En 16-årig tyrkisk dreng så sig gal på en 14-årig dansk dreng i et butikscenter i Sønderborg.
Han slog og sparkede ham og tvang ham til at kysse sine fødder. Det hele blev optaget på video og lagt på nettet.
Se videoen her
Tirsdag faldt der dom i sagen ved retten i Sønderborg.
Den 16-årige truede også flere vidner til hændelsen, skriver politiet i
en pressemeddelelse om dommen.
Den 16-årige har under sagen erkendt vold, deling af videoen samt et tilfælde af trusler, men nægtet de øvrige forhold.
Den 16-årige blev dømt til to år i en ungdomssanktion, der er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet.
Sanktionen er en socialpædagogisk foranstaltning, hvor den unge blandt andet bliver anbragt på en døgninstitution eller et egnet opholdssted. Formålet med sanktionen er dels at få den unge væk fra et kriminelt miljø, dels at få den unge væk fra en kriminel løbebane.