Merkel havde skjult EU-dagsorden, og Mette F. fulgte for ukritisk med – her er, hvad hun skulle have gjort

Med den ny aftale på EU-topmødet accepterer Danmark at afgive flere penge og mere magt til EU.

 

Helt konkret skal vi betale omkring 4,5 milliarder kroner ekstra om året til EU over de næste syv år. En del af disse penge er indbetalinger til det almindelige EU-budget. En del er bidrag til den såkaldte genopretningsfond, der specielt skal støtte de corona-ramte sydeuropæiske lande.

 

Det drejer sig især om Italien, men også om Spanien, Portugal og Grækenland.

 

EU skal skaffe midlerne til genopretningsfonden ved at optage lån på medlemslandenes vegne. Også det vil give EU en større økonomisk rolle i forhold til nationalstaterne.

 

Danmark har ingen interesse i, at Sydeuropas problemer fører til mere centralisme i EU. Den danske regering må kræve, at de sydeuropæiske lande først og fremmest løser deres problemer gennem reform af deres egne økonomier.

 

”De sparsommelige” – herunder Danmark

På topmødet var Danmark en del af en gruppe lande, der fik lagt begrænsninger på EU-pengene til de sydeuropæiske lande. Man talte om ”sparebanden” og ”de sparsommelige fire”. Det refererede til Danmark, Holland, Østrig og Sverige. I løbet af topmødet kom Finland til.

 

De ”sparsommelige” opnåede især ét væsentligt resultat på topmødet: En større del af pengene til de sydeuropæiske lande skal gives som lån i stedet for som direkte tilskud.

 

Oprindelig blev det foreslået, at to tredjedele af pengene skulle gives som tilskud. Men det er endt med, at tilskuddene begrænses til lidt over halvdelen, mens resten er lån.

 

Dermed skal de sydeuropæiske lande leve op til, at de skal kunne tilbagebetale lån. De får ikke bare pengene foræret.

 

Samtidig fik den hollandske regeringsleder Mark Rutte tilsyneladende igennem under forhandlingerne, at Holland og andre kan få udskudt udbetalinger fra genopretningsfonden, hvis de mener, at de sydeuropæiske lande ikke overholder deres forpligtelser til reformer.

 

Det kunne være et skridt i den rigtige retning. Men nu får vi se, hvad det bliver til i praksis.

 

Merkel tager med fløjlshandsker på Italien – hvorfor?

Men det resultat, som Danmark og de andre opnåede på topmødet, er langt fra tilstrækkeligt. Der skal meget mere styr på, hvor mange penge der sendes til Sydeuropa, og hvad de bliver brugt til.  Det gælder frem for alt Italien, der er det største og vigtigste af disse lande.

 

Man kan i høj grad undre sig over, at EU’s uformelle leder Angela Merkel på topmødet slet ikke gjorde noget for at stille krav til italienernes håndtering af deres økonomi.

 

Det var en anderledes kontant kurs, som Merkel praktiserede over for Grækenland, da dette var i store vanskeligheder under finanskrisen. Landet stod på kanten af en statsbankerot, men Merkel insisterede på kun at yde lån på skrappe betingelser.

 

Nu bliver Italien taget meget mere med fløjlshandsker af samme Merkel. Hvorfor? Det har måske at gøre med andet og mere end corona.

 

Italienerne arbejder langt mindre end danskerne

Der er ingen tvivl om, at Italien har været meget hårdt ramt af corona. Der er heller ingen tvivl om, at Italien har alvorlige økonomiske problemer.

 

Men landets økonomiske problemer skyldes så langt fra kun corona. Tværtimod har Italiens økonomi i mange år befundet sig i en ringe forfatning. Med lav eller ingen vækst og elendige statsfinanser.

 

Skiftende italienske regeringer har ført en aldeles uansvarlig politik. Man har slet ikke gjort nok for at rette skuden op.

 

Kendsgerningen er for eksempel, at italienerne arbejder langt mindre end danskerne. Det blev for nylig dokumenteret af EU’s statistiske kontor, Eurostat (omtalt i Den Korte Avis – se link i bunden).

 

Italienske mænd arbejder i gennemsnit 36,4 år i løbet af livet. Det er en bundplacering i EU. Tallet for danske mænd er 41,7 arbejdsår gennem livet.

 

Italienske kvinder slår også EU-bundrekord, når det gælder arbejdsår: 27,3 år gennem livet.

 

Italienske mænd og kvinder lever i gennemsnit længere end danske mænd og kvinder. Men de ligger i bunden, når det gælder, hvor stor en del af deres voksne liv, der går med at arbejde.

 

Italiens økonomiske problemer opstod længe før corona

Italienerne kan selv gøre særdeles meget for at forbedre deres situation på lidt længere sigt. Først og fremmest to ting:

 

De skal arbejde mere – og på den måde skabe større velstand i samfundet. Og de skal have langt bedre styr på deres offentlige finanser. Statsgælden skal ned. Et bidrag til dette vil være at nedbringe det omfangsrige sorte arbejde.

 

Så jo: Corona har ramt Italien hårdt. Men Italiens økonomiske problemer blev grundlagt længe før corona. Rent økonomisk er der ikke basis for at anbringe landet i den offerrolle, som nogle medier i Danmark ynder at give indtryk af.

 

Merkel frygter Salvini

Alligevel hører man ikke den Merkel, der var så kontant i forhold til Grækenland, komme med lige så klare meldinger i forhold til Italien. Det handler formentlig mere om politik end om økonomi:

 

Merkel frygter, hvad der kan ske, hvis hun stiller skrappe krav til Italiens økonomiske ansvarlighed. Det kunne give lederen af partiet Lega, Matteo Salvini, fornyet politisk vind i sejlene.

 

Salvini har i de senere år vist store evner til at mobilisere de italienske vælgere. Merkel vil gøre, hvad hun kan, for at undgå en ny styrkelse af de indvandringskritiske holdninger, som han står for – også i andre lande.

 

Det kan meget vel være grunden til, at hun i den grad tager med fløjlshandsker på den italienske regering, der mildt sagt ikke har præsteret imponerende økonomiske resultater.

 

Tavs Mette Frederiksen

Merkel skåner Italien. Hun nedtoner kravene til landet – på topmødet undgik hun helt at sige barske sandheder om det store problembarn i europæisk økonomi og politik.

 

De andre EU-ledere rettede ind efter Merkel. Hollands Mark Rutte var lidt af en undtagelse – som den eneste talte han om, at der skulle reformer til, hvis der skulle EU-penge på bordet.

 

Mette Frederiksen var tilsyneladende tavs. Det kan hun ikke blive ved med at være.

 

https://denkorteavis.dk/2020/eu-vil-have-danskerne-til-at-betale-mange-flere-penge-til-italienerne-men-ny-tal-afsloerer-at-italienerne-arbejder-langt-mindre-end-danskerne/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…