Nu eksploderer minkskandalen op i hovedet på Mette Frederiksen – ikke grundlag for at ødelægge minkavlernes produktion og tilværelse

Opdateret torsdag aften …

I den seneste tid har hundredevis af minkavlerne været i gang med den triste opgave at aflive de mink, som var grundlaget for deres eksistens og for hele deres identitet.

 

Først håbede de, at de kunne nøjes med at aflive de mink, der befandt sig på op til 7,8 kilometers afstand fra farme, hvor der allerede var smitte – de såkaldte sikkerhedszoner.

 

Men så fik de onsdag på et højspændt pressemøde besked fra Christiansborg om, at alle mink skulle aflives – også dem uden for sikkerhedszonerne. De forsøgte at få lov til at bevare nogle avlsdyr, så de senere kunne starte produktionen op igen, men det blev afvist af regeringen.

 

Minkavlerne måtte bøje sig, og som de handlingens mænd og kvinder, de er, gik de hurtigt i gang med nedslagtningen af dyrene. De kunne lige så godt få det overstået, tænkte de vel.

 

Den Korte Avis skrev, at minkavlernes værste mareridt ville være, at de loyalt udførte ordren om at slå deres dyr ned – hvorefter politikerne for sent erkendte, at det ikke var nødvendigt at gå så drastisk til værks.

 

Nu er dette mareridt blevet til virkelighed.

 

Panikagtigt og rodet

Onsdag eftermiddag vendte fødevareminister Mogens Jensen på en tallerken og tilbød minkavlerne, at de kan få lov til at beholde 56.000 avlsmink. Det gjorde han givetvis på hele regeringens vegne.

 

Men det er helt utilstrækkeligt, svarer avlerne. De ser det som et taktisk spil for galleriet fra en hårdt presset minister – og det er det da også efter alt at dømme. Aflivningen er for en stor del gennemført, og de resterende mink er for tyndt et grundlag for at gå i gang med en fornyet produktion.

 

Torsdag eftermiddag kom Mogens Jensen med en ny holdning. Han ville alligevel ikke lade et antal avlsdyr overleve.

 

Så det ser ud til, at det er slut med minkavl i Danmark.

 

Dette har ikke været en velforberedt og velordnet proces. Minkavlernes tragedie er resultatet af en beslutningsgang, der har været panikagtig og rodet.

 

Cluster 5 satte alarmsirener i gang

Det startede med, at direktør Kaare Mølbak fra Statens Serum Institut åndelig talt satte alle alarmsirener i gang.

 

Seruminstituttet havde opdaget, at der var mutationer i nogle mink, som så ud til at gøre dem immune over for covid-19 antistoffer.

 

Denne muterede virus blev døbt cluster 5.

 

Kaare Mølbak og hans eksperter frygtede, at cluster 5 skulle blive overført til mennesker og gøre dem immune over for en kommende vaccine mod corona.

 

Hvis det skete, ville man ikke bare stå med et meget alvorligt problem i Danmark. Man ville i værste fald spænde ben for hele den epokegørende vaccine, som var på trapperne – på verdensplan.

 

Panikken, der blev aflyst

Statens Serum Institut oprullede dermed en meget, meget dramatisk sundhedstrussel. Det fik regeringen til at handle prompte. Statsminister Mette Frederiksen erklærede uden videre, at minkproduktionen skulle lukkes ned i hele Danmark – altså også uden for de såkaldte sikkerhedszoner.

 

Og så gik det ellers stærkt. Man tog hul på massive aflivninger, mens minkavlere, der troede, at de ikke var i farezonen, chokeret så til.

 

I dag ved vi så, at truslen ikke var så dramatisk, som Seruminstituttet have udmalet. Cluster 5 synes ikke at være den store trussel mod corona-vaccinen, som var blevet udmalet.

 

For få dage siden lagde Seruminstituttet omsider sit datagrundlag frem.

 

Det betød, at panikken omkring den immune virus, der kunne vælte vaccinationsprogrammerne, gik i sig selv igen.

 

Eksperter begyndte at slå koldt vand i blodet. Man begyndte at vende tilbage til den tanke, at man kun skulle nedslagte minkbesætninger, der lå inden for en afstand af 7,8 km fra en smittet besætning.

 

 

Kritik af Statens Serum Institut

På TV og i aviserne dukkede eksperte, der lagde luft til Seruminstituttets konklusioner på datagrundlag. En af dem er Allan Randrup Thomsen, der i TV2 torsdag morgen udtaler sig kritisk.

