Asocial opførsel, uduelighed og muslimsk ekstremisme breder sig på danske gymnasier.
Det begyndte ellers for nogle år siden med begejstrede meldinger blandt politikere og i medierne:
Unge med indvandrerbaggrund strømmer til gymnasierne.
Jublen var stor, fordi man troede, at nu gik det virkelig fremad for integrationen. Unge med ikke-vestlig ofte muslimsk baggrund ville blive en berigelse af det danske samfund.
Det er en del af dem også blevet, skriver Anya Eskildsen, der er direktør på Niels Brock. (Politiken 1.3)
Men mange af de tosprogede elever passer meget dårligt ind på de danske gymnasier.
Danske gymnasier er reelt ved at blive ødelagt.
Den generelt slappe holdning til faglighed og indlæring, der bredte sig efter 1968, har en stor del af skylden.
Denne udvikling bragte meget godt med sig – så som medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med værdier som frihed, lighed, rummelighed og tolerance.
Man balancen er ved af tippe, fordi man samtidig i betydelig grad undergravet disciplin, prøver og karakterer. Ansvaret er i høj grad politikerne, der ikke har haft modet og vilje til at lave de nødvendige stramninger.
Derfor kan det gå helt galt, når mange unge med en mellemøstlig kultur bliver elever på gymnasier i en tid præget af denne slaphed.
Ny rapport
Det viser en ny rapport om problemerne på 25 gymnasier, som Berlingske i dag omtaler udførligt.
Baggrunden for rapporten er, at de mange elever med indvandrerbaggrund nu er ved at medføre etnisk opdelte gymnasier.
Billedet er groft sagt dette: Elever med anden etnisk baggrund søger sammen på bestemte gymnasier. Og derefter fravælger danske elever disse gymnasier.
Dette problem fik den borgerlige regering til at nedsætte en ekspertgruppe, som fik til opgave at kulegrave udfordringerne med etnisk opdelte gymnasier og komme med bud på nye modeller for fordelingen af elever.
Det er den rapport, der nu er kommet. Og det er skræmmende læsning.
“Nej, du må ikke have fødderne på bordet”
Flere gymnasier har problemer med, at eleverne opfører sig asocialt.
De gider ikke lære noget og de forstyrre undervisningen.
En underviser fortæller:
“Der går ufatteligt meget spildtid ved, at vi skal starte fra starten hver dag: “Nej, du må ikke have fødderne på bordet”. “Nej, du må heller ikke have telefonen fremme i dag.” De dygtige, der sidder i klassen, flytter et andet sted hen, fordi de kommer til at sidde og kede sig.”
Lærerne må bruge en stor del af deres tid på at skaffe ro i klasserne og på regulær opdragelse af eleverne.
Eleverne kan ikke finde ud af at være stille, når der undervises, de råber på tværs af lokalet, vipper på stolen, forlader klasselokalet i tide og utide og har hørertelefoner i ørene, mens der undervises.
Fagligheden svækkes
Fagligheden og indlæringen har det svært.
På seks gymnasier oplever lærerne, at en del elever “mangler grundlæggende danskfærdigheder” og ikke kender “almindelige danske ord”.
“Når man er tosproget, er der nogle begreber, man ikke kender, og det giver nogle pædagogiske udfordirnger”, siger rektor Jan Vistisen fra Herlev Gymnasium, hvor halvdelen af eleverne har indvandrerbaggrund, ifølge Berlingske.
Eleverne er ikke undervisningsparate. De kan ikke finde ud af at lave lektier og de har ikke forståelse for, hvordan man opfører sig i en klasse.
Konklusionen lyder, at de går hårdt ud over det faglige niveau:
“For en del undervisere er udfordringerne af en sådan karakter, at de oplever, det går ud over elevernes læring og undervisernes mulighed for at nå deres faglige mål”, skriver avisen.
Muslimske elever
På nogle gymnasier foregår der desuden negativ social kontrol eleverne imellem.
Det kan gøre det svært for underviserne at benytte sig af gruppearbejde, studieture og faglige arrangementer uden for skoletiden.
Der er eksempler på piger, der overvåges over telefonen af søskende eller kærester, når de er på studietur, og nogle piger har derfor flere telefoner til forskellig brug.
Elever sætter rammer for, hvordan andre elever fra samme kultur, familie eller fællesskab bør opfører sig.
“Vi oplever, at en gruppe elever – de meget rettro muslimer – pressede de mere moderate muslimer. De hilste ikke på de elever, hvis de ikke gjorde det og det. Og der var nogle konflikter, hvor de ikke ville hilse på de kvindelige lærere.”
Politikernes hovedpine
Disse problemer vil regeringen forsøge at løse med tvungen fordeling af eleverne. Der må højst være 30 procent elever med anden etnisk baggrund. Det er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udspil.
Det er en håbløs løsning.
“Rosenkrantz-Theils umulige kvoter svigter eleverne”, skriver Anya Eskildsen i Politiken. Hun henviser i høj grad til de dygtige og motiverede elever med indvandrerbaggrund.
Mange indvandrerelever vil reagere mod kvoter, og det vil danske elever også. Og det vil sandsynligvis føre til flere private gymnasier.
Derfor er er der her og nu kun én vej:
Der skal indføres højere karaktergennemsnit som adgangskrav til gymnasier. I dag er kravet til karaktergennemsnittet for at komme på gymnasiet, alt for lavt. Karakterkravet skal hæves.
Der skal slås hårdt ned på dem, der skaber uro og forfølger andre med social kontrol. De rektorer, der har forsøgt at gøre det, har ikke fået nok opbakning.
Og fagligheden i gymnasietiden skal håndhæves med blandt andet prøver og karakterer.
På længere sigt skal problemerne mindskes ved at mindske andelen af indvandrere med ikke-vestlig især muslimsk baggrund.
Asylstrømmen stoppes og der skal flere hjemsendelser.
Foto: Steen Raaschou
