Sverige i krise på grund af corona: Tilliden til regeringen styrtdykker og flere lande siger fra

Collage

Den svenske statslige TV-kanal, STV, kan i dag kan offentliggøre en måling, der viser, at svenskernes tiltro til regeringen og til myndighederne nærmest styrtdykker. Samtidig siger flere lande fra. Og der er opstået panik i den svenske bærindustri.

 

Og panikken skyldes den svenske regerings og de svenske sundhedsmyndigheders håndtering af coronakrisen.

 

Hvert år er der tradition for, at tusindvis af thailandske arbejdere tager til Sverige for at plukke bær i den sæson, der snart sætter ind.

 

Men de kommer ikke i år.

 

Den thailandske regering har nu forbudt dem at rejse på grund af den galopperende corona pandemi i Sverige, skriver SVT.

 

Kommer til at mangle over syv tusinde bærplukkere

Sidste år gav Migrationsverket, der svarer til danske Udlændingestyrelsen, arbejdstilladelse til 7.200 udenlandske bærplukkere, og langt hovedparten af dem kommer fra Thailand.

 

Normalt plukker de thailandske arbejdere hvert år således firs procent af alle svenske bær.

 

”En masse firmaer kommer til at gå konkurs. Deres indtjening står og falder med thailandske bærplukkere,” lyder det fra  Sylve Björkman, som er direktør ved skovbærleverandøren Ransäter Invest.

 

”Vi får ikke plukket en brøkdel af mængden under en normal sæson. Det handler om overlevelse for hele branchen,” understreger han.

 

Den svenske bærindustri har nu henvendt sig til den thailandske ambassade i Stockholm i et forsøg på at få ændret forbuddet mod at rejse til Sverige.

 

Men det bliver nok svært. I modsætning til de 4.542 dødsfald, der blev registreret i Sverige torsdag formiddag, ligger antallet af dødsfald i Thailand siden pandemiens opståen på 58.

 

Det er lavere end det dagligt antal døde i Sverige, hvor alene dødstallet onsdag steg med 74.

 

Holland vil nu åbne grænserne – men ikke for svenskere

Medens Danmark i begrænset omfang kun åbner sine grænser for tyskere og nordmænd med virkning fra 15. juni, har ligeledes Holland besluttet at åbne sine grænser med virkning fra samme dato.

 

Dog ikke for svenskere og heller ikke for briter, skriver Hallandsposten.

 

”Budskabet er, at vi ikke vil have dem ind i øjeblikket. Hvis de kommer, skal de tilbringe to uger i karantæne,” sagde den hollandske premierminister Mark Rutte på en pressekonference onsdag.

 

Selvom Danmark forsat har grænserne lukket for hollændere, understregede Mark Rutte, at danske turister er velkomne i Holland.

 

”Vi har ikke til hensigt at forsøge at give igen,” lød det fra den hollandske premierminister med henvisning til, at den danske grænselukning indtil videre også gælder for hollandske turister.

 

Og nu har svenskerne mistet tiltroen til regering og myndigheder

Svenskernes tiltro til regeringens og sundhedsmyndighedernes håndtering af coronakrisen er i løbet af de sidste par måneder styrtdykket, viser en måling som analyseinstituttet Novus har foretaget for SVT.

 

Således er befolkningens tiltro til regeringens håndtering af krisen faldet fra 63 procent i en lignende måling i april til 45 procent i juni.

 

Tilsvarende er den svenske befolknings tillid til sundhedsmyndighederne faldet fra 65 procent i april til 48 procent i juni.

 

Så i Sverige er alt stadig ved det gamle.

 

Læs også:

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/thailand-stoppar-barplockare-efter-coronaoro

 

https://www.svt.se/nyheter/fortroendet-for-regeringen-och-folkhalsomyndigheten-rasar-i-ny-undersokning

 

https://www.hallandsposten.se/nyheter/v%C3%A4rlden/nederl%C3%A4ndskt-nej-till-svenskar-och-britter-1.28801306

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…