 

Torsdag eftermiddag meddelte Kåre Mølbak at han går på pension til januar.

 

Tilbage står en stribe minkavlere, der i mellemtiden havde fået smadret deres livsgrundlag.

 

Både de eksperter og de politikere, der havde bidraget til panikken, gjorde det utvivlsomt i god mening. Forståeligt nok forestillede de sig, hvor slemt det ville være, hvis de bagefter blev anklaget for at have reageret for sent.

 

Nu bliver der så i stedet talt om, at minkfarme i sig selv er skadelige under en pandemi på grund af den store koncentration af levende væsner. Men ingen tør for alvor sige, hvor stor den trussel er.

 

Overreaktion

Set i bagklogskabens lys må man altså konstatere, at de dramatiske reaktioner på cluster 5 var overilede.

 

Statens Serum Institut skruede alarmsirenerne op på et niveau, som der ikke var særligt overbevisende belæg for. Man skulle selvfølgelig gøre opmærksom på faren. Men i sin iver overdrev man.

 

Overreaktionen fra Statens Serum Institut blev så fulgt op af en fornyet overreaktion, denne gang fra politisk hold. Også dette skete sikkert i den bedste mening af verden.

 

Men hele vores demokratiske politiske system bygger på det, som på engelsk kaldes ”checks and balances”:

 

Ingen myndighed kan bare gøre, hvad den nu lige føler trang til i et øjebliks alarmtilstand. De politiske beslutninger skal bygge på et lovgrundlag. Og samspillet mellem politikere og embedsmænd skal sikre, at politikerne respekterer det eksisterende lovgrundlag.

 

De kan ikke bare handle ud fra en eller anden akut tilskyndelse, hvor man ignorerer loven, fordi nu skal det gå hurtigt.

 

Men noget tyder på, at et lige præcis var, hvad er skete.

 

Mogens Jensens rolle

Mette Frederiksen var opsat på at reagere hurtigt. Men det viste sig at være for hurtigt. Det beslutningsgrundlag, som regeringen fik fra Seruminstituttets advarsler mod cluster 5, var meget mangelfuldt.

 

Alligevel kastede regeringen sig ud i dramatiske konklusioner, som reelt lægger op til smadring af minkproduktionen i Danmark. Hvad enten man nu kan lide disse konklusioner eller ej, så var beslutningsgrundlaget ikke i orden.

 

Der er næppe tvivl om, at fødevareminister Mogens Jensen har et ansvar for dette.

 

Han siger, at han først i søndags blev informeret om, at der ikke var lovhjemmel til nedslagtninger af mink uden for sikkerhedszonerne.

 

Men først tirsdag modtog minkavlerne en mail om, at der ikke var lovhjemmel. Det har de blå partier kritiseret. Hvorfor skrev han ikke søndag eller mandag?

 

Der var tekniske problemer med mail-systemet, lød Mogens Jensens svar på samrådet onsdag.

 

Dette er en mildt sagt fantasifuld påstand.

 

De borgerlige i offensiven

Embedsmændene i Fødevarestyrelsen siger, at de længe har vidst at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

 

Men alligevel sendte de en mail til minkavlerne med en ordre. Det er fortsat uklart hvem der har ansvaret for denne mail.

 

Det har fået en borgerlige opposition i offensiven. Man vil have klare svar vedrørende Mogens Jensens rolle og ansvar for den juridisk, politisk og menneskeligt uforsvarlige håndtering af sagen.

 

Hvem havde ansvaret?

Man bag ved lurer en anden og større problemstilling:

 

Hvad vidste statsminister Mette Frederiksen undervejs? Hvor aktiv en rolle spillede hun i den uforsvarlige håndtering af sagen fra regeringens side?

 

Der er ingen tvivl om, at hun har stået i en meget vanskelig situation. De stærkt opskræmmende meldinger fra Kaare Mølbak tilsagde, at der skulle handles meget hurtigt.

 

Men fik behovet for handlekraft Mette Frederiksen til at skære igennem på et uholdbart grundlag, så det gik ud over både de normale demokratiske spilleregler og hensynet til minkavlerne?

 

Eller var det slet og ret fødevareminister Mogens Jensen, der rodede sig ud i noget, som var demokratisk meget betænkeligt?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…