På Bletchley Park brød man tyskernes koder og banede vejen for de allieredes sejr over nazismen

Foto: Bletchley Park

 

 

 

Ikke mange her i Danmark kender ret meget til et afsides liggende herresæde kaldet Bletchley Park. Men det var her man knækkede den tyske militære kodemaskine kaldet ENIGMA.

 

Enigma var en genial kodemaskine der gennem et meget kompliceret system kode meddelelser. Hoved fidusen ved maskinen var, at den så at sige aldrig gentog sig selv. Trykkede man på bogstavet ‘A’ kunne der komme et ‘Q’ ud af maskinen, gentog man ‘A’et kom der et nyt bogstav frem og så fremdeles.

 

Det lykkedes Alan Turing og hans kolleger at fremstille en slags computer der kunne afsløre dagens kode, den skiftede nemlig hverdag. Maskinen der kunne aflure dagens kode blev kalde Bombe, efter krigen blev denne maskine destrueret, den man i dag kan se på Bletchley Park er en kopi fremstillet langt senere.

 

Det var ikke kun englænderne der knækkede koden, allerede før krigen havde polakker været i gang med at knække koden, deres viden blev grundlaget for det arbejde der blev udført på Bletchley Park.

 

Problemet der opstod efter at man havde knækket koden, var at man ikke kunne bruge de oplysninger man fik adgang til, thi så ville tyskerne opdage at deres meddelelser blev læst af fjenden, så man besluttede at tilbageholde oplysningerne, specielt de som angik konvojerne over Atlanten, kun i meget specielle situationer, vigtige transporter etc., blev oplysninger fra Bletchley Park videregivet til de relevante myndigheder.

 

Til dags dato er der stadig meddelelser der ikke er tilgængelige for offentligheden. Enigma maskinen er til dato den bedste analoge kodemaskine sammen med LORENTZ maskinen.

 

En af de meddelelser der aldrig er blevet offentliggjort er den absolut sidste meddelelse udsendt den syvende maj 1945, fra en sender i Cuxhaven, senderen blev kaldt det Brune Netværk. Meddelelsen blev underskrevet af en løjtnant der kaldte sig ‘Kunkel’ den blev sendt kl. 07.35.

 

Meddelelsen lød, oversat fra engelsk:

 

”Britiske tropper er rykket ind i Cuxhaven kl. 14.00, 06 maj —- fra nu af ophører al radiotrafik. Lt Kunkel”

Neden under var tilføjet:

”Lukker for altid, — alt det bedste – farvel.”

 

I den originale tyske tekst er der brugt ordet ‘Auf Wiedersehen’ ‘på gensyn’, den engelske oversættelse bruger ordet ‘Goodbye’.

 

Nederst nede er Bletchley Park’s lakoniske kommentar; ”Sidste udgave af den brune historie.”

 

Den fjerde maj kom en meddelelse udsendt fra en soldat på den danske vestkyst, den var mindre patetisk mere jordnær, soldaten spurgte om der var nogen ved radio kontrollen der havde cigaretter, inden han ønskede alle held og lykke? Svaret var: ”Ingen gigaretter her.”

 

Dette var også en slags ende på seks års krig i Europa.

 

Bletchley Park er i dag museum for de mange der udførte en af krigens største arbejder i total afsondrethed og hemmelighed. Mange af de meddelelser som disse mange kvinder og mænd afkodede nåede ofte til de allierede før de kom frem til deres rette modtager, så hurtigt og effektivt arbejdede man der, på lang sigt reddede de mange allierede soldaters liv.

 

Kilde:

https://edition.cnn.com/2020/05/08/europe/nazi-message-ve-day-intl-scli-gbr/index.html

 

https://bletchleypark.org.uk/our-story

 

Se også:

“The Lost World of Bletchley Park”, Sinclair McKay, udgivet af netop Bletchley Park, og Aurum Press, 2013

“The Hut Six Story”, Gordon Welchman, M&M Baldwin, 2001.

“The Secret Life of Bletchley Park”, Sinclair McKay, Aurum Press, 2011.

“Bletchley Park, the Secret Archives”, Sinclair McKay, Aurum Press, 2016.

“The Secret of Station X”, Michael Smith, Biteback Pub. 2011.

“The Bletchley Girls”, Tessa Dunlop, Hodder Paperbacks, 2015.

“X,Y, and Z, The Real story”, Dermot Türingen, The History Press, 2018.

“Bletchley Park and D-Day”, David Kenyon, Yale University Press, 2019.

“Lorentz, Breaking Hitlers Top Secret Code at Bletchley Park”, The History Press, 2018.

“The Secret Listeners” Sinclair McKay, Aurum Press, 2013.

“The Enigma, the book that inspired the film The imitation game, Alan Turing, Vintage; Media tie-in edition, 2014.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…