ved Ceylon, undgik udslettelse. Nagumo begik selvmord den 6. juli 1944.
Yamamoto blev myrdet af præsident Roosevelt, ikke personligt, men gennem en ordre om at nedskyde det fly han var ombord på. Det skete 18. april 1943. det er blevet diskuteret hvorvidt Yamamoto begik indirekte selvmord. Han offentliggjorde sin flyveplan via en gammel krypteringskode, som amerikanerne havde knækket længe før. Han kunne have brugt en næsten ny kode som endnu ikke var knækket af amerikanerne, hvorfor gjorde han ikke det?
Kejser Hirohito forblev på tronen frem til sin død syvende januar 1989. han blev skånet til trods for at det var kejseren personligt der ville krigen.
Overfaldet på Pearl Harbor har givet anledning til mange myter og konspirationsteorier gennem årene. Vidste Roosevelt besked med overfaldet og undlod han at oplyse Hawaii om angrebet, årsagen skulle være at få USA med i krigen, indtil da havde det været umuligt for han af få kongressen med på ideen, ej heller det amerikanske folk var varm på en amerikansk involvering i en, på den tid udelukkende europæisk krig, dertil kom Monroe doktrinen der ‘forbød’ USA at blande sig i europæiske forhold mod at de gamle kolonimagter ikke blande sig i amerikanske forhold.
Endelig var der også hensynet til den amerikanske industri og økonomi, der havde ligget brak siden børskrakket i 1929, en krigsdeltagelse ville kunne sætte gang i hjulene, noget som ”The New Deal” ikke havde formået. Den amerikanske befolkning kunne stadig huske hvordan England havde behandlet USA efter den første verdenskrig, noget i retning af, ”Don’t call us, we’ll call you, if we need you” eller frit oversat, Tak fordi I kom, det var morderligt pænt af jer, men nu må I godt skride hjem igen.
Japanerne havde de samme følelser overfor USA og England, Japan havde været på samme side som England og USA i første verdenskrig og havde håbet på en anerkendelse herfor, på samme måde som amerikanerne havde håbet, men de blev stadig betragtet som små gule skævøjede undermålere, ”nips” slang for Japans officielle navn Nipon. Eller ”japs”. Under anden verdenskrig blev så godt som alle japanere i USA interneret i lejre. På et tidspunkt blev der oprettet kompagnier af japanere i den amerikanske hær, men de blev indsat i Europa, man var bange for forrædere.
USA kom sejrrigt ud af anden verdenskrig som en supermagt.
Klder: ”At Dawn We Slept, the Untold Story of Pearl Harbor”, Gordon W. Prange
”Japans war, the Great Pacific War” Edwin P. Hoyt.
”Japans Imperial Conspiracy” David Bergamini
