For cirka to år siden, den 5. februar 2018, lancerede Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen et nyt stort asyludspil med titlen ”Retfærdig og realistisk – Helhedsplan for dansk udlændingepolitik”.
Udspillet havde det ambitiøse sigte at lave en helt ny dansk asylpolitik.
Fremover skulle det ikke være muligt at rejse frit ind i Danmark for at søge asyl. I stedet skulle der etableres et dansk modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa. Her skulle asylansøgningen indgives, og her skulle den vurderes af de danske myndigheder.
På den måde ville man sikre, at det kun var personer, der allerede havde fået tildelt asyl, som rejste ind i Danmark.
Mette Frederiksens erklærede formål
Ifølge Mette Frederiksen skulle denne plan tjene flere formål:
For det første skulle den give Danmark bedre styr på, hvem og hvor mange der kom til landet for at få asyl.
For den anden skulle den være mere retfærdig, fordi man ikke længere gav en fordel til dem, der havde penge og andre ressourcer til at rejse til Danmark på egen hånd.
For det tredje skulle den forhindre, at mange mennesker druknede i forsøget på at krydse Middelhavet i menneskesmuglernes både. Samtidig ville man undgå mange af de voldsomme overgreb, som især kvinder blev udsat for under deres flugt.
Mette Frederiksen så helst, at et sådant modtagecenter kunne oprettes i samarbejde med andre EU-lande. Men ellers måtte Danmark gå alene.
Et forudsigeligt flop
Siden S-regeringen trådte til for lidt over et halvt år siden, har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ført nogle drøftelser med andre lande om sagen.
Den 9. januar kom han med konklusionen på et samråd: Der er simpelt hen ingen lande, der vil huse et sådant modtagecenter. Forklaringen er kort fortalt: De vil ikke hænge på vores asylansøgere.
Dermed er den store socialdemokratiske asylplan endt som et flop.
Man kan undre sig over hele forløbet. For dette flop var fuldstændig forudsigeligt.
Fik medierne med på fortegnet billede
Socialdemokratiet lancerede tanken om et asylcenter i et tredjeland, som om det var deres egen helt originale idé.
Men da partiet fremlagde sin plan, havde denne tanke allerede længe været diskuteret mellem EU-landene. Østrigs markante forbundskansler, Sebastian Kurz, var en stærk drivkraft i dette.
Kurz lavede såmænd også et fælles initiativ med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i den forbindelse.
Men alle overvejelser og diskussioner i EU strandede på det samme problem: Der var intet land, som var villigt til at huse et sådant modtagecenter. Selv ikke, hvis de blev tilbudt passende summer for det.
Faktisk var dette allerede en fastslået kendsgerning, da Socialdemokratiet i Danmark lancerede sit eget forslag, som om det var en helt ny idé.
Den Korte Avis har undervejs skrevet fyldigt om hele forløbet vedrørende et fælles europæisk modtagecenter. Alligevel lykkedes det Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye under valgkampen at få en del medier til at tegne det billede, at man her kom med et helt nyt forslag.
Vælgerne måtte få det indtryk, at Mette Frederiksen stod med en frisk, sprællevende asylpolitik. Men det var i virkeligheden en død sild.
Valgflæsk
Denne døde sild gav altså alligevel points i valgkampen. Til gengæld er der stort set intet sket efter valget.
Mattias Tesfaye har haft nogle kontakter til nogle lande. Men de er stadig lige så uimodtagelige over for at huse et dansk eller europæisk asylcenter, som de har været hele tiden.
I EU har man for længst opgivet at gå videre med tanken indtil videre. Nu forsøger man at finde andre løsninger.
Set i bakspejlet står det ret klart, at det socialdemokratiske forslag om et modtagecenter i et tredjeland var valgflæsk. Partiet må have vidst, at forslaget allerede var dødt i EU, da det blev genlanceret som en brandny idé i den danske valgkamp.
Tanken var god nok, hvis der var noget realisme i den. Men det var der ikke, og det er der indtil videre stadig ikke.
Grænsekontrol
Dermed kommer S-regeringen under pres. Hvad skal man gøre i stedet for den strandede asylplan?
Først og fremmest kan og skal man gøre to ting:
Man skal skærpe den danske grænsekontrol, så det bliver sværere at komme ind. Danmarks grænser er hullede som en si. For eksempel er 2.000 udviste kriminelle rejst tilbage hertil på fem år.
Men regeringen kunne ikke komme igennem med skrappere grænsekontrol over for sine røde partnere under finanslovsforhandlingerne.
I stedet har man ladet forstå, at man vil forsøge at forhandle sig til rette med de blå partier om dette.
Krav fra Dansk Folkeparti
Samtidig skal man stramme reglerne for, hvem der kan få adgang til Danmark. Dette krav lyder fra Dansk Folkeparti, der i øvrigt var det første parti herhjemme, der lancerede tanken om et modtagecenter i udlandet.
Nu siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, at regeringen skal være villig til et opgør med konventionerne, så Danmark på egen hånd kan stramme adgangen til landet.
Men det vil regeringen ikke. Hvad den så vil nu, hvor tanken om et modtagecenter i udlandet er lagt på køl, vides ikke. Det bliver den nødt til snart at give svar på.