Hvor er alle de fredselskende og demokratiske muslimer, der alle uden undtagelse er flygtet alt, hvad remmer og tøjr kan holde fra brutale despoter og er lykkelige for at være kommet i sikkerhed i det sekulære demokratiske og altid favnende Europa?
Nu hvor de har fået ly, læ, mad på bordet og ikke mindst frihedsrettigheder, som de aldrig ville kunne opnå hjemme hos sig selv – er de selvfølgelig myldret ud på gader og stræder for at vise deres vrede og foragt over for de uendeligt få, der har voldtaget deres smukke religion og bragt død og ødelæggelse over andre mennesker Not?
Protesterede de over halshugningen af en fransk gymnasielærer, der havde vist sine elever nogle af de tegninger, som muslimer finder fornærmende?
Protesterede de, da en trosfælle efter at have voldtaget deres smukke religion, gik ind i en kirke i Frankrig og myrdede tre mennesker?
Protesterede de, da en gruppe trosfæller myrdede fem mennesker i Wien for et par uger siden?
Og hvorfor skulle de egentlig også det? Nu går det hele jo så godt. Statsborgerskaber i tusindvis uddeles med rund hånd, så mennesker fra fremmede lande og kulturer kan sætte deres præg på værtslandet, via stemmesedler og valgbarhed.
Tør du lade din datter tage natbussen hjem?
Selv de mest forhærdede blandt os er påvirket af islams tilstedeværelse. Nej, vi bliver ikke alle sammen hakket ihjel med knive, skudt eller bombet til ukendelighed. Selvfølgelig ikke. Men vi påvirkes i vores dagligdag.
Hvem tør lade sin teenagedatter tage natbussen hjem til forstaden efter en bytur med veninderne? Er det sikkert at lade sønnen i konfirmationsalderen iført en dyr jakke og med en svinedyr mobil i lommen tage i biffen med en skolekammerat?
Vi kan ikke købe fem kyllinger til en hund, et par kilo tysk hakket okse eller bare en stang trekantet chokolade, en pose lakridskatte eller vigtig medicin uden at virksomhederne har betalt islams organisationer for at få et certifikat, der dokumenterer, at alle islams love er overholdt til punkt og prikke. Der er alle kyllinger eller noget der kommer fra kyllinger, der er halalslagtede.
Jeg forstår godt virksomhederne. Der er et marked med halvanden milliard mennesker, som er særdeles attraktivt at få foden indenfor i. Det kunne aldrig falde mig ind at bebrejde virksomheder, at de gerne vil vokse og tjene flere penge. Men jeg bebrejder de folkevalgte, at de ikke er til at råbe op. Tag bare vores fødevarer – der er alle slags mærker på det hele. Hvor stammer produktet fra, hvad indeholder det, hvor meget fedt er der i, er det økologisk og er det klimavenligt. Men ikke en lillebitte mærkat, der fortæller, om varen er halalcertificeret eller ej, kan man få dem til at lovgive om.
Lige nu mindes vi Shu-bi-duas Michael Bundesen, der ikke længere er iblandt os. Han skal have så mange tusinde tak for sangene, der rammede vores unge år ind. Det er med stor vemodighed, at vi alle sammen går rundt og nynner en sang om en vuffelivov, en hval, der som alting har en ende, Madsen, der sad i banken og lavede et simpelt røveri, den nye opdaterede melodi på Midsommervisen og selvfølgelig Danmarkssangen, hvor det slås fast, at der findes mennesker, der ikke er danske, de bor i huler og slås hele dagen, det har vi ligegodt aldrig nogensinde gjort, de varme lande er noget lort.
I omegnen af 1980 sang et publikum på 10.000 i Parken med på omkvædet i silende regnvejr. Den var aldrig gået i dag. Landets gæster og deres beskyttere ville få et bommesislag af bare forargelse, og regering og folketing vil presse en hastelov igennem, der gør det strafbart at sige højt, at der er mennesker, der ikke er danske, og at de slås hele dagen.
At den nye højskolesangbog udkommer i disse dage, hvor Michael Bundesen netop har forladt os, er tilfældigt, men det er ikke tilfældigt, at Shu-bi-duas kendte og meget populære sang måtte vigepladsen til fordel for en, der hylder ramadanen.
De lyver store sten op af jorden
I øjeblikket kan man ikke færdes på et socialt medie uden at støde på en politiker, der taler dunder om politisk islam, og at vi aldrig nogensinde vil opgive vores frihed. De lyver store sten op af jorden. Hvis de folkevalgte har et blot overfladisk kendskab til fredens religion, ved de godt, at man ikke kan skelne mellem politisk og upolitisk islam. Islam er i sin natur politisk.
Hvis vi aldrig skal opgive vores frihed, hvorfor i alverden står de så på mål for, at der i deres katalog findes en racismeparagraf, der bruges til at dømme levende og døde, der har udtrykt sig kritisk om islam og aldrig har dømt en eneste muslim for racisme, selv om det det er føget over hegnet med eder, trusler og forbandelser. Hvorfor bliver de ved med at uddele opholdstilladelser og statsborgerskaber, og hvorfor bliver de ved med at feje foran islams curlingkugle?
Men det væsentligste spørgsmål af dem alle må være, hvorfor vælgerne bliver ved og ved og ved med at stemme på politikere, der hverken vil Danmark eller danskerne noget godt.
Brian Mørch
Byrådsmedlem og Folketingskandidat
Dansk Folkeparti
