Palæstinenserne siger nej til Trumps fredsudspil og forpasser igen, igen en løsning

Arkiv / You Tube

Historien om de palæstinensisk arabere og de arabiske stater er beretningen om de retfærdighedshungrende ofre, der med foragt har afvist alle tilbud, for de levede ikke op til deres ideale og retfærdige krav om, at palæstinenserne havde et retskrav på tilbagevenden, og jøderne skulle smides i havet.

 

Når så de, pga deres afvisning af ethvert tilbud, endnu en gang havde forpasset chancen, så sad de tilbage i deres flygtningelejre og var værre stillet end før. Man kunne have forventet, at de efterhånden havde indset nødvendigheden af at ændre strategi, men det er aldrig sket. De er blevet fastholdt på dødsruten af deres egene katastrofale ledere, de arabiske stater, der har misbrugt dem, og internationale organisationer som FN, EU og ICC, der har fortsat med at finansiere dem som flygtninge. Alle har de sammen med den retfærdighedshungrende Venstrefløj  tudet dem ørerne fulde med deres ret til Israels territorium.

 

Den tidligere israelske udenrigsminister Abba Eban opsummerede elegant den palæstinensiske dødedans med ordene: Palæstinenserne har aldrig forpasset en lejlighed til at forpasse en lejlighed.

 

Forpasninger

  • Palæstinenserne kunne qua FNs delingsplan have fået halvdelen af Israel i 1947, men det var en uretfærdighed, så de sagde nej.
  • Palæstinenserne kunne efter 1967 krigen have fået en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza, men det var en uretfærdighed, så de sagde nej.
  • Palæstinenserne deltog på skrømt i Oslo-forhandlingerne i 1990erne. De palæstinensiske ledere double-talkede. Udadtil talte de om freden, indadtil førte de borgerkrig mod hinanden, mens de samtidig fortsatte deres terroraktioner mod Israel.
  • Palæstinenserne afviste år 2000 den israelske premierminister Ehud Baraks forsøg på at bryde dødvandet, da han tilbød PLOs formand Arafat alt, hvad han krævede på Vestbredden. Men Arafat hverken ville, kunne eller turde tage imod tilbuddet til Clintons frustration.
  • 2005 afleverede den israelske premierminister Ariel Sharon Gaza til palæstinenserne. Nu havde de deres egen stat. Men palæstinenserne ville ikke freden. Gaza blev i årerne der kom base for idelige angreb på Israel.
  • Og endelig afviste palæstinensernes leder Mahmoud Abbas i 2008 et fredsudspil fra premierminister Ehud Olmert, der stort set var identisk med det, som Arafat havde afvist i 2000.

 

Skriften på væggen er ikke til at tage fejl af. Palæstinenserne vil have det hele. Alt andet er en uretfærdighed. At Israel er regionens stærkeste magt, der er kommet for at blive, generer ikke de faktaresistente palæstinensere og deres ledere. De kunne tidligere glæde sig over, at denne dødssyge strategi, der fastholdt flygtningelejrenes ca 5 millioner palæstinensere i en totalt udsigtsløs tilværelse, mens de ventede på, at Israel som ved et trylleslag skulle forsvinde, blev bakket op af de arabiske stater, FN, ICC og EU, men nu er de arabiske stater sammen med lande som USA, Schweiz og Holland ved at have fået nok og støtten til palæstinenserne krakkelerer.

 

Trumps deal of the century

Trump har ultimo januar 2020 fremlagt sin fredsplan. Og guderne skal vide, at den ikke yder palæstinenserne megen retfærdighed. Men det er sandsynligvis det bedste de nogensinde vil kunne få, efter at de har kastet vrag på alt, hvad der har været af tilbud siden 1947. Man skulle være et skarn, hvis man misundte palæstinenserne deres skæbne, men når det er sagt, må man også sige, at de ligger som de har redt.

 

Hvis de nu også med hjælp fra det uansvarlige FN og EU afviser også dette tilbud, og det er der meget, der tyder på, at de gør, så er katastrofen fuldstændig, for så får de aldrig nogen stat, uanset hvor ussel den så end måtte synes.

 

Det er op til FN, EU og vores venstreorienterede politikere, om de ønsker at sole sig i deres egen selvfede retfærdighed, eller om de vil tage skeen i den anden hånd og få de dybt uansvarlige palæstinensiske politiske ledere til at indse, at de må sadle om, og støtte Trumps udspil, for ellers får de ingenting.

 

Svend Lindhardt

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…