Nu er Tesfaye klar til at bruge nødbremsen – men de radikale raser og Enhedslisten kalder det fejt

Flygtningestrømme i lighed med 2015 er nu en reel trussel, efter at den tyrkiske præsident Erdogan i lørdags erklærede, at han har åbnet dørene for flygtninge til Europa.

 

Tyrkiet huser i øjeblikket ifølge egne opgørelser omkring 3,6 millioner syriske flygtninge, og har siden marts 2016 modtaget seks milliarder euro eller små 45 milliarder kroner for at forhindre dem i at rejse ind i EU.

 

Men nu er det tilsyneladende slut, selvom Tyrkiet ikke officielt har meddelt, at man har opsagt aftalen fra marts 2016.

 

I øjeblikket er Grækenland under pres ved sin landegrænse mod Tyrkiet, hvor græsk politi bruger tåregas for at holde flygtningemasserne ude.

 

Søndag aften skrev den tyrkiske indenrigsminister Sëleyman Soylu på Twitter, at:

 

”Indtil klokken 19:40 er antallet af flygtninge, der forlader vores land via Edirne (tyrkisk grænseby ved den græsk-tyrkiske grænse) nu oppe på 100.577.”

 

Fint med nødbremse, men ikke et ord om, hvordan politiet skal magte opgaven

Så snart meldingerne om Erdogans åbne døre og oplysningerne om ti tusindvis af flygtninge på vej mod Grækenland nåede frem lørdag, krævede både Dansk Folkeparti og Venstre handling.

 

Og i går søndag meddelte udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, at han var klar til at bruge den såkaldte nødbremse.

 

”Med den såkaldte nødbremse kan vi midlertidigt lukke grænsen for asylansøgere, hvis der er tale om en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet reelt er holdt op med at fungere,” siger Tesfaye til Berlingske og fortsætter:

 

”Der er vi ikke endnu, men det er et redskab, som vi selvfølgelig er klar til at bruge, hvis betingelserne for det er opfyldt.”

 

Og betingelserne er en 2015-situation med flygtninge- og migrantstrømme på de danske motorveje,

 

Den udmelding falder ikke i særlig god jord hos det ene af regeringens støttepartier, Det Radikale Venstre.

 

Her siger Jens Rohde til TV 2, at Danmark i så fald vil blive smidt ud f Dublinsamarbejdet om at sende asylansøgere retur til det EU-land, hvor de først landede, og dermed bliver Danmark en flygtningemagnet, mener Rohde

 

Hos Enhedslisten og Alternativet kalder man ifølge Jyllands-Posten det fejt at lukke landet for flygtninge.

 

Både hos Venstre og Det Konservative Folkeparti samt i Dansk Folkeparti, for slet ikke at tale om Nye Borgerlige, glæder man sig til gengæld over udmeldingen fra Tesfaye.

 

Venstres integrationsordfører Mads Fuglede savner ifølge TV 2 dog klare tilkendegivelser af, hvordan og med hvilke midler politiet skal forhindre flygtninge og migranter i at kom ind i landet, hvis den nuværende krise resulterer i en situation som den i 2015.

 

Hos Dansk Folkeparti kræver gruppeformand og retsordfører Peter Skaarup søndag aften i TV 2 handling fra regeringen her og nu.

 

Kan lukke grænserne i fire uger ad gangen

Den såkaldte asylnødbremse er indskrevet i udlændingelovens paragraf 28, stk. 2, hvor det blandt andet hedder:

 

”Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7, kan afvises ved indrejse fra et land, som er omfattet af Dublinforordningen. Beslutningen træffes for en periode på op til 4 uger, som kan forlænges for en periode på op til 4 uger ad gangen.”

 

Henvisningen til paragraf 7 handler om de udlændinge, der er omfattet af FN’s Flygtningekonvention af 28. juli 1951, og som Danmark som det første land i verden underskrev den 4. december 1952 under venstremanden Erik Eriksens VK-regering.

 

Den såkaldte nødbremse var et krav, som Dansk Folkeparti 2016 fik gennemført under forhandlingerne om finansloven for 2017.

 

Det blev vedtaget særskilt den 4. maj 2017 af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

 

De øvrige partier stemte imod.

 

Socialdemokratiet var grundlæggende positive over for ideen, men mente i lighed med blandt andre Socialistisk Folkeparti, at beslutningen om eventuelt at udløse den såkaldte nødbremse ikke skulle overlades til ministeren alene uden involvering af Folketinget.

 

Men sådan blev det altså ikke, og nu sidder Mattias Tesfaye ironisk nok og kan egenhændigt træffe beslutningen.

 

Hvis han ellers får lov af Martin Rossen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…