Nu brænder jorden under fødderne på regeringen – det kan ende med dommerundersøgelse

Mette Frederiksen har stor opbakning i befolkningen til sin stramme corona-politik. Det har Den Korte Avis omtalt onsdag.

 

Men samtidig blev der onsdag holdt to samråd i Folketingets Retsudvalg med justitsminister Nick Hækkerup, der satte alvorlige spørgsmålstegn ved centrale dele af forløbet omkring aflivning af mink.

 

Da Mette Frederiksen og andre ministre på pressemødet den 4. november fortalte minkavlerne, at de skulle aflive alle minkene, stod det hen i det uvisse, hvilket lovgrundlag man byggede dette krav på. Og der skulle gå 12 dage, inden regeringen fik en aftale med et flertal i Folketinget om et lovgrundlag.

 

Samrådene onsdag i Folketingets Retsudvalg gjorde det så yderligere klart, at ikke kun det juridiske grundlag, men også hele ansvaret for forløbet med at gennemføre aflivningen var særdeles uigennemsigtigt.

 

Ordre uden lovhjemmel

Samrådene handlede om henholdsvis Rigspolitiets og justitsministerens rolle i sagen.

 

Især én problemstilling gav anledning til stor debat og kritik mod regeringen i Retsudvalget:

 

Rigspolitiet fik til opgave at kontakte minkavlerne for at få dem til at aflive deres mink – også uden for de officielle smittezoner. Alle mink skulle væk.

 

Men da politiet gik i gang med denne opgave, manglede der den nødvendige lovhjemmel til at gøre det.

 

Truende tone over for minkavlerne

Samtidig forsøgte nogle politifolk at sætte genstridige minkavlere under pres ved at true med, at politiet ville sørge for aflivningen, hvis minkavlerne ikke selv gjorde det.

 

Og ikke nok med det: Minkavlere fik også at vide, at de ville miste den bonus, som de var stillet i udsigt i forbindelse med aflivningen, hvis de nægtede at deltage.

 

Disse truende beskeder til minkavlerne var skrevet ned på nogle ”action cards”, som de betjente, der ringede minkavlerne op, skulle bruge. Altså en slags huskeseddel, der groft sagt skulle få minkavlerne til at makke ret.

 

Dette kan betragtes som magtmisbrug over for mennesker, der af gode grunde måtte tro, at der var tale om et budskab fra højeste sted.

 

Kritiske spørgsmål haglede ned over minister

Nu står det hen i tåger, hvem der har ansvaret for dette magtmisbrug. Under onsdagens møde i Retsudvalget haglede de kritiske spørgsmål ned over justitsminister Nick Hækkerup, der så mere og mere træt ud, efterhånden som mødet skred frem.

 

Disse kritiske spørgsmål kom vel at mærke ikke kun fra de borgerlige politikere. Også Kristian Heegaard fra De Radikale og Rosa Lund fra Enhedslisten gik ganske kraftigt til ministeren.

 

Dette efterlader indtrykket af, at noget kan være alvorligt galt i det forløb, der førte frem til aflivningen af minkene.

 

Dermed understreges behovet for, at der nu kommer en uvildig undersøgelse af hele forløbet. Det skal vel at mærke være en undersøgelse, der virkelig kan få vendt hver en sten.

 

Behov for en dommerundersøgelse

Derfor bør man bruge den tungeste af de tre undersøgelsesformer, der har været foreslået fra forskellige dele af Folketinget.

 

Regeringens røde allierede har foreslået en advokatundersøgelse. De Radikale har foreslået en parlamentarisk undersøgelse, hvilket er noget nyt i dansk sammenhæng. Og de blå partier vil have en kommissionsundersøgelse med en dommer for bordenden og adgang til at afhøre vidner.

 

Stadig mere peger på, at det bør ende med en kommisionsundersøgelse med involvering af en dommer.

 

Den manglende lovhjemmel

Dagen efter Mette Frederiksens pressemøde om aflivning af minkene, ringede Justitsministeriet til Rigspolitiet og fortalte, at der ikke var en lovhjemmel for aflivningen, men at den ville komme hurtigt.

 

Alligevel fortsat Rigspolitiet sin indsats for at få minkene aflivet. Hvorfor? Hvorfor ventede de ikke på, at der kom en lovhjemmel?

 

På mødet i Retsudvalget var medlemmerne meget optaget af spørgsmålet: Hvilken besked fik Rigspolitiet, da det blev sat til at sørge for, at minkene blev aflivet? Hvad svarede man politiet, hvis der blev spurgt til lovhjemlen for at kræve minkene aflivet?

 

Det fremgik af justitsministerens modstræbende kommentar, at standardforklaringen lød: ”Der foreligger ikke nogen lovhjemmel. Men den vil komme.”

 

Så politiet havde altså ikke nogen lovhjemmel for at kræve minkene aflivet. Alligevel gik man i gang med opgaven. Hvorfor sagde man ikke bare nej med den begrundelse, at man blev bedt om at gøre noget, der ikke havde lovdækning?

 

Det blev der spurgt ind til fra Retsudvalgets medlemmer. Men de fik kun vævende svar fra Nick Hækkerup.

 

Samtidig bestræbte Hækkerup sig på at give indtryk af, at denne procedure, hvor der manglede lovhjemmel, var Fødevareministeriets ansvar.

 

Stram coronapolitik nødvendig, men lovgrundlaget skal være i orden

Men de undvigende forklaringer fra justitsministeren blev mødt med betydelig skepsis fra Retsudvalgets medlemmer. Og det kan man godt forstå.

 

Justitsministerens forklaringer efterlod tilsyneladende en mistanke hos nogle af udvalgets medlemmer om, at Justitsministeriet reelt var involveret i, at man fik aflivet minkene uden det nødvendige lovgrundlag. En alvorlig sag. Hvis ikke Justitsministeriet føler sig forpligtet til at overholde loven – hvem så?

 

Dette er en belastende sag for regeringen. Og den bør undersøges til bunds.

 

Regeringens stramme linje i forhold til corona skal fastholdes – ja, den skal faktisk strammes yderligere i lyset af den alarmerende stigning i smitten.

 

Men i en retsstat må der ikke være tvivl om, at myndighederne holder sig på lovens faste grund hele vejen igennem.

 

Forløbet omkring aflivningen af minkene rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan det kunne gå til, at myndigheder undervejs traf beslutninger, der ikke havde lovgrundlaget i orden.

 

Det spørgsmål bør nu afklares gennem en kommissionsundersøgelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…