Danmark skal genoptage inddæmningsstrategien – så får vi hurtigt epidemien under kontrol

Akutafdelingen på Centralsygehuset i Herning (Foto: Ole Sørensen)

Inddæmning og afbødning

En epidemi kan, principielt, håndteres på 2 måder:

 

1) man kan forsøge at begrænse udbredelsen mest muligt, ved at inddæmme smitten, eller

 

2) man kan afbøde konsekvenserne af epidemien, f.eks undgå overbelastning af sundhedsvæsenet, mens smitten spreder sig til så stor en del af befolkningen, at den opnår flokimmunitet.

 

Østasien valgte inddæmningen

Mange lande i Østasien valgte den første strategi mod coronaen, med blandt andet kontaktopsporing og karantæne.

 

Taiwan, med 24 millioner indbyggere, har haft 6 dødsfald (pr. 20/4), og Sydkorea med 51 millioner har haft 236.

 

Ingen af de to lande har på noget tidspunkt været fuldstændig lukket ned, og økonomien fungerer nogenlunde normalt.

 

Vesten valgte afbødningen

Hele Vesten valgte den anden strategi.

 

I starten af epidemien fulgte Danmark inddæmningsstrategien, men den 15. marts meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed: ”Sundhedsmyndighedernes indæmningsstrategi er i denne uge erstattet af en afbødningsstrategi, hvilket bl.a. betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere opsporer og karantænesætter personer, der har været i kontakt med smittede.”

 

Italien (60 millioner) gjorde som resten af Vesten, da de blev angrebet på omtrent samme tidspunkt som Sydkorea. Idag (20/4) har Italien 24.114 dødsfald, og landet er fuldstændig lukket ned.

 

I Danmark blev smitten samtidig begrænset med skrappe midler – men til stor skade for økonomien

I Danmark tog regeringen hurtigt skrappe midler ibrug, og fik bremset smittespredningen så effektivt, at epidemien (i denne omgang) toppede omkring 1. april.

 

Siden har antallet af smittede været faldende, og smittetrykket er nu nede omkring 0,7, det vil sige at 10 smittede kun smitter 7 nye.

 

Men de skrappe tiltag har en alvorlig pris, de er til betydelig skade for landets økonomi, så presset er naturligvis stort for at få dem lempet.

 

Hvis Danmark nu bruger inddæmningsstrategien kan vi få smitten næsten væk på kort tid

Danmark er nu i en gunstig situation, hvis vi vel at mærke genoptager inddæmningsstrategien. Så vil vi, ligesom landene i Østasien, kunne få epidemien under kontrol i løbet af nogle uger.

 

Myndighederne har netop besluttet at der dagligt skal gennemføres et stort antal test.

 

Men det er vigtigt at disse mange test bliver brugt optimalt.

 

De skal bruges til smittesporing som i Sydkorea.

 

Hvis vi, som Sydkorea, kan få smittetrykket presset helt ned på 0,4, så vil der om en måned være mindre end 10 nye smittede pr. dag.

 

Ulempen er, at vi i lang tid fremover vil være nødt til at opspore alle der har været i smitterisiko, teste dem, og sætte dem i karantæne, hvis de er smittede, også selv om de ikke skulle have symptomer.

 

Det har naturligvis sin pris, men alternativet er meget værre.

 

Hvis vi lemper på forholdsreglerne, uden at vide hvem der er smittede, og bringer smittetrykket op over 1,0, så vil epidemien tage fart igen.

 

Uden inddæmning, vil man igen være nødt til at stramme forholdsreglerne, så man får smittetrykket ned under 1,0.

 

Med et smittetryk lidt under 1,0, vil epidemien vare i årevis, indtil der (måske) bliver udviklet en vaccine.

 

Fortsætter vi udelukkende med afbødningsstrategien, uden inddæmning, vil det ikke være til at se ende på epidemien.

 

Per Ullidtz er uddannet som civilingeniør. Derefter har han arbejdet på DTU, og de sidste 10 år før pensionering, for University of California, via et lille dansk firma. Hans hovedinteresse har være matematisk simulering.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…