Dramatisk udvikling i coronasmitten – smittede mink kan ødelægge virkningen af vaccine

Alle mink skal aflives. Også avlsdyr. Et stor erhverv i Danmark vil være slut mange år frem – måske for altid.

 

Årsagen til den dramatiske beslutning er fund af coronavirus på mink, der har muteret.

 

“Virus er muteret i mink, og den muterede virus har spredt sig til mennesker. Og hvad er værre er, så har Statens Serum Institut i laboratoriet fundet fem eksempler på virus fra minkfarme i mennesker,” sagde Mette Frederiksen på et pressemøde klokken 16 onsdag.

 

Hun siger dermed, at minkavl i Danmark står overfor den største krise, man nogensinde har set.

 

Ifølge Mette Frederiksen, er det nødvendigt at aflive alle mink, da hun ikke blot har ansvar for alle danskere, men også et ansvar for den øvrige verden.

 

Mutationen er en trussel mod folkesundheden i Danmark og mod udviklingen af en vaccine.

 

Den truer folkesundheden, fordi den kan sprede sygdommen.

 

12 personer er smittet med den muterede coronavirus.

 

Og den truer udviklingen af en vaccine.

 

Den muterede coronavirus har nemlig udvist nedsat følsomhed overfor antistoffer.

 

 

Det betyder, at det kan gøre det sværere at få en vaccine til at virke.

 

Derfor er der ingen vej uden om at aflive alle mink så hurtigt som muligt.

 

Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet bliver nu sat ind for at aflive de mange mink.

 

Alle beboere i nordjyske kommune skal forberede sig for mere omfattende nedlukninger. De vil blive fremlagt i morgen.

 

Der vil desuden komme en stærk intensiveret smitte opsporing.

 

Danmark er verdens største producent af mink. Der er 1136 minkfarme. Der produceres mellem 12 og 13 millioner minks skind om året i Danmark. De har en værdi af 5 mia kr.

 

Statens Serums Institut har undersøgt andre muligheder, men der er ingen vej uden om. Især i Nordjylland er smitten meget omfattende.

 

Coronavirus udvikler sig ukontrolleret. Meget vanskeligt at få stoppet. Der er minkfarme over hele Danmark.

 

Der vil blive givet kompensation til minkavlerne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…