Statsborgerskab til alle, der har boet i Danmark i ti år – sådan lyder kravet i et borgerforslag, Folketinget på et tidspunkt nu skal behandle

Foto : Privat

Som borgere i et demokratisk samfund skal vi dele os efter anskuelser, som den radikale politiker og journalist samt medstifter af dagbladet Politiken i 1884, Viggo Hørup, engang udtrykte det.

 

Og er det noget, som i den grad kan få danskerne til at dele sig efter anskuelser, så er det borgerforslag.

 

Således har et borgerforslaget om forbud mod omskæring for alvor fået sindene i kog hos både modstandere og tilhængere med fronter, der er trukket skarpt op.

 

Nu har et nyt borgerforslag set dagens lys, og det vil garanteret heller ikke gå stille af, når det for alvor kommer til debat.

 

Dansk statsborgerskab til alle efter ti år

Forslaget blev offentliggjort den 6. januar i år og opnåede allerede den 4. juli de nødvendige 50.000 støtter, der er nødvendige, for at forslaget kan blive behandlet i Folketinget. I alt 56.000 støttede forslaget.

 

Initiativtager til forslaget er Inge Christoffersen fra Aarhus. Hun fortæller til TV 2 Øst, at hun gik i gang med borgerforslaget på grund af en personlig bekendt, som er kvoteflygtning og har boet i Danmark i 15 år.

 

”Han har aldrig trådt en meter ved siden af, og alligevel kan han ikke få statsborgerskab. Der er kommet så mange krav, at der er mange danskere, der ikke engang ville kunne opfylde dem,” lyder dette fra Inge Christoffersen.

 

Af forslaget fremgår det, at alle, der har haft lovligt ophold i form af enten midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark, skal kunne få dansk statsborgerskab, medmindre man er blevet straffet for terror eller landsforræderi.

 

Det grundlæggende i forslaget er, at alle skal have krav på dansk statsborgerskab efter at have boet her i ti år. Også selvom man aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Skal ikke udelukkes fra at blive danske statsborgere

I borgerforslaget understreges det således, at når danskere, der har været eller er på offentlig forsørgelse har stemmeret, så bør det også gælde flygtninge og indvandrere i form af statsborgerskab.

 

Således hedder det i forslaget blandt andet:

 

”Flygtninge og indvandrere bidrager på nøjagtig samme måde som alle andre danskere. Man betaler sin skat og opfylder evt. betingelserne for at modtage offentlig forsørgelse,” hvorefter det videre hedder, at:

 

”I lighed med danskere, som er på kontanthjælp, har man pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Igen er offentlig forsørgelse noget, som mange helt alm. danskere prøver på et tidspunkt i løbet af livet. Det er derfor ganske urimeligt, at det skulle udelukke en fra at blive dansk statsborger.”

 

Statsborgerskab til kriminelle voldtægtsforbrydere på tålt ophold?

Om kriminelle hedder det indledningsvis, at man selvfølgelig ikke vil give kriminelle statsborgerskab, men her knækker filmen altså for forslagsstillerne.

 

Med henvisning paradigmeskiftets ordlyd om inddragelse af kriminelle flygtninges og indvandreres opholdstilladelser, forudsætter forslagsstillerne åbenbart, at landet løbende renses for kriminelle flygtninge og indvandrere.

 

I hvert fald konkluderes det, at:

 

”De eneste kriminelle flygtninge og indvandrere, som vi vil have tilbage på lovligt ophold efter 10 år, er dem som vi er internationalt forpligtet til at give ophold,” og videre hedder det, at:

 

”Det er med andre ord flygtninge og indvandrere, som ikke tager hjem lige med det samme, pga. situationen i deres hjemland eller fordi de på anden måde er forfulgt.”

 

Som vi skrev her i avisen i går (se link efter artikel), er der her tale om en pæn håndfuld krigsforbrydere, voldtægtsforbrydere og mordere med videre, som er her på tålt ophold, men det er lidt uklart, om de også er omfattet af dem, der skal have dansk statsborgerskab.

 

Vil give over en halv million udlændinge dansk statsborgerskab

Skal man tro forslagsstillerne ret, drejer det sig om lidt over en halv million udlændinge, der vil blive tilbudt dansk statsborgerskab, hvis forslaget var lov i 2019.

 

Således skriver forslagsstillerne blandt andet:

 

”Danmarks Statistik siger ifølge tabel FOLK2, at andelen af borgere i Danmark med udenlandsk statsborgerskab siden 1997 er steget fra 4,5% til i dag 9%. Således at vi pr. 1. jan. 2019 holdt 525.898 udenfor vores demokrati.”

 

”Det truer vores sammenhængskraft, og derfor må den udvikling vendes,” konkluderer forslagsstillerne.

 

De har dog åbenbart helt glemt, at forslaget går ud på at give automatisk statsborgerskab til udlændinge, der har været her i ti år, så derfor må det være antallet af udenlandske statsborgere i 2010, der må være grundlaget for antallet.

 

Vel at mærke minus dem, der efterfølgende har fået dansk statsborgerskab i den mellemliggende periode.

 

I øjeblikket skal flygtninge med videre have boet i Danmark uafbrudt i otte år som forudsætning for at begynde at søge om dansk statsborgerskab. Dertil kommer så en lang række andre krav, der skal opfyldes, inden det rødbedefarvede pas er hjemme.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-03840

https://uim.dk/arbejdsomrader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/ophold

 

Læs også:

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/inge-vil-indfoere-automatisk-statsborgerskab-det-er-demokratisk-forkert

 

https://denkorteavis.dk/2020/langt-de-fleste-libanesiske-boern-foedes-i-dag-med-dansk-statsborgerskab-og-det-goer-det-naesten-umuligt-at-udvise-libanesere/

 

https://denkorteavis.dk/2020/udviste-kriminelle-asylansoegere-haerger-midtjylland-efter-at-mette-frederiksen-droppede-lindholm-nu-vil-pia-kjaersgaard-have-en-forklaring/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…