Gavmilde politikere: Danmark giver over hundrede millioner kroner i bistand til lande, der nægter at tage egne statsborgere retur

I øjeblikket hænger Danmark og danskerne på i alt på 1.072 afviste asylansøgere, som nægter at forlade landet og derfor skal hjemsendes med tvang.

 

Det fremgår af Rigspolitiets seneste opgørelse dateret den 4. august 2020 over hjemsendelse af udlændinge.

 

Blandt dem er der 566, som Danmark under ingen omstændigheder kan komme af med, da deres hjemlande konsekvent nægter at tage mod egne statsborgere, hvis de hjemsendes med tvang.

 

Hidtil har det politiske mantra lydt, at man skal stoppe udviklingsbistanden til de lande, der nægter at tage egne statsborgere retur, men:

 

Fem af disse lande modtager i øjeblikket bistandshjælp fra Danmark

Alt i alt drejer det sig i øjeblikket om tolv forskellige lande, der nægter at tage egne statsborgere,  og blandt dem er der fem, som i år og frem til september har modtaget i alt 120,9 millioner kroner i udviklingsbistand.

 

Det drejer sig om Myanmar (det tidligere Burma, red.), Indien, Sudan, Irak og Iran.

 

Navnet på de fire af landene fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S) til Pia Kjærsgaard, som ville vide, hvor mange af de lande, der nægter at modtage egne statsborgere, modtager bistandshjælp fra Danmark.

 

Af svaret til Pia Kjærsgaard, der er dateret den 10. januar i år, fremgår det som nævnt, at der er tale om Iran, Irak, Myanmar og Indien.

 

Men ifølge et svar til Karen Ellemann dateret den 13. september 2019 fremgår det imidlertid, at Sudan også er med på listen over lande, der nægter at modtage egne statsborgere, og da Sudan også i år modtager dansk bistandshjælp, har vi taget landet med på listen.

 

Så mange penge får de – og så mange nægter at rejse

På en fortegnelse over Danmarks bilaterale ydelser til udviklingslande i år fremgår det, at disse fem lande, der nægter at modtage egne afviste statsborgere, i perioden 1, januar 2020 – 5. september 2020 alligevel har modtaget udviklingsbistand:

 

Myanmar har modtage 49,6 millioner kroner.

Irak har 35 millioner kroner, Indien 20 millioner kroner.

Sudan har 15 millioner kroner.

Iran har modtaget 1,1 million kroner.

 

En gennemgang af rigspolitiets opgørelse over afviste asylansøgere per 2. august i år viser, at der alene fra Iran og Irak befinder sig henholdsvis 372 og 104 afviste asylansøgere, som nægter at forlade lande.

 

De udgør dermed langt over halvdelen af de nævnte 566 afviste, som ikke kan hjemsendes, da deres hjemlande nægter at tage imod dem.

 

Myanmar og Indien udmærker sig ved at nægte at tage imod henholdsvis 21 og 15 egne statsborgere. Antallet af sudanesere, der ikke kan hjemsendes, er formentlig så få, at de er samlet i fællespuljen på 189 ”Øvrige lande.”

 

En ramme på lidt over 17 milliarder til næste år

Hvad angår næste års finanslov er der endnu ikke en præcis oversigt over bilaterale ydelser til de enkelte lande.

 

Det står dog foreløbig fast, at støtten til Myanmar på finanslovsforslaget er barberet ned fra små 50 millioner kroner i år til fem millioner på finanslovsforslaget for 2021.

 

Alt i alt er der på finanslovsforslaget afsat en ramme på lidt over 17 milliarder kroner i form af bistand til udviklingslandene.

 

Men nu skal finanslovsforslaget jo forhandles, og det vil formentlig fremkalde rynkede bryn hos regeringens støttepartier, at halvt hundrede millioner kroner er sparet væk i forhold til finansloven 2020.

 

Tesfaye: Vi skal overholde internationale humanitære principper

I sit svar til Pia Kjærsgaard med de fire lande, der modtager bistand fra Danmark og samtidig nægter at tage imod egne statsborgere, forklarer Tesfyae, at Danmark følger de internationale regler for humanitær bistand.

 

”Det er klart,” lyder det fra Tesfaye, ”at hvis lande, der modtager udviklingsbistand, fortsat ikke samarbejder om tilbagetagelse, må det på sigt få konsekvenser for den langsigtede udviklingsbistand til landet.”

 

Men, som Tesfaye videre påpeger videre i sit svar til Pia Kjærsgaard, så er der:

 

”En vigtig skelnen, som det i denne sammenhæng er nødvendigt at holde sig for øje. Vi er nødt til at skelne mellem langsigtet udviklingsbistand og humanitær bistand. Når det kommer til den humanitær bistand, er det vigtigt at huske på, at her er formålet at nå mennesker i øjeblikkelig nød og konflikt. Den form for bistand ydes efter de internationale humanitære principper, dvs. alene med fokus på at lindre nød.”

 

Om denne redegørelse så forklarer bistanden til de fire lande, Tesfaye nævner, plus Sudan som han ikke nævner, er et åbent spørgsmål.

 

Bistanden til i hvert fald de fire lande virker som langsigtet bistand, medens der i Sydsudan til gengæld har været og er en humanitær katastrofe med forfølgelse af kristne.

 

I øvrigt var det meningen, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmusens Marrakesh-aftale skulle løse problemet med lande, der nægter at tage egne statsborgere retur.

 

Men det er der nu ikke meget, der tyder på er tilfældet. I modsat fald ville Danmark ikke som nu hænge på 566 asylansøgere, som danskeren ikke kan komme af med, men må finde sig i, indtil de frivilligt damper af.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/landsdaekkende/statistikker/udsendelser/2020-juli-udsendelsesstatistik.pdf?la=da&hash=B9FE6B1EE481E277CCC3C87BEF56F5A81941B745

 

https://openaid.um.dk/da/countries/?Y=2020

 

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/uui/spm/96/svar/1624603/2134433/index.htm

 

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/uru/spm/16/svar/1589186/2075936/index.htm

 

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L206/bilag/7/2237260/index.htm

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…