Forskere fra Aarhus har udviklet en ny blodprøvetest, der kan finde kræft-DNA ca. 9 måneder tidligere, end det er muligt i dag. Er der kræft-DNA i blodet efter operation for tarmkræft, er det tegn på restsygdom, og patienten vil næsten med sikkerhed få konstateret tilbagefald. Innovationsfonden støtter nu et nyt studie, der skal afdække om de 9 måneder er tilstrækkeligt til at opnå en mere effektiv behandling og øge andelen af patienter, der kan helbredes.
I dag kan kun 15 pct. af de tarmkræftpatienter, der får tilbagefald af deres kræftsygdom, tilbydes en helbredende behandling.
Det skyldes især, at tilbagefaldene opdages for sent. Konsekvensen er, at færre end hver tiendepatient, der får konstateret tilbagefald, er i live 5 år efter.
Forskerne har derfor udviklet en test, der kan undersøge en blodprøve for forekomst af kræft-DNA. Er der kræft-DNA i blodet efter endt behandling, har patienten restsygdom, og risikoen for et senere klinisk tilbagefald er meget høj.
Forskernes hidtidige undersøgelser viser, at den nye blodprøvetest kan finde kræft-DNA i blodet op til 16 måneder før tilbagefaldene opdages med det nuværende tilbagefalds-opsporingsprogram.
Perspektivet er dermed et nyt opsporingsprogram, der via analyse af blodprøver muligvis kan opspore tilbagefaldene langt tidligere. Og dermed være med til at helbrede flere patienter og dermed redde liv.
Spildte ressourcer
Udfordringen ved tilbagefaldsopsporing har hidtil været, at man ikke på forhånd har kunnet afgøre, hvem der havde restsygdom og hvem der var helbredt. Derfor har alle fået det samme “one-size fits all”-opsporingsprogram.
Da ca. 80 pct. af tarmkræftpatienterne helbredes ved operationen betyder det, at langt de fleste ressourcer i dag “spildes” på helbredte patienter, som ikke har brug for det, mens der ikke er tilstrækkelige ressourcer til patienter med restsygdom.
På basis af den nyudviklede blodprøve har forskerne udviklet et nyt opsporingsprogram, som er blodprøveguidet.
Det skal nu sammenlignes med det eksisterende program, og denne afgørende forskning støttes nu af Innovationsfonden.
I den blodprøveguidede opsporing undersøges alle patienterne løbende med blodprøver, og findes der kræftDNA i blodet, kommer patienterne i intensiveret skanningsbaseret opfølgning for at finde ud af, hvor i kroppen restsygdommen sidder, så kræften kan behandles.
Med det nye opsporingsprogramfår patienterne med restsygdom en intensiveret opfølgning, mens de helbredte patienter, som ikke har kræft-DNA i blodet, undgår unødvendige skanninger.
Tidligere opdagelse af tilbagefald
Forventeligt vil det nye opsporingsprogram betyde tidligere tilbagefaldsopsporing, men om det vil være tilstrækkelig tidligt til at behandlingen kan ændres og gøres mere effektiv, vides endnu ikke.
Derfor udfører forskerne nu et studie, hvor kræft-DNA-guidet opsporing og standardopsporing sammenlignes. Uden støtten fra Innovationsfonden vil det ikke være muligt at gennemføre studiet.
– Med IMPROVE-IT2 studiet ønsker vi at undersøge, om blodprøveguidet tilbagefaldsopsporing giver bedre overlevelse og livskvalitet for den enkelte patient, og samtidige en bedre udnyttelse af sundhedssystemets ressourcer, end den “one-size fits all”-opsporing, der er standarden i dag, siger Claus Lindbjerg Andersen, som er professor ved Aarhus Universitet og leder af studiet.
IMPROVE-IT2 er er et nationalt studie med deltagelse af tarmkræftbehandlingscentrene i alle danske regioner.
Derudover deltager Genodesk Aps, Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Personfradrag
Et personfradrag er et skattefradrag, som alle danskere, der er bosiddende i Danmark, har ret til at trække fra i deres skat.
PRESSEMEDDELSE
