Men det er slut nu.
Hvis en film skal gøre sig håb om at få en Oscar, så skal den opfylde en række politiske retningslinjer, der intet har med fri kunst og kultur at gøre.
Fra 2024 skal film leve op til visse standarder om diversitet, før de kan være med i kampen om at vinde prisen for bedste film ved den årlige oscaruddeling.
Det oplyser selskabet bag – Academy of Motion Picture Arts and Sciences – i en pressemeddelelse. Det skriver blandt andre ritzau og Berlingske torsdag.
Mindst en af filmens fremtrædende roller skal spilles af en skuespiller af ikke-hvid etnicitet.
Selv om det overhovedet ikke passer ind i filmens handling, så skal producenten give en rolle til en mellemøstlig, afrikansk, asiatisk skuespiller.
“Alternativt skal filmen have et plot, der roterer om for eksempel lesbiske eller udviklingshæmmedes vilkår.
Eller minimum en tredjedel af skuespillerne skal være kvinder, homo- eller transseksuelle eller handicappede”, skriver Berlingske.
Det kan sammenfattes i fire krav, og en film konkret skal leve op til to af fire kriterier, for at de kan kæmpe med om hovedprisen ved det prestigefyldte show, skriver ritzau.
1.
Blandt andet kan hovedrollen eller en stor birolle være besat af en skuespiller med en etnisk baggrund, der er underrepræsenteret i branchen.
2.
Alternativt skal mindst 30 procent af de mindre roller besættes af personer fra mindst to minoritetsgrupper.
3.
Temaet i filmen kan også være centreret om en af disse grupper.
4.
Det kan være kvinder, personer med et handicap, fra forskellige etniske grupper eller fra lgbtq-miljøet.
”Vi tror, at de her standarder for inklusion vil være en katalysator for langvarige, essentielle ændringer i vores industri,” siger formanden for Oscar-akademiet, David Rubin, og direktør Dawn Hudson i en kommentar.
De nye krav er blevet mødt med en storflod af kritik og hovedrysten.
Og tanken falder uvægerligt på totalitære regimers krav til kunst og kultur. Hvem sagde kulturrevolutionen i Maos Kina…