Påsatte brande er migranternes nye våben til at skaffe sig adgang til EU

Når man invaderer et kontinent i hundredtusindvis i forventning om, at der, som menneskesmuglerne har lovet, står villa og bil parat, må virkeligheden komme som et chok.

 

Og når myndighederne er ude af stand til at indfri menneskesmuglernes løfter, må asylcentret selvfølgelig brændes ned. Og endnu et og endnu et, mens der bliver kastet sten på brandfolkene, når de forsøger at slukke brandene. Det gælder om at gøre sig helt umulig, så myndighederne giver op og slipper migranterne løs på resten af EU.

 

Men her har de tilsyneladende gjort regning uden vært. Grækenlands kontante udmelding var, at ildspåsættelserne ikke skulle belønnes. I stedet er en ny lejr under opbygning.

 

Pyromani var ellers beregnet til at være den nye adgang til samtlige vesteuropæiske EU-lande.

 

Hvem kan dog have noget imod at få disse aggressive folk til deres lande? Hvis vi lige ser bort fra godhedstosserne med deres ”Refugees welcome” skilte. Ikke blot migranterne selv, men også venstrefløjspartier rundt omkring i Europas storbyer demonstrerer for at få yderligere mange tusinde hertil. Og herefter kommer uden stop millioner af migranter fra Afrika og Mellemsøsten.

 

Den store migrantbyrde

For flere år siden lovede politikerne i mange vesteuropæiske EU-lande at sende embedsfolk til at hjælpe med asylansøgningerne. De, der virkelig havde brug for beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen skulle hurtigt kunne få afgjort deres sag, mens de, der blev afvist, i lejren skulle afvente returnering til hjemlandet, frivilligt eller ved tvang.

 

Hvad blev der af det løfte? Hvor meget hjælp til hurtig ekspedition af ansøgningerne har Grækenland og i øvrigt også Italien fået?

 

Al ære til Grækenlands myndigheder, at de ikke blot slap migranterne løs og lod dem komme til fastlandet. Derfra ville de kunne have fortsat op gennem Europa og vælge det land, der så mest attraktivt ud på deres shoppingliste. Måske det land med flest familiemedlemmer; måske hvor man kan få den højeste offentlige ydelse til forsørgelse.

 

Frau Merkels gæster

Så er vi tilbage til de næsten de samme tilstande som i 2015.

 

Det ser ikke ud til, at Frau Merkel siden har erkendt sin katastrofale mangel på politisk tæft. At tyskerne er dødtrætte af hende og hendes asylcirkus, burde ikke komme som en overraskelse for hende. De øvrige befolkninger i EU er lige så dødtrætte af hende, og de værger sig mod hendes planer om fordeling.

 

Sammen med sin gode ven Emanuel Macron har hun tilbudt at aftage 400 uledsagede børn. Og ifølge ”planen” er der skam uledsagede børn nok til alle EU-lande. Andre medier har oplyst, at det er børnefamilier, hun vil aftage, så antallet bliver på næsten 1.100 migranter.

 

Hollands og Norges regeringer – ivrige efter at være Merkel tilpas – har foreløbig meldt sig på banen.

 

De få aftagne børn forslår naturligvis som en skrædder i helvede, men så har disse lande i det mindste demonstreret, at de fortsat gerne vil være med i det gode selskab.

 

Danmark afviser at aftage migranterne – endnu. Regeringens støttepartier presser dog hårdt på.

 

De fleste af os er blevet kloge af skade. Mon vi ikke alle husker, da Inger Støjberg stod fast på, at Danmark ikke ville aftage nogen af Merkels gæster, hvorefter  statsministeren korreksede hende og under et besøg hos Merkel lovede at aftage 1.000? Det stoppede dog ikke ved de 1.000, og inden vi havde set os om, var det blevet til ca. 27.000 migranter, da alle familiemedlemmer var talt op.

 

Hvor vover Merkel endnu engang at bede EU-landene om at råde bod på egne fejltagelser og at få hjælp til at huse og forsørge hendes egne gæster? Hvilken eminent frækhed. Som ophavsmand til invasionen på det europæiske kontinent, burde hun selv klare ærterne. Det var dét, der skulle være hendes ”plan”.

 

De uledsagede børn

Ingen kan som venstrefløjspartierne (i både ind- og udland) smage på ordet BØRN med større patos. Og får det ikke igangsat hele følelsesregistret hos befolkningen, vises små nuttede børn med store øjne i close-up på TV-skærmen. Det er disse fotos, der skal få vores hjerter til at bløde af medfølelse med de små forsvarsløse børn og forstå, at alle lande må tage imod ”de uledsagede” børn.

 

Vi kan da ikke lade alle disse uledsagede nuttede babyer i stikken. Det gør vi så heller ikke. Det er ren manipulation.

 

Det er ikke babyer, ansvarsløse forældre i hjemlandet har sendt ud som ankerbørn. De ”uledsagede” er alle, der med lidt held – uanset at teenagealderen for længst er overstået – kan gå under betegnelsen ”mindreårig”.

 

De lande, det lykkes Merkel og Macron at få påtvunget de uledsagede børn, vil med det samme få stillet krav om familiesammenføring med forældre og søskende (+ det løse). Og så vil den lille sjat, de hver har aftaget, være vokset til flere tusinde personer.

 

Hvad nu hvis?

Hvis nu vi åbnede ladeporten igen, hvad venter der så os og vores efterkommere de næste årtier?

 

Vi indhenter formentlig i løbet af meget få år Sverige, hvis undergang må være nært forestående. Når selv den svenske statsminister Löfven er begyndt at få øjnene gradvis op for virkeligheden, så er Sverige så langt ude, at der næppe er nogen vej tilbage.

 

Vi vil få endnu mere uhyggelig brutal kriminalitet. Og selv om vi tror, det umuligt kan blive mere perverteret end nu, har vi med garanti ikke set det værste.

 

Om der er nogle af migranterne, der vil klare sig fint og tage Danmark til sig? Ja, det er der uden tvivl. Men erfaringen har vist, at antallet er for få og ikke risikoen værd.

 

Jamen, så sender vi dem da bare hjem igen. Gør vi ikke?

 

De glade givere

I Danmark har alle, der siden 2016 har fået asyl, selv skullet betale for familiemedlemmernes rejse til Danmark.

 

Ankerbørnene har ingen penge, men de har forældre og ofte store søskendeflokke, der i et allerede sikkert land venter på flybilletter fra EU. Det er slet ikke noget problem. De såkaldte venligboere træder til.

 

Ud med raslebøssen og vupti er de uledsagede ikke mere uledsaget. Venligboerne havde i august 2018 samlet ind til flybilletterne til de uledsagedes 138 familiemedlemmer. Mon ikke indsamlingen er fortsat?

 

Generøsiteten stopper dog her. Venligboerne samler nemlig ikke yderligere ind til alle disse menneskers fortsatte tilværelse i Danmark.

 

Derfor har landets skatteydere fået X-antal familier mere i deres brød.

 

Når ens landsmænd skal betale regningen, ikke kun økonomisk, men også socialt og kulturelt, er det nemt at være barmhjertig mod alle lykkeriddere i hele verden.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…