Stor debat om sharia-imamen Abu Bashar – men man fortier én afgørende ting

Modelfoto: Privat

En muslimsk skilsmissekontrakt har med rette vakt stor forargelse.

 

En muslimsk kvinde har i årevis været udsat for vold fra sin mand. Derfor ønskede hun at blive skilt fra ham.

 

Den berygtede imam Abu Bashar fra Vollsmose tog sig af den sag. Han gjorde det klart for kvinden, at skilsmissen kun kunne finde sted, hvis hun accepterede en stribe betingelser, som bygger på islamisk sharialov. (Berlingske)

 

Det fremgår direkte af skilsmissekontrakten, at den er ”færdiggjort ud fra den islamiske sharialov og efter accept og anmodning af begge parter”.

 

Blandt de betingelser, som opregnes i skilsmissekontrakten, er følgende:

 

Hun skal betale 75.000 kr. til manden.

 

Hun kan miste retten til sine børn, hvis hun gifter sig igen, eller hvis hun flytter væk fra Odense.

 

Her er tale om ekstreme indgreb i den personlige frihed. Det samme gælder andre af betingelserne i kontrakten.

 

Kvinden er tilsyneladende gået med til at skrive under på denne stærkt undertrykkende kontrakt for at komme fri af forholdet til den voldelige mand.

 

Det er uhyrligt, at sådan noget kan foregå i dagens Danmark. Sagen har da også udløst stærke reaktioner i den danske offentlighed – med statsminister Mette Frederiksen i spidsen

 

Ingen forholder sig til afgørende spørgsmål

Men ingen af de forargede røster forholder sig til det simple spørgsmål:

 

Hvorfor bliver kvinden ikke skilt efter dansk ret?

 

Hun lever jo altså i Danmark og er under det danske retssystems beskyttelse.

 

Tilsyneladende er den tanke slet ikke inde i billedet. Kvinden accepterer, at det er imamen og ikke en dansk dommer, der skal afgøre betingelserne for denne skilsmisse – selv om disse betingelser er ekstremt barske.

 

Derfor søger kvinden skilsmisse efter sharialoven

Hvorfor gør hun det? Hvorfor kræver hun ikke bare at få sin ret som kvinde og borger i Danmark?

 

Det er der to mulige grunde til:

 

Den ene er, at hun ikke tør insistere på sine rettigheder i henhold til dansk lov – af frygt for repressalier fra det muslimske miljø.

 

Den anden er, at hun heller ikke selv ønsker en dansk skilsmisse. Hun vil have en islamisk skilsmisse, fordi hun er tilhænger af, at muslimer i Danmark lever efter islamisk lov (sharia).

 

Begge dele kan være rigtige på én gang: Hun frygter repressalier fra de muslimske autoriteter og fra hendes mand. Men hun mener også selv, at en rigtig skilsmisse bør ordnes af imamen og følge shariaen.

 

To chokerede danske ministre

Den sidste mulighed hører man ikke så meget til i mediedækningen af den aktuelle skilsmissesag. Altså, at også offeret accepterer shariaen og imamens magt.

 

Det passer ikke så godt ind i de politisk korrektes billede, at selv en undertrykt muslimsk kvinde står på shariaens grund.

 

Men det var ikke desto mindre, hvad to chokerede danske ministre fandt ud af, da de for et par år siden fortalte en gruppe muslimske kvinder, at deres rettigheder kunne blive beskyttet af det danske retssystem. (Den Korte Avis 8.10.18)

 

Det drejer sig om daværende udlændingeminister Inger Støjberg og daværende ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (begge Venstre), der i september 2018 besøgte indvandrerkvindernes forening Fakti på Bispebjerg i København.

 

Velmenende råd fra ministrene

De muslimske kvinder fortalte de to ministre om mandens tyranni, som de finder sig i, fordi manden har magten efter de islamiske regler. Manden kan således sige, at han kun vil acceptere en skilsmisse, hvis han får retten til børnene.

 

Som én af mødedeltagerne dengang sagde: ”Kvinder tåler alt, indtil børnene bliver voksne, for han truer også med, at man mister børnene.”

 

De to ministre lyttede interesseret til dette indblik i den barske muslimske virkelighed. De fortalte så kvinderne om deres rettigheder efter den danske skilsmisselovgivning. De opfordrede disse kvinder til at bruge den danske lovgivning til at gøre sig fri af de islamiske regler.

 

”Vi skal have vores muslimske skilsmisse”

Men så gjorde flere af de muslimske kvinder det klart, at de ikke var interesserede i at gøre sig fri af de islamiske regler. De ønskede selv, at deres skilsmisse skulle følge islam. Det gav de to grunde til:

 

For det første retter manden sig ikke efter en skilsmisse, der er fastlagt ved dansk lov. Han respekterer kun en skilsmisse efter islamisk lov.

 

Men for det andet ønskede kvinderne også selv en skilsmisse efter islamisk lov! Som én af dem sagde:

 

”Med fuld respekt for, hvad du siger, minister. Men muslimer er troende, så vi skal have vores muslimske skilsmisse, før vi kan føle os frie.”

 

De vil gerne leve i Danmark – men det skal være efter shariaen

Disse muslimske kvinder ville have bedre forhold – indenfor sharia. Og det skulle være imamen, ikke det danske retssystem, der skulle hjælpe dem til det. For dem står islamisk lov over dansk lov.

 

Som så mange andre muslimer lever disse kvinder i et parallelsamfund – og de ønsker at leve i dette parallelsamfund. Men de ønsker forbedrede vilkår, og det skal imamen hjælpe dem til.

 

I den aktuelle debat om imam Abu Bashar hører man da heller ikke bredere grupper af muslimske kvinder slå til lyd for, at dansk lov skal sikre deres rettigheder.

 

Med undtagelse af nogle få velkendte debattører vender de det danske retssystem ryggen. De vil gerne leve i Danmark. Men de vil leve efter islamisk lov, hvor imamen, profeten Muhammed og i sidste ende Allah udstikker loven.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…