Flygtninge får penge for at rejse hjem, men når pengene er brugt, kommer de ofte tilbage – Tesfaye nægter at gribe ind

Mange flygtninge har uden tvivl set det som en fed fidus.

 

Det handler om repatriering, det vil sige bosættelse i hjemlandet med samlet set et par hundrede tusinde kroner på lommen betalt af danske skatteborgere.

 

Og når så pengene er brugt, sættes kursen ofte atter mod Danmark med fri adgang til bistandshjælp og krav om en bolig.

 

Alene i Aarhus Kommune er mere end hver tiende, der har forladt kommunen med en spækket tegnebog for at slå sig ned i hjemlandet, vendt tilbage igen.

 

B.T. har fået aktindsigt, og af den fremgår det, at det i perioden 2010 til 2020 drejer sig om i alt 163 flygtninge, som er rejst ud for at bosætte sig i deres hjemlande.

 

Med sig havde de tilsammen cirka 20 millioner kommunale skattekroner med sig, men nu er i alt 17 af de udrejste flygtninge fra Aarhus Kommune i den nævnte periode vendt tilbage til Danmark.

 

Og så skulle pengene jo betales tilbage, men …

Hvis en flygtning fortryder og dukker op i Danmark, skal pengene betales tilbage til kommunen.

 

Tidligere var det sådan, at det var op til kommunen i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om man ville kræve den udbetalte repatrieringsydelse retur, men det fik Dansk Folkeparti ændret således, at alle, der vender retur efter 1. juli 2017, automatisk er underlagt tilbagebetalingspligt.

 

Men i samtlige tilfælde er pengene ikke blevet betalt tilbage.

 

Og det vækker harme.

 

”Det er fuldstændig uanstændigt,” siger Knud N. Mathiesen (DF), byrådsmedlem i Aarhus Kommune samt medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget og fortsætter:

 

”Det må være sådan, at hvis man vender tilbage til Danmark uden at kunne eller ville betale, så skal man udvises igen. Man har ikke overholdt den aftale, som man har indgået med den danske stat,” siger han til B.T.

 

Næsten umuligt at inddrive pengene

Fakta er, at det er næsten umuligt at inddrive pengene, oplyser Finn Brun Ravnsbæk, der er chef i den afdeling i Aarhus Kommune, der blandt andet afdækker socialt bedrageri og står for opkrævning af penge fra borgerne.

 

”Vi ville virkelig gerne opkræve de her penge, men problemet er, at vi ikke har de værktøjer, som vi skal bruge,” siger Finn Bruun Ravnsbæk til B.T. og fortsætter:

 

”I kommunen har vi ikke hjemmel til at skære i sociale ydelser eller gøre indhug i de her menneskers løn. De tvangsmidler mangler vi,” siger han.

 

Ravnsbæk forklarer, at forsøg på tvangsinddrivning ironisk nok bremses af lovgivningen:

 

”Det kolliderer med en anden lov, der siger, at hvis folk lever på et fastsat eksistensminimum, så må vi ikke gøre yderligere. Man skal have et vist minimum at leve for i henhold til lovgivningen,” siger han.

 

Tesfaye fastholder: Folk skal have ret til at fortryde og vende tilbage

I et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg fastholder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at regeringen ikke har planer om at ændre reglerne.

 

”En beslutning om at repatriere er en stor beslutning, da det betyder, at man opgiver sit ophold i Danmark og tager til sit tidligere opholds- eller hjemland. Nogle oplever, at f.eks. de økonomiske, sociale eller kulturelle forhold i hjemlandet har ændret sig, og de ønsker derfor alligevel ikke at opgive deres liv i Danmark,” skriver Tesfaye i sit svar og fortsætter:

 

”Der skal være plads til, at f.eks. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan fortryde den store beslutning om at repatriere. Det kan også betyde, at flere tør begive sig ud i at repatriere, når de ved, at der er mulighed for at fortryde.”

 

”På den baggrund mener jeg ikke, at fortrydelsesretten for visse udlændinge, som vælger at repatriere, skal bortfalde,” understreger Mattias Tesfaye.

 

Siden 2007 i har i alt 4.273 personer til og med 2019 fået repatrieringsydelse.

 

Desværre er det ikke muligt at få et samlet overblik over, hvor mange der har fortrudt og er vendt tilbage til Danmark, da det er de enkelte kommuner, der administrerer ordningen uden at indberette til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

Så meget kan flygtning få med sig, hvis han eller hun rejser hjem

For at få repatrieringsydelse må en enlig flygtning ikke have en formue på over 50.000 kroner, medens formuegrænsen for ægtepar er på 100.000 kroner.

 

Fortrydelsesretten gælder i 12 måneder, men kan forlænges til 24 måneder.

 

Sådan falder pengene:

 

  • Rejseudgifter: En enkeltbillet til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I helt særlige tilfælde kan kommunen bevillige en returbillet til en ledsager, hvis det drejer sig om ældre, syge og helbredsmæssigt svage personer.
  • Udgifter på højst 31.212 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 31.212 kr. pr. person.
  • Hjælp til etablering i hjemlandet (udbetales i to dele): 142.059 kr. per voksen over 18 år (der udbetales 56.823 kr. ved udrejsen og 85.236 kr. efter 1 år i hjemlandet). 43.326 kr. per barn (der udbetales 17.330 kr. ved udrejsen og 25.996 kr. efter 1 år i hjemlandet).
  • Indkøb og transport af erhvervsudstyr (op til 16.446 kr. per voksen samt op til 21.240 kr. til transport).
  • Transport af erhvervsudstyr, som den, der vender hjem, allerede ejer (op til 16.446 kr.).
  • Udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år på op til 7.959 kr. pr. år i op til 4 år – eller alternativt – når sygesikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland– udbetaling af op til 7.959 kr. pr. år i op til 4 år til dækning af behandlingsudgifter. Denne støtte bevilliges hvis der ikke er et fungerende offentligt sundhedsvæsen i hjemlandet.
  • Dansk Flygtningehjælp har fået til opgave at rådgive kommunen om de konkrete forhold omkring sygeforsikring i det pågældende land og for den individuelle ansøger.
  • Udgifter til nødvendig medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.
  • Udgifter til medbragte personlige medicinske hjælpemidler (op til 6.941 kr.) og til nødvendige vaccinationer.
  • Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 5 år, på 530 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16 år.
  • Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter på 10.404 kr. pr. person.

Satserne for støtte efter repatrieringslovens § 10 (reintegrationsbistand) ser således ud:

 

  • Gruppe 1 (fx Afghanistan, Irak, Somalia Bosnien-Hercegovina, Libanon og Tyrkiet): 3.500 kr. i 5 år eller 2.800 kr. i livslang støtte.
  • Gruppe 2 (fx Israel, Japan og USA): 4.500 kr. i 5 år eller 3.600 kr. i livslang støtte.
  • Herudover kan udlændinge, der er berettigede til reintegrationsbistand, og som har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli 2002, få en supplerende reintegrationsbistand på 1000 kr. om måneden i 5 år eller 800 kr. om måneden i livslang ydelse.

 

(Kilde: Dansk Flygtningehjælp)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…