Sundhedsstyrelsens chef lagde luft til Mette Frederiksens grænselukning – men han fejlbedømte helt udviklingen

Søren Brostrøm og Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen besluttede fredag at lukke Danmarks grænser for at begrænse corona-smitten. Dermed satte hun sig igennem i forhold til Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm.

 

Brostrøm har ladet forstå, at han ikke støtter denne beslutning. På en pressebriefing lørdag gjorde han det endda offentligt.

 

Han understregede, at lukningen ikke blev gennemført på Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det var en politisk beslutning sagde han. Dermed lagde embedsmanden Brostrøm på en højst usædvanlig måde offentligt luft til statsministeren.

 

Brostrøm fremførte, at der ikke var videnskabeligt belæg for, at grænselukning bremser coronasmitte. Men er der belæg for, at grænselukningen ikke bremser?

 

Brostrøm henviste også til studier fra verdenssundhedsorganisationen WHO som en del af grundlaget for sin påstand. Men det forblev uklart, hvad disse studier egentlig viser.

 

Det står derimod klart, at corona smitter gennem social kontakt. Det står også klart, at en lukning af grænsen formindsker den sociale kontakt mellem Danmark og omverdenen. Sund fornuft vil tilsige, at man dermed reducerer smitterisikoen.

 

Justitsminister Nick Hækkerup har da også anfægtet Brostrøms påstand. Han påpeger, at det, WHO har skrevet, tværtimod kan underbygge en grænselukning. WHO skriver netop, at begrænsning i folks bevægelsesfrihed “under bestemte omstændigheder” kan vise sig at være nyttige. (Se sidste sætning i sjette afsnit af dokumentet)

 

Man kan i høj grad frygte, at modstanden mod grænselukning har bidraget til forværre situationen i Danmark.

 

I dag må man sige, at Danmark reagerede for sent og for svagt på corona-smitten. Man forstod tilsyneladende ikke til fulde situationens alvor. Så sent som den 22. januar udsendte styrelsen en pressemeddelelse, hvor der stod:

 

“Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark, men følger situationen nøje.” (Vi fremhæver)

 

Danmarks grænser fortsatte med at være åbne. Indtil lørdag den 14. 3.

 

I dag søndag lukker det ene europæiske land efter det andet helt eller delvist sine grænser. (se tophistorien)

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…