”Det bliver værst for dig selv, hvis du ikke finder pengene frem!” – to Levakovic’er kræves nu udvist efter blandt andet hjemmerøveri

Familefoto med tilfældige medlemmer af Levakovic familien

Hjemmerøveri, coronasvindel og tricktyverier.

 

Anklagerne hober sig op mod de to Levakovic’er, Jimmi og Dollar Levakovic, og anklagemyndigheden kræver dem nu udvist i en omfattende sag med ikke færre end 39 forhold.

 

Det skriver Ekstra Bladet.

 

Blandt andet er de tiltalt for på samme dag sammen med Santino Levakovic at have prøvet at skaffe sig adgang til ikke færre end syv forskellige ofre.

 

Bevæbnet med sprayflasker og en historie om at skulle spritte for corona havde de forsøgt at få adgang til folks hjem for at stjæle, men blev afvist alle syv steder.

 

Alt i alt havde de prøvet samme metode 16 gange, men i de fleste tilfælde havde ofrene råbt op og forlangt legitimation, og så fortrak Levakovic’erne.

 

”Det bliver værst for dig selv ….!”

Under et af de såkaldte corona-besøg udviklede det sig til et regulært hjemmerøveri, da en hel Levakovic-kvartet dukke op.

 

Foruden Jimmi og Dollar deltog også Silvia, der har skiftet Levakovic-eftenavnet ud med Winter, samt Santino Levakovic.

 

”Det bliver værst for dig selv, hvis du ikke finder alle pengene frem,” skal Silvia Winter have sagt, medens hun rystede en knyttet hånd foran ofrets ansigt og fik 3.500 kroner udleveret.

 

Desuden har hun også været ude på egen hånd og er tiltalt for adskillige tricktyverier, skriver Ekstra Bladet.

 

Hverken Silvia Winter eller Santino Levakovic kan udvises, da de begge har fået dansk statsborgerskab.

 

Alle Levakovic’erne nægter sig skyldige.

 

Vil forsøge dom efter den nye covid-19-strafskærpelse

Anklagemyndigheden har tidligere uden held forsøgt at få Dollar og Jimi Levakovic udvist, men nu prøver senioranklager Tina Christensen igen.

 

Hun vil forsøge at få alle fire kendt skyldige efter den nye covid-19-strafskærpelse med fordobling af straffen i forhold til forbrydelser, der ikke har tilknytning til covid-19. Der er tale om den såkaldte corona-paragraf 81d.

 

”Her bliver sådan noget som tricktyveri under påskud af at komme fra sundhedsmyndigheder og vejlede borgere om covid nævnt specifikt, og vi mener, at det er på det påskud, de er kommet ind,” siger Tina Christensen til Ekstra Bladet.

 

Sagen er endnu ikke berammet, men ventes at køre over flere dage.

 

Læs hele historien i Ekstra Bladet her:

https://ekstrabladet.dk/112/levakovic-bande-tiltalt-for-coronatogt/8346840

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